Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 16. februar 1886

Kristi repræsentanter

Kristi disciple er hans repræsentanter på jorden; og Gud har lagt til rette at de skal være lys i denne verdens moralske mørke, som prikker over landet, i storbyer, i mindre byer, og steder, “et skuespil for verden, for engle og for mennesker.” Hvis de adlyder Kristi lære I hans bjergprædiken, vil de hele tiden søge fuldkommen kristen karakter, og vil visselig være verdens lys – kanaler som Gud vil bibringe sin guddommelige vilje gennem, sandhed af himmelsk oprindelse, til dem som sidder i mørke, og som ikke kender til livets og frelsens vej.   ret

Gud kan ikke vise kundskaben om hans vilje frem, og hans nådes undere bland verdens ikke-troende, medmindre han har vidner spredt over jorden. Det er Guds plan: at mænd og kvinder som tager del I denne store frelse gennem Jesus Kristus, burde være hans missionærere, lysets legemer ud over verdej, der er som tegn på folk – levende breve, kendt og læst af alle mennesker, deres tro og deres gerninger bevidner den kommende Frelsers snarlige tilsynekomst, og at de ikke har fået Guds nåde forgæves. Folk må advares til at berede sig for den kommende Dom. De som kun har lyttet til fabler, vil Gud give mulighed for at høre profetiens sikre ord, som de gør godt imod, så de passer på, som et lys der skinner på et mørkt sted. Gud vil bringe sandhedens sikre ord til alles forståelse, der vil tage sig i agt, så de kan sætte sandhed op imod de fabler de har fået af mennesker, der hævder at forstå Guds ord, og bekende sig som kvalificeret dem der er i mørke.   ret

Enhver Jesu efterfølger har sit arbejde at gøre som en Kristi missionær, i deres familier, i deres nabolag, og i de byer og stæder hvor de bor. Hvis de er forbundet til Gud, er de lyskanaler. Gud gør dem til retfærdighedens redskaber der bibringer sandhedens lys, hans nådes rigdomme til andre. Ikke-troende kan virke ligegyldige og ubekymrede; dog indprenter og overbeviser Gud deres hjerter, at der er noget virkeligt I sandheden. Men når mennesker forlader marken, opgiver kampen, og lader Guds sag sygne hen, siger Gud: “Lad dem være,” de vil kun være til byrde for den menighed, de tager til. De som har forladt os, som har varet overbeviste, har ofte fortiet deres samvittighed, og tror at de efter alt var unødig bekymrede; beslutter de sig for at der ikke er noget i den bekendelse syvendedags adventisterne gør.   ret

Satan jubler over at se den vin Gud planter enten er helt rykket op med rode eller får lov at sygne hen. Det er ikke Guds hensigt at hans folk skal klynge sig sammen og hellige deres indflydelse med en særlig loyalitet.   ret

Gud vil at hans folk skal være verdens lys, jordens salt. Planen med at samle mange sammen, udgøre en stor menighed, har fået mindre indflydelse, og indsnævret sin nyttegrad, og sætter i virkeligheden deres lys under en skæbbe. Det er Guds plan at sandhedskundskaben skal nå ud til alle, så ingen efterlades uvidende om dens principper, og således efterlades i mørke. At enhver skal prøves ved dette, og afgøre for eller imod det, så alle advares, og efterlades uden undskyldning. Planen med at kolonisere sig eller fraflytte forskellige lokaliteter, hvor der kun er lidt styrke og indflydelse, og centrere manages indflydelse på een lokalitet, er at flytte lyset bort fra det sted hvor Gud vil at det skal skinne.   ret

Jesu Kristi efterfølgere, ligger spredt udover verden, har ikke en høj fornemmelse af deres ansvar, og pligten hviler på den, der lader deres lys skinne på andre. Hvis der kun er to eller tre på et sted, kan de, selvom de er få i antal, og ede sig selv frem for verden, som har en indflydelse der indprenter den ikke-troende med deres oprigtige tro. Jesu efterfølgere imødekommer ikke Guds sindelag og vilje, hvor de er tilfredse med at ikke kende til hans ord. Alle bør være bibelstuderende. Kristu befalede sine efterfølgere: “I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig.” Peter formaner os: ”Men Herren Kristus skal I hellige i jeres hjerter. Vær altid rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer.”   ret

Mange som bekender at tro sandheden i disse sidste dage, vil findes for lette. De har forsømt de tungere ting. Deres omgang er overfladisk; ikke dyb, alvorlig og grundig. De ved ike hvorfor de tror sandheden, kun fordi andre har gjor dette, og de tager det for at givet at det skal være sådan. De giver ikke nogen fornuftig grund til at de tror. Mange har ladet tankerne fylde af mindre vigtige ting, og deres evige interesse sættes i anden række. Deres egne sjæle formindskes og forkrøbles i åndelig vækst. Andre oplyses ikke eller opbygges ved deres erfaring og kundskaben, som det er deres privilegium og pligt at få. Styrke og stabilitet er hos de helhjtertede bekendere. Kristus og han korsfæstet bør blive temaet i vore tanker, oprører de dybeste følelser i vore sjæle. Kristi sande efterfølgere vil påskønne den store frelse han har udvirket for dem; og oprører vore sjæles dybeste bevægelser. Kristi sande efterfølgere vil påskønne den store frelse han har gjort for dem; og hvor han end fører vejen, vil de følge efter. De vil se det som et privilegium at bære en hvilken som helst byrde Kristus måtte lægge på dem. Det er gennem korset alene, at vi kan påskønne menneskesjælens værdi.   ret

Dette er værdi for de mennesker som Kristus døde for, så Faderen helliggøres ved den uendelige pris, som han har betalt for menneskets frelse, da han opgav sin egen Søn at dø for deres genløsning.   ret

Such is the value of men for whom Christ died that the Father is satisfied with the infinite price which he pays for the salvation of man in yielding up his own Son to die for their redemption. Hvilken visdom, barmhjertighed, kærlighed i sin fylde manifesteres ikke her! Menneskets værdi kendes kun ved at gå til Golgata. Ved hemmeligheden i Kristi kors, kan vi påskønne mennesket.   ret

Hvilket ansvar er det ikke, at forene sig med verdens Genløser i at frelse mennesker! Dette arbejde kræver selvfornægtelse, opofrelse og godgørenhed; for udholdenhed mod og tro. Når ses der så små resultater hos dem der tjener i ord og lære, er at de ikke har Guds nådes frugt i deres hjerter og liv. De har ikke troen. Mange som bekender sig til at være Jesus Kristi forkyndertjenere, manifesterer en forunderlig ydmyghed, når de ser uomvendte overalt omkring sig gå til. En Kristi tjener har ingen ret til at læne sig tilbage, og være passiv over for at sandheden skulle være kraftesløs, og sjæle ikke opvækkes ved deres overbringelse af den. De bør ty til bøn, og bør arbejde og bede uophøreligt. Dem som fortsætter med ingen åndelige velsignelser, uden at kæmpe for disse velsignelser, indvilger i at lade Satan sejre. En vedholdende og udholdnende tro er nødvendig. Guds forkyndertjenere må komme i tættere kammeratskab med Kristus, og følge hans eksempel i alt, - i livets renhed, i selvfornøgtelse, i godgørenhed, i flid og i udholdenhed. De bør huske at rapporten en dag vil vise sig, som bevis mod dem der forsømmer pligten det mindste.   ret

For at medarbejderne kan vokse i nåde og i sandhedskundskaben, må de få forskellige erfaringer, som fås ved bredt arbejde på nye marker, på forskellige lokaliteter, og komme i kontakt med folkeklasser, og med alle slags mennesker, igangsætte forskellige slags tiltag der imødekommer mange og forskellige menneskesind. Dette driver de oprigtige medarbejdere til Gud, og Bibelen efter lys og styrke og kundskab, for at være fuld udrustede til at dække folks behov. De bør tage Timotius’ formaning til sig: “Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis.” ”Hvem er vel den tro og kloge husholder, som hans herre vil sætte over sine tjenestefolk til at give dem deres bestemte kost i rette tid?” “Visdom er nødvendig for at kunne se de rigtige ting i rette tid. Paulus formanede Timotius: “Vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed! Læg vægt på at oplæse skriften, formane og lære, indtil jeg kommer. Forsøm ikke at bruge den nådegave, du har, den, som blev givet dig ved profeti og med håndspålæggelse af ældsterådet. Tænk på dette, lev i dette, så alle kan se, at du gør fremgang. Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.”   ret