Review and Herald d. 14. februar 1888
Betingelsen for accept.
Tekst: Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. (Matt 7,21) ret
En religiøs bekendelse har ingen værdi, medmindre gode gerninger vidner om dens oprigtighed og realitet. Dem som er Guds børn vil gøre Guds gerninger, og fremvise hans pris som har kaldt jer ud af mørket til hans forunderlige lys."" De vil genspejle lyset fra hans ansigt, og tilkende Kristi Ånd. Hvis vi ikke lever for andres bedste, søger sjæles frelse og adlyder Guds bud, så er vor religion forgæves. De, der har en høj bekendelse, men ikke bærer gudfrygtighedens frugter, har ikke bolig i det sande vin træ, for ""af deres frugter skal I kende dem"". De er døde grene; for ""hvis nogen ikke har Kristi Ånd, er han ikke af ham."" Det er ikke dem der råber: ”Herre, Herre,” som antages; men dem som vil gøre Himmelske Faders vilje. " ret
Vi blev skabt i Guds billede, efter hans lighed; men på grund af synden har vi mistet ligheden med Skaberen og Genløseren. Vi er ude af harmoni med Guds vilje, men Guds Søn har betalt en uendelig pris for at vi kan tjene ham og gøre himmelens vilje. Guds moralske billede kan genoprettes i vor faldne natur ved tro på Kristus og i lydighed mod Jehovas bud. ret
Gud har i sin godhed omgivet os med utallige velsignelser. Der findes tegn på hans kærlighed overalt. Naturen synes at juble for vore øjne. De smukke ting på himmel og jord udtrykker Hærskarers Herres kærlighed og velvilje mod jordens indbyggere. Solskin og regn falder på både onde og gode. Højene, søerne og sletterne taler til menneskets sjæl om Skaberens kærlighed. Det er Gud, der får knoppen til at blomstre, blomsten til at bære frugt, og det er ham, der sørger for vort daglige behov. Ikke en spurv falder til jorden, uden at Faderen ser det. Vort sind burde løfte sig i taknemmelighed og tilbedelse til Giveren af alle gode og fuldkomne gaver. Vi bør lære vore børn at tænke på Guds værk. De bør lære om hans kærlighed og vide, at han har skaffet udvej for, at deres sjæl kan blive frelst. Lad dem give deres unge hjerter som et taknemmeligt, vellugtende kærlighedsoffer til ham, der led døden for dem. Peg på de smukke ting på jorden og fortæl dem om den verden, der skal komme; hvor der aldrig skal være synd og død, og hvor naturen ikke mere vil bære præg af forbandelsens skygge. Lad deres unge sind fordybe sig i den herlige belønning, der venter Guds børn. Tal til deres fantasi ved at afbilde den ny jords og Guds stads herlighed; og når de er opfyldt af tanken, så fortæl dem, at det vil blive endnu mere herligt, end den livligste fantasi kan skildre det; for ""det stor skrevet. Hvad intet øje har set, eller intet øre har hørt, eller gået ind i noget menneskes hjerte, de ting som Gud har beredt for dem, der elsker ham."" " ret
Digteren og naturforskeren har meget at sige om naturen, men det er den kristne, der finder den største glæde ved at betragte naturen, fordi han ser Faderens værk og genfinder hans kærlighed i blomster, buske og træer. Den, som ikke ser høj, dal, flod og sø som et udtryk for Guds kærlighed til mennesket, kan ikke fatte deres fulde værdi. Bør vi tøve et øjeblik med at beslutte at vi vil tjene ham, som så gavmildt giver vor lykke? Hvorfor skulle vi ikke gøre en sådan Faders vilje? ret
Gud ønsker, at vi skal tjene ham med et villigt hjerte. Han har skænket os evnen til at ræsonnere, han har givet os evner og talenter, midler og indflydelse til brug for menneskehedens bedste, for at vi kan åbenbare hans ånd for verden. Kostbare anledninger og privilegier er inden for vor rækkevidde, og hvis vi forsømmer at udnytte dem, stjæler vi fra andre, bedrager vor egen sjæl og vanærer vor skaber. Vi nærer ikke noget ønske om at møde de tilsidesatte anledninger og forsømte privilegier på dommens dag. Vore evige interesser i fremtiden afhænger af, at vi med flid udfører vor pligt og arbejder på at udvikle de talenter, som Gud har betroet os til sjæles frelse. ret
Hvor tilbøjelige er mennesker ikke til at sætte sin hengivenhed til jordiske ting! Hans opmærksomhed er optaget af huse og lande, og hans pligt over for sine medmennesker forsømmes; hans egen frelse trues som en sag af lille betydning, og Guds krav glemmes. Mennesket griber jordiske rigdomme lige så klæbrigt som om de kunne holde dem for evigt. Det er som om de tror at de har ret til at gøre med deres midler som det behager dem, uanset hvad Herren siger, eller hvad om deres medmennesker mangler. De glemmer at alt det de hævder er deres, blot er blevet betroet dem. De er forvaltere af Guds nåde. Gud har betroet dem denne rigdom for at forsøge dem, at de må vise deres standpunkt til hans sag, og vise deres hjertes tanker mod ham. De handler ikke kun for tiden, men for evigheden, med Herrens penge, og brugen eller misbrugen af deres talenter vil bestemme deres position og tillid i den kommende verden. Hvis de bruges til at forherlige dem selv, overfører de deres kærlighed fra Gud til hans gave, og den bliver en afgud. De vil have et regnskab for deres gerninger, at aflægge for den retfærdige Dommer. Alt hvad du har og er tilhører Gud, til at velsigne menneskene med, og til at fremme Herre Jesu Kristi rige med. ret
Om position og indflydelse er nok så ophøjet, bør det ikke være en undskyldning for at misbruge Herrens goder. Guds særlige gunst bør stimulere os til at yde en helhjertet og hengiven tjeneste til ham; men mange som velsignes sådan, de glemmer deres Giver, og bliver dumdristige, trodsige og udsvævende. De vanærer himlens Gud, og udøver en indflydelse som forbander og ødelægger for deres medmennesker. De forsøger ikke at formindske den trængendes lidelser. De opbygger ikke Guds værk. De søger ikke at råde bod på den uskyldiges fejl, for at bede for enkens og den faderløses sag, eller for at åbenbare et ædelt karakterforbillede for høje og lave, vise en godgørenhedens og dydighedens ånd. Men tværtimod undertrykker de lejesvenden, de tilbageholder den retmæssige arbejdsløn ved bedrageri, snyder den uskyldige, berøver enken og samler rigdomme til hobe der kommer fra sjæles blod. De har et regnskab at aflægge ved Guds domstol. Denne klasse gør ikke vor himmelske Faders vilje, og de vil høre den hårde befaling: ”Gå bort fra mig, I som udøver uretfærdighed.” ret
Sand religion bygger på Guds lovs principper, kærlighed til Gud og kærlighed til mennesket. De, der vil blive anerkendt af Himmelen, har benyttet deres talenter til Guds ære og menneskehedens bedste. De er blevet Guds medarbejdere og vil modtage Mesterens anerkendelse, når han kommer i himmelens skyer. Religion er mere end en bekendelse, noget dybere end en flygtig følelse. Det er at gøre Guds vilje. ret
Omvendelse er blevet en indviklet proces for mange på grund af de forvirrende teorier om, hvad religion er. At komme til Kristus betyder noget mere end at tilhøre kirken. Der er mange, hvis navne er indskrevet i menighedsprotokollen, men som ikke er skrevet i livets bog. At komme til Kristus kræver ikke nogen svær sjælelig anstrengelse og lidelse. Det er simpelt hen at antage betingelserne for frelse, således som Gud har klarlagt dem i sit ord. ret
Det er troen i Jesus der virker i dit liv, lydighed mod alle Guds bud. Vil du ikke acceptere Kristus som din hærfører, og melde dig til hans hær? Vil du ikke forlade mørkets fyrstes banner, og marchere under Prins Emanuels banner? Vil du ikke aflægge et højtidelig løfte at du vil adlyde din hærførers bud, udholde hårdhed som en god Jesu Kristi soldat, kæmpe troens gode strid, og gribe fat i det evige liv? Vil du ikke komme fra en overtrædelsestilstand til en lydighedens og kærlighedens tilstand? Dem som tror på Jesus har intet fjendskab imod Guds lov. De glæder sig ved hans lov, og regner for at ikke have betydning, hvis de blot ærer deres Mester, og vinder sjæle for hans rige. Vi må opløfte korset dagligt, og følge i vor kære Forløsers fodspor. ret
Da mennesket satte sig selv op imod Faderens vilje, fyldtest Guds Søns bryst med uendelig medynk. Han opgav sit liv for at lide den brudte lovs straf, så mennesket kunne få en prøve mere. Han lovede at give nåde til dem som troede på han, for at modstå fristelse, og kraft til at opbygge en retfærdig karakter, gennem lydighed mod Guds bud. Vor Frelser købte denne rettighed til os for en uendelig pris. Hvor blind må mennesket dog være over for sine egne interesser, at det ikke accepterer Guds betingelser, og modtager evigt liv! Det er en alvorlig tanke at menneskets tilstand krævede Guds Søns offer for at det kunne blive genløst fra et liv i synd til et liv i tro og lydighed. Endskønt slægten er faldet i oprør og fortabelse venter dem som ignorer så stor en frelse, så har Kristus lovet at ”en mand gør [han] sjældnere end guld og et menneske end ofirs guld.” Denne ære vil et menneske tildeles, fordi Guds Søn har, som dets stedfortræder og sikkerhed, tildelt det sin egen retfærdighed. Vor dyrebare Frelser har lagt sin kongelige kåbe til side, trådt ned fra sin kongelige trone, og blevet til menneske, så han kan bringe mennesket i harmoni med sin Gud. ret
Det er kun i lyset af Golgatas kors at vi kan vurdere værdien af vor frelse. Og at Guds Søn er gået skridt for skridt i selvfornægtelse og ydmygelse, helt til Golgata og dødens kors, har vi så ikke noget at gøre? Kristus har befalet: ”Lad det samme sindelag være i jer, som og var i Kristus Jesus.” Hvis vi har Kristi kærlighed bundet i vore hjerter, kan vi ikke nyde den alene. Vi må have en dyb bekymring for at overbringe frelsens dyrebare nyheder til andre. Vore daglige skridt vil efterlade et klart spor op mod himlen. Vi skal blive verdens lys. Vi behøver dig til at fæstne dine øjne til det fuldkomne Mønster. Vi ønsker at du indvilliger i frelsens betingelser. Elsker du Gud af hele dit hjerter, og din næste som dig selv? Det er ikke dem, som siger at de tror på Jesus, og alligevel ikke arbejder i hans vingård, som han vil bekende over for sin Fader og hellige engle; men han vil vedkende sig dem som ydmygt søger hans nåde, og gør sin Faders vilje. De skal have evigt liv, og være arvinger sammen med Kristus i en verden uden ende. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | At jeg må kende ham 0417 |
afsn nr:3 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 2007. s. 78 |
afsn nr:4 | At jeg må kende ham 0519 |
afsn nr:5 | At jeg må kende ham 0519 |
afsn nr:6 | At jeg må kende ham 0417 |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | At jeg må kende ham 0417 |
afsn nr:10 | At jeg må kende ham 0417 |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |