Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 17. februar 1853

Til de hellige rundt omkring.

Kære brødre og søstre: - Tror vi af hele vort hjerte at Kristus kommer snart? Gør vi det nu hvor vi har det sidste nådesbudskab som en skyldig verden nogen sinde får? Er vort eksempel sådan som det burde være? Og viser vi dem omkring os, ved vore liv og hellige omgang, at vi ser efter vor Herre og Frelsers Jesus Kristi herlige tilsynekomst, og forandre disse skammelige legemer og forme dem som Hans allerherligste legeme? Jeg er bange for at vi ikke tror det, og erkender disse ting som vi burde. Dem som tror de vigtige sandheder som vi bekender os til at tro, bør udvirke deres tro i handlinger, på Kristi umiddelbar forestående komme. Det opsøges for mange fornøjelser, og ting der optager sindet i denne verden; tanker der overlades for meget til stolthed over klæder; og tungen bruges for ofte til løs og spøgende samtale, hvilket lyver om vor bekendelse, for samtalen er ikke af himlen, hvor vi ser efter vor Frelser.   ret

Engle våger over os, for at bevogte os; og vi sårer ofte disse engle når vi hengiver os til løs snak, spøg og skæmt, men også synke ned i en tøjlesløs og tåbelig tilstand. Og selvom vi anstrenger os nu, og sejrer ved det, vil vi dog hvis vi ikke vedholder dette, men synker ned i den samme ryggesløse og ligegyldige tilstand, ude af stand til at modstå fristelser, og kunne modstå fjenden, det er ikke at udholde vor tros prøvelser, der har større værdi end guld. Det er ikke at lide for Kristi sag, og forherligelser i trængsler.   ret

”Det er en stor mangel på kristen sjælsstyrke, og tjene Gud ud fra princippet. Vi bør ikke søge at tilfredsstille selvet; men ære og forherlige Gud, og har, i alt hvad vi gør og siger, øjnene rettet mod hans ære. - Hvis vi vil lade vore hjerter indprente med de efterfølgende vigtige ord, og altid have dem i sinde, vil vi ikke så let falde i fristelse; men vore ord bør være få og velvalgte.”   ret

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt. - Gud du ser mig.   ret

Vi kunne ikke tænke på disse vigtige ord, og få Kristi lidelser for os syndere i vore tanker, så vi kan få tilgivelse for vore synder, og være Guds genløste ved Hans dyrebare blod, uden at mærke et helligt bånd på os, og et alvorligt ønske om at lide for Ham, som led og udholdt så meget for os.   ret

Hvis vi dvæler ved disse ting, vil det dyrebare selv, med dets ærværdighed, blive ydmyget; en barnagtig enkelhed vil tage dens sted, som vil andre vil irettesætte, og vil ikke lade sig provokere så nemt, lade en egen villighed komme ind og beherske sjælen. Den sande kristnes glæder, fornøjelser og trøst, må og vil være i himlen.   ret

”Hjertets besmykkelse er opad mod Gud,
Hvor der altid flyder rene strømme af frelse."   ret

Sjæle med længsel, som har smagt af den kommende verdens kræfter, og har fæstnet sig ved himmelske glæder, vil ikke tilfredsstilles eller fornøjes med jordens ting. Disse vil finde nok at gøre i deres ledige øjeblikke. Deres sjæle vil drages bort, hen mod Gud. Hvor rigdommene er der vil også dit hjerte være, have et lifligt fællesskab med den Gud de elsker og dyrker. Deres fornøjelser vil være at beskue deres rigdom - den hellige by - den nye jord - deres evige hjem. Og så længe de dvæler ved disse ting, som er ophøjede, rene og hellige, vil himlen bringes nær, og de vil mærke Helligåndens kraft, som vil vænne dem mere og mere fra verden, og få deres trøst og største glæder at være ved himmelske ting, deres liflige hjem. - Tiltrækningskraften til Gud og himlen vil være så stor at intet kan drage deres sind fra det store mål at sikre deres sjæles frelse, og ære og forherlige Gud.   ret

”En klarere glæde end jorden kan give, mig bort herfra,
fornøjelser som lever evigt i himlen- kan jeg elske .”   ret

Idet jeg indser hvor meget er blevet gjort for os, der holder os på rette vej, får det mig til at udbryde: O, hvilken kærlighed! Hvilken forunderlig kærlighed har Guds søn for os stakkels syndere! Skal vi være tåbelige og uforsigtige, medens alt hvad der kan gøres for vor frelses skyld bliver gjort? Hele himlen er interesseret i os. Vi må være i live og vågne for at ære, forherlige og besmykke Den ophøjede og ærværdige Herre. Vore hjerter bør flyde over i kærlighed og taknemmelighed for Ham som har været så fyldt med kærlighed og medfølelse for os. Vi bør ære Ham med vore liv, og med en ren og hellig samtale vise at vi er født ovenfra; at denne verden ikke er vort hjem, men at vi er pilgrimme og fremmede her, rejser til et bedre land.   ret

Mange som bekender Kristi navn, bekender at afvente Hans snarlige genkomst, ved ikke hvad det vil sige at lide for Kristi sag. Deres hjerter er ikke underlagt nåden, de er ikke døde fra selvet; men det viser sig ofte på forskellige måder; og de taler samtidig om at de har prøvelser. Men hovedårsagen til deres trængsler er et ubetvinget hjerte, som gør selvet så sanselig, at det ofte krydses. Hvis disse kunne erkende at det vil sige at være en ydmyg Kristi efterfølger, en sand kristen, ville de begynde at arbejde i dyb alvor, og begynde med det samme. De vil først dø i selvet, så være udholdne i bønnen, og tjekke alle lidenskaber i hjertet. Opgiv din selvtillid, og selvtilstrækkelighed, og følg det sagtmodige mønster. - Hold altid Jesus for dig i sindet, da han er dit eksempel, og du må træde i hans fodspor. Se på Jesus, vor tros ophavsmand og fuldender; som for den glæde han havde sat foran sig, udholdt korset, til trods for skammen. Han udholdt syndernes uoverensstemmelse mod sig.   ret

Er lønnen ved slægtens afslutning ikke stor nok? Hvilke større bevæggrunde kunne fremholdes for os end det vi har fået femholdt som værende frimodige og tapre soldater, der besejrer verden, kødet og djævelen? Det evige liv er vort, hvis vi udholder vor tros prøvelser. Er dette nok? Er der ikke nogle som vil beklage sig over den ujævne vej? - Ville I gå ind i himlen hvis I kunne uden lidelser, og bo i Jesu nærhed, som led så meget for os, hvis elskelighed og kærlighed er uudsigelig? For jeres synders skyld blev han en gang det slagtede, sårede, forslåede og forpinte Lam. Oh det ville ikke være et sted for jer. Et andet sted ville være langt at foretrække. I vil føle at I ikke har nogen berettigelse der.   ret

Lad os da med glæde lide for Kristi sag, korsfæste selvet dagligt, have del i Kristi lidelser her, så vi kan have del med ham i hans herlighed, og krones med herlighed, ære, udødelighed og evigt liv.
Ellen G. White.   ret