Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. februar 1898

Fare for at forkaste lyset

Mens Kristus var på Jorden, fuldførte han den gerning, som fik ham til at forlade Guds trone i Himmelen. Han arbejdede for menneskeheden, for at den gennem hans arbejde kunne nå op til Guds moralske værdinorm. Han tog på sig menneskelig natur for at kunne højne den menneskelige familie, lade den få del i guddommelig natur og give den en fordelagtig stilling ind for Gud. Alle hans handlinger var til den faldne verdens fordel. Han opsøgte fåret, som havde forladt folden og bragte det tilbage til Gud.   ret

Men Kristi mission og karakter blev misfortolket af det jødiske folk. Farisæerne påstod at forstå skriften, og Messias komme var byrde for deres ransagelse. Alligevel nægtede de at lytte til Kristi lære, fordi den direkte fordømte de synder de gemte på. Kristus erklærede derfor at de havde forkastet Guds ord, eftersom de havde forkastet ham som Gud havde sendt. Han påbød dem at ”I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig.”   ret

”Dog vil I ikke komme til mig for at få liv,” sagde han. Ham som patriarkerne og profeterne har bevidnet vil komme, og som fortæller om måden han kommer på, - Een med kundskab som de havde ransaget skriften med, - han som kunne give dem liv og lys, - var iblandt dem; alligevel nægtede de at tage imod ham. Dem som skulle have genlydt Johannes budskab: ”Se Guds Lam, som bærer alverdens synd,” holdt ham frem for folket som en bedrager.   ret

Var menneskesønnen kommet og smigret deres stolthed og retfærdiggjort deres synd, ville Farisæerne og lovlærerne have skyndt sig at ære ham. Men Kristus erklærede: ”Ære fra mennesker tager jeg ikke imod; men jeg kender jer, at I ikke har Guds kærlighed i jer. Jeg er kommen i min Faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, ham vil I tage imod. Hvordan skulle I kunne tro, I, som tager imod ære af hverandre, men den ære, som er fra den eneste Gud, søger I ikke.”   ret

Jesus fremstillede ikke sit arbejde som om det var anderledes fra sin Fader. Hans planer var ikke uafhængige af Guds. Han handlede i fuldkommen harmoni med Gud; alle hans handlinger udvirkede Faderens vilje. I Hans liv kom Guds sindelag til udtryk i menneskelighed. Han var kommet til verden i Faderens navn, så vi igennem ham kan få liv. Til jøderne sagde han: ”Vel har jeg meget at sige om jer og dømme jer for; men han, som har sendt mig, er sanddru, og kun hvad jeg har hørt af ham, taler jeg til verden.« . . . . . »Når I får ophøjet Menneskesønnen, så skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg ikke gør noget af mig selv; men som Faderen har lært mig, således taler jeg. Og han, som sendte mig, er med mig; han har ikke ladet mig alene, fordi jeg altid gør, hvad der er ham velbehageligt.« Mens han talte således, kom mange til tro på ham. Jesus sagde nu til de jøder, som var kommet til tro på ham: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal forstå sandheden, og sandheden skal frigøre jer.« . . . . . Jeg taler det, som jeg har set hos min Fader; ligeså gør I det, som I har hørt af jeres fader.« . . . . »Hvis jeg ville give mig selv ære, ville min ære ikke være noget værd; men nu er det min Fader, som giver mig ære, ham, om hvem I siger: »Han er vor Gud,«   ret

Da Kristus skulle op til Faderen, kunne han fortælle han havde opfyldt sin mission. Kristus kom for at opfylde loven ved fuldkommen lydighed til en verden som overtrådte den lov. ”Jeg er ikke kommet,” sagde han, ”for at nedbryde men for at opfylde,” – for at manifestere alle forskrifter i mit liv, som min Fader har givet, og derved ophøje loven, og gøre den ærværdig. Derved gav han alle, som tror på ham, et eksempel på lydighed mod Guds lov. ”Som Faderen har elsket mig, således har jeg også elsket jer;” siger han, ”bliv i min kærlighed! Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min Faders bud og bliver i hans kærlighed.”   ret

Kristus var Guds enbårne søn, alligevel blev han en tjener. Dette erklærer Herren igennem profeten Esajas. Han siger om ham: ”Se min tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kær! På ham har jeg lagt min ånd, han skal udbrede ret til folkene. Han råber og skriger ikke, løfter ej røsten på gaden, bryder ej knækket rør og slukker ej rygende tande. Han udbreder ret med troskab, vansmægter, udmattes ikke, før han får sat ret på jorden; og fjerne strande bier på hans lov.”   ret

Herren så os i en elendig forfatning og sendte til vor verden den eneste Budbringer han kunne betro sin store skat af tilgivelse og nåde. Kristus, Guds enbårne Søn, blev det udvalgte sendebud. Han blev beskikket til at gøre en gerning, som selv Himmelens engle ikke kunne udføre. Han alene kunne betros den gerning, der var nødvendig for at frelse en verden, der var udtæret og skæmmet af forbandelse. I denne gave gav Faderen hele Himmelen til verden.   ret

"Hvilken forandring dette var for Guds Søn, det himmelske Lys, som blev tilbedt af englene. Han kunne have besøgt de syndfri verdeners dejlige hjem, der havde en ren atmosfære og var ubesmittet af illoyalitet og oprør og der ville han være blevet tiljublet med kærligheds lovsang. Men det var en falden verden, der behøvede Forløseren. ”Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige,” sagde han, ”men syndere til omvendelse.” Han kunne have besøgt de syndfri verdeners dejlige hjem, der havde en ren atmosfære og var ubesmittet af illoyalitet og oprør og der ville han være blevet tiljublet med kærligheds lovsang. Men det var en falden verden, der behøvede Forløseren. ”Jeg er ikke kommen for at kalde retfærdige,” sagde han, ”men syndere til omvendelse”.   ret

Dette værk har Kristus lagt på enhver som han har købt. Herren vil give nok lys til alle som vil være sande og loyale mod ham, men han vi ikke længere være velvillig mod farisæisme og selvretfærdighed i dag, end da han vandrede i sin menneskelighed i vor verden. Den sjæl som opmuntrer til tvivlsomhed, kan Gud ikke begunstige med voksende nåde. Hans barmhjertige og nådige indflydelse fra hans ånd, forbliver den samme for alle der vil tage imod ham. Hans offer for frelse forandrer sig ikke. Det er mennesker som forandrer sit forhold til Gud. Mange sætter sig selv der hvor de ikke kan genkende hans nåde og hans frelse. De er under et bedrag, hvad der udgør kristendommen. Og når mennesket nægter at blive rent, helligt og ubesmittet, som Guds lov kræver af ham at gøre, går han bort fra Kristus.   ret

Det menneske som nægter det lys Gud har givet i sit ord, kan ikke forvente den appel han ignorer i dag, vil blødgøre og ydmyge hans hjerte i morgen, og at højere opmuntringer og større løn vil gives dem som afviser Guds barmhjertighed. Hver dag sjæler Satan den fristedes sjæls vandring, som ikke vil overgive sit hjerte til Gud; og når al lys forkastes, bliver sansynligheden for at han bliver en kristen mindre, indtil Helligånden går bedrøvet bort.   ret

Men vil dem som har fået lys og sandhed åbenbare at de ikke har Kristi ånd og kærlighed i hjertet, - at de ikke er knyttet til vintræets stamme? Skal de ikke hellere som Guds begunstigede folk, vise verden at de er et med Kristus, ligesom han er et med Faderen? Dette vil enhver sand medarbejder som er fyldt med Kristus gøre, gennem den nåde han har fået. Ligesom Kristus var afhængig af Faderen, er mennesket afhængig af Kristus. Han erklærede: “Jeg kan slet intet gøre af mig selv.” Det arbejde, jeg udfører, er helt min Faders. Han, hvem jeg altid har adgang til, kommer behovet i forkøbet. Havde der været én afvigelse fra det guddommelige sind i Kristi arbejde, ville genløsningsplanen have været en fiasko. Så mennesket kan intet gøre uden Kristus. Hvis vi afviger på nogen måde fra at arbejde efter Kristi fremgangsmåde, så giver vi hans arbejde et falsk præg. Mennesket skal kun leve for at fuldføre det samme arbejde, som Guds Søn blev givet at fuldføre. Han æres som en Guds medarbejder; og Herren påskønner hans medarbejderskab. Gud har ikke ladet noget ugjort, som han kunne gøre for os. Han gav et fuldkommet eksempel på Sin karakter, i sin Søns karakter; og det er gerningen for Kristi efterfølgere, idet de beskuer den uforlignelige udmærkelse i hans liv og karakter, og vokse i hans lighed. Idet de ser på Jesus og reagerer på hans kærlighed, vil de genspejle Kristi billede.   ret