Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 11. februar 1890

Faren ved at tale om tvivl

"Thi vor trængsel, der er stakket og let, virker uden mål og måde en evig vægt af herlighed for os, som ikke har blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige; thi de synlige varer kun til en tid, de usynlige varer evigt." Hvis vore tanker er fæstnet ved de evige ting, og ikke på jordiske ting, skal vi gribe den uendelige krafts hånd, og hvad kan da bedrøve os? Hvad kan få os til at tvivle? Hvad kan adskille vore sjæle fra Herren? Paulus siger: "Thi jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller ånde magter eller noget nuværende eller noget tilkommende eller kræfter. eller det høje eller det dybe eller nogen anden skabning vil kunne skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre."   ret

Jeg er taknemmelig over at vi ikke overlades som bytte i Satans magt. Vi overlades ikke til at drive hid og did. Vi behøver ikke at forblindes af Satans bedrag, men må have vore øjne salvede, så at vi kan se tingene som de virkelig er. Guds børn må ikke lade Satan sætte sig selv mellem dem og deres Gud. Hvis I lader ham gøre dette, vil han fortælle jer at jeres problemer er de frygteligste, de hårdeste problemer noget menneske nogen sinde har båret. Han vil sætte sine forstørrende briller på jeres øjne, og vise alt i en overdreven form for jer, for at gøre jer modløse. I bør have jeres øjne salvet med himmelsk øjensalve. I bør tage Guds ord, som jeres rådgiver, og ydmyge jeres tvivlende sjæl over for Gud, og sige med brødebetynget hjerte: "Her, jeg lægger min byrde ned. Jeg kan ikke bære den. Den er for tung for mig at bære. Jeg lægger den ned for fødder af min medfølende Genløser."   ret

Vi må ikke tro at vi kan blive fri for prøvelser, for apostlen siger: "For at jeres prøvede tro ? som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild ? må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares." Guld prøves i ild, så slaggerne kan renses bort. Lad os da se prøvelserne som en fornuftig vej. Lad os ikke gennemgå dem med knurren og modløshed. Lad os ikke begå fejl ved at komme ud af dem. I trængsels tider må vi klynge os til Gud og hans løfter. Nogle har sagt til mig: "Får du ikke modløse stunder når du er under trængsler." "Taler du ikke til nogen om dine følelser?" "Nej; der er tid til tavshed, en tid til at holde tungen i tøjler, og jeg besluttede mig for at ikke sige et tvivlende eller formørkelsens ord, eller bringe formørkelsens skygge over dem jeg var sammen med. Jeg har sagt til mig selv, jeg vil bære renselsens ild; jeg bliver ikke fortæret. Når jeg taler, skal det være om lyset; det skal være om tro og håb til Gud; det skal være om retfærdighed, om godhed, om Kristi min frelsers kærlighed; det skal være at føre andres tanker hen mod himmelen og himmelske ting, til Kristi arbejde i himlen for os, og vort arbejde på jorden for ham."   ret

Kristus renser himlens tempel fra folkets synder, og vi må arbejde i harmoni med ham på jorden, rense sjælens tempel fra dens moralske urenhed. Hvis vi vil arbejde sådan, finder vi, at Guds Ånds liflige indflydelse vil virke i vort liv. Nåde, fred og kraft vil finde sin plads i stridigheder og svaghed, og i stedet for at tale om modløshed og tungsind, skal vi tale om Guds lys, kærlighed og glæde. Vi skal se på de ting, som er usynlige, som ikke er timelige, men er evige. Når vi involverer os i dette arbejde, vil Guds engle drage nær for at overføre guddommelig kraft, og kombinere himmelsk styrke med menneskelig svaghed. Så skal vi vokse i vor Herres billede. Vi skal lære, hvordan vi skal tro på ham, lære at overgive vore sjæle til ham, som til en trofast Skaber. Apostlen siger: "Gud er den, som virker i jer både at ville og at virke, for at hans gode vilje kan ske." Og som et resultat deraf, vokser vor mentale og åndelige styrke. Idet vi lærer af Kristus, skal vi forstå, hvordan vi skal holde vor åndelige styrke, vi skal få næring af Guds ord, og vi skal få den velsignede erfaring, som apostlen beskriver i disse ord: "Ham elsker I uden at have set ham; på ham tror I uden nu at se ham, og over ham skal I fryde jer med en usigelig og forherliget glæde."   ret

Guds børn vil glæde sig over alle disse ting til alle tider. Når der kommer problemer og vanskeligheder, vil du glæde dig, hvis du tror på Guds vise forudsigelser. Du behøver ikke vendte på en flygtig glad følelse, men i tro kan du gribe fast om løfterne og sende en takkesang op til Gud. Når Satan frister dig, udtal da ikke et ord af tvivl eller mørke. Du er selv herre over, hvem der skal råde i dit hjerte og beherske dit sind. Hvis du vælger at åbne døren for den ondes påvirkning, vil dit sind blive opfyldt af mistillid og oprørske spørgsmål. Du har lov at give udtryk for dine følelser, men enhver tvivl, du ytrer, er et frø, som vil spire og bære frugt i en andens liv og det vil være umuligt at modvirke dine ords indflydelse. Måske du selv helbredes efter din fristelses tid og fra Satans snarer, men andre, som er blevet påvirkede af dig, er måske ikke i stand til at undfly den vantro, som du har bidraget dem, Hvor betyder det dog meget, at vi kun taler sådan til vor omgangskreds, at det kan give dem åndelig kraft og oplysning. Lad os søge at løfte sjæle til Jesus, som vi ikke har set men elsker og lad os blive fyldt med ubeskrivelig glæde og herlighed.   ret

Der hænges hellige billeder op i erindringsværelset, med Jesus på, men lektioner om hans sandhed, med åbenbarelser af hans uforlignelige ynde. Hvis erindringsværelset var møbleret sådan, ville vi ikke finde vor lod utålelig. Vi vil ikke tale om andres fejl. Vore sjæle vil fyldes af Jesus og hans kærlighed. Vi vil ikke ønske at diktere Herren den vej, som han skal lede os. Vi vil elske Gud højest, og vor næste som os selv. Når Herrens glæde er i sjælen, vil du ikke kunne modstå den; du vil ønske at fortælle andre om den rigdom som du har fundet; du vil fortælle om Jesus og hans uforlignelige ynde. Vi bør hellige alt til ham. Vore tanker bør oplæres til at dvæle ved de ting som vil forherlige Gud; og hvis vore mentale kræfter helliges Gud, vil vore talenter vokse, og vi får flere og flere evner at give Mesteren. Vi bliver lysets kanaler for andre.   ret

Vi kan få en tæt forbindelse med Gud og med vor Frelser, og når vi er forbundet med Gud, skal vi være al lys i Herren, for i ham er der slet intet mørke. Men hvis vi forbinder os med Satan, får vi kun mørke, for han er denne mørke verdens hersker. Vi fyldes med knurren og beklagelser og onde tanker. I har kun anklagens ånd imod jeres brødre, og jeres sjæl vil adskilles fra jeres styrkes Kilde. Vi bør være taknemmelige over at det ikke er for sent på den dag, at rette det forkerte op. Vi har stadig privilegiet at komme til lysets og kraftens Kilde. Vi må stadig vokse op til mænds og kvinders fulde statur i Kristus Jesus. Men for at vokse i nåden og i vor Herre Jesu kundskab, må I meditere over hans kærlighed, I må tale om hans kraft og værtsætte hans nåde højt.   ret

Mens jeg var i England, var der en dag stor parade i gaderne. Det var i anledning af dronningens jubilæum. Alle talte om det. Butiksvinduerne var fulde af billeder og alle hævede Englands dronning til skyerne. Hvis vi kunne have fjernet billederne af dronningen og symbolerne på hendes herlighed og i stedet anbragte symboler for Jesu herlighed og majestæt, mon så ikke folk ville have anset os for at være religiøse fanatikere. De ville have troet at vi gik for vidt med religionen, og at vi ikke ved hvad det handler om. Men lagde ikke vor Mester sin kongedragt og sin herligheds krone bort? Ombyttede han . ikke sin Guddommelighed med menneskeskikkelse og kom til vor jord for at dø som et offer for mennesker? Hvorfor skulle vi så ikke tale om det? Hvorfor ikke dvæle ved hans enestående kærlighed? O, gid vore tunger måtte høre op med at være lammede, så vi kunne prise ham over for andre! O, gid den åndelige sløvhed, der er kommet over menneskers sjæle, måtte forsvinde, så vi kunne opdage Guds herlighed i Jesu Kristi ansigt! Vi skal være repræsentanter for vor Herre her på jorden. Er det ikke tid til at ændre tingenes orden? Til dig som kun har levet for selvet, vil du ikke skynde dig at forbinde dig med Kristus, verdens lys? Han kan ved vor medvirken videregive Himmelens lys til dem, som sidder i mørke. I, som har hævdet at kende Herren. I, som siger, at I har smagt og set, at Herren er god, lad det blive åbenbaret for jeres omgivelser. Pris over for andre ham, som har kaldet jer fra mørket til sit underfulde lys. Når mennesker kan lave et sådant postyr over dronningens jubilæum, når de kan udvise så stor begejstring over en dødelig skabning, kan vi så ikke tale om livets fyrstes herlighed, han, som snart skal komme i sin majestæt for at tage sine trætte, udslidte disciple til sig, for at åbne dødens fængsels porte og sætte fanger i frihed; for at give sine elskede, der sover, en herlig udødelighed? Hvorfor kan Kristus ikke blive et led i vor samtale? Vi er næsten hjemme. Lad os indgyde korsets trætte stridsmænd nyt mod. Lad os opmuntre den slidsomme rejsende. Lad os fortælle pilgrimmene og de fremmede på jorden, at vi snart skal nå til et bedre land, som endog er i Himmelen.   ret