Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 17. februar 1885

Rejsenoter. Fra Chicago til Californien

Om aftnen den 8. December forlod vi Chicago og tog ud på vore lange rejse over bjergne og over sletterne til Californien. Vi blev trængt noget sammen indtil vi kom til Kansas City, og dem i vort selskab som var for svage og oppe i årene, fik lov til at få en siddevogn. Torsdag aften skiftede vi tog, og fik god plads i to vogne indrettet til os.   ret

Ligeså snart vi var os selv igen, og vidste at vi ikke generede nogen, begyndte vi at holde religiøse gudstjenesterne i vognen. Det meste af tiden havde vi to møder om dagen. Der var god interesse og frihed; og personer fra andre vogne sluttede sig nogle gange til os. Gudstjenesterne, nogle af dem var Bibellæsninger, blev ledt af brødrene Potter og Lunt. Det første blev holdt onsdag formiddag. Vi fik en bedestund, efterfulgt at vidnesbyrdmøde. Næsten alle tog del, og nogle af vidnesbyrdene blev frembåret med tårer.   ret

Torsdag eftermiddag kom vi til Lamy. Med Selskabets velvilje fik vi lov til at tage en tur på atten miles til Santa Fe. Søster Tolhurst, et medlem af vort selskab, tilbragte de første år af sit ægteskabsliv på dette sted, hvor hendes mand var udstationeret som Baptist-missionær. I Santa Fe, blev den ældste katolske mission i Amerika oprettet. Vi gik mere end en mile fra station til den udtørrede kirkebygning bygget af denne mission i 1550. Den står nu tom, en ny er blevet bygget. Denne kirke betragter turisterne som en sjældenhed.   ret

Skolen er lige blevet afsluttet, og der var mange mexicanske drenge på gaden. Deres klæder var generelt så meget lappet at det var umuligt at sige om de var originale; men selvom der var mane lapper var der ingen laser. Vi prøvede at finde den gamle skolebygning, ved at spørge disse drenge, men de nysgerrigt på hos, og pludrede noget af som vi ikke forstod. Jeg tror vore ord var mere dialekt for dem som deres var for os; og de lod til at le af os, fordi vi ikke vidste hvordan vi skulle tale.   ret

Toget forlod ikke Santa Fe før klokken ni om aftnen, og vi tilbragte de få dagslystimer der var tilbage til at undersøge denne besynderlige gamle by. Sceneriet er ikke uinteressant. Det siges at mange tyer til dette sted på grund af sundt klima; men jeg foretrækker sikkert et andet sted som mit hjem.   ret

Vor ture rundt I byen ville være behageligere, hvis der havde været bedre fortove; men alle veje undtaget hovedgaden var uden gangstier, og på disse var der kun dårligst undskyldt, - sten eller rå istykkergåede brædder lagt ned på grund af mudderet. Idet vi gik over gaderne, stirrede de mørkhudede mexicanere på os gennem stakitterne, med deres skarpe mørke øjne, der udtrykte åbenbar nysgerrighed. Mændene røg, og kvinder og børn snakkede på deres lokale sprog; og alle synes at tage livet meget let. Vi så nogle fine bygninger bygget efter den moderne stil; men næsten alle husene var lave, med gammeldags fladt tag. De var bygget den orientalske stil, på solide grunde, omgivet af en gårdsplads.   ret

En kirke vi gik forbi, forberedte de sig til en højtidelighed. Paplanterner hang fra endgangen til portstolperne, på træer i gården foran kirken; på gaden var der samlet brænde til bål. Det var en fest for helgens fødsel, som deres hovedkirker var opkaldt efter.   ret

Vi besøgte butikker hvor sjældne ting blev solgt. Noget af dette var rå lervarer, hjemmelavet og gove; andet var rige og dyre ædelstene, mange af dem formet efter de smukkeste modeller. Efter vort gennemsyn, var vi glade for at igen sætte os i toget, som så mange i vort selskab var godt trætte, og taknemmelige for at få lov at hvile.   ret

Vi stoppede flere timer i Holbrook. Denne region vrimler med forsteninger. Vi fik at vide at ikke så langt derfra dannede et forstenet træ en bro over strømmen, og en kvart mil op af bjergsiden er der en mark bestrøet af fragmenter fra disse træer. Nogle i vort selskab besøgte denne mark, og bragte mange fine eksemplarer fra forsteningen tilbage og andre specielle ting. De fandt klipper sten der var blevet udglattet af bølgerne. De som havde kræfter til denne tur fik meget gavn af dette; for det var et afbræk i den ensformige rejse. Nogle af vore søstre udnytte det lange ophold her, til at gøre missionsarbejde. Sabbaten drog nær, og vi fik en bedestund og vidnesbyrdmøde i vor vogn. For os som elsker Gud og påskønner hans ømme omhu, var disse bedestunder dybt interessante. Herren drog meget nær med sin Helligånd, og vi følte at vi under hans beskyttende varetægt kunne lægges os til hvile uden frygt for ulykker eller skade. Vi kunne lægge os ned i fred; for Herren får os til at dvæle i sikkerhed. Vi gjorde kun få fremskridt om natten. Om morgnen fandt vi at vi var i bjergene, dækket af sne, selvom vi var i Arizona, hvor der sjældent falder sne. Vi så mange arbejdsfolk med deres skovle på deres skuldre vende fra deres arbejde, tilbragt natten på at rydde sporet.   ret

Vi forberedte os om Fredagen, så vi om sabbaten kunne tage vor middag ligeså roligt som var vi hjemme. Vi følte at vi, så længe forholdene var til det, var nødt til at rejse om sabbaten, ville vi gøre det en dag med gudstjeneste og tilbede Gud i vort bevægende Betel. Sabbats formiddag fik vi en fremragende bibellæsning. Nogle som ikke var af vor tro tog del i denne aktivitet, og virkede meget interesserede.   ret

Om eftermiddagen fik vi et socialt møde, hvor næsten alle tog del. Bror Potter sagde at han følte sig draget til at indbyde alle tilstedeværende, som ønskede at tage deres standspunkt at rejse sig. Flere reagerede på denne indbydelse, blandt dem var min nevø og hans hustru. De blev bedt om at komme ind på midten af vognen, og vi bøjede os i bøn for disse kære sjæle, og bad Gud ville tilgive deres overtrædelser, og regne dem blandt hans folk. Dette vækkelsesmøde i toget på vej til Californien var sceneri, der gjorde stort indtryk, som jeg aldrig før havde været vidne til eller endog hørt om i mine mange rejser.   ret

De som kom frem, og udtrykte deres fulde fortsæt at give sig uforbeholdent til Guds tjeneste, og vinde sejr ved Lammets blod og deres vidnesbyrds ord. En sagde at han var fuld af fejl og fejltagelser at han følte sig meget bange for at han aldrig ville egne sig til Himlen. Jo alvorligere han bestræbte sig for at vinde sejr, des mere modløs han når han så sit eget ufuldkomne liv og karakter.   ret

Jeg føler det er et privilegium at komme med bemærkninger for denne unge mands skyld, og for alle andre til stede som er ligeså træt af at klatre op og række en skælvende hånd ud for at gribe det næste trin på opstigelsesstigen, i frygt for at fald vil vise sig fatalt, alligevel ved det at der skal klatres meget mere, før de kan nå det punkt som de har som mål. De føler sig mismodige; og modløse og tvivlsomme ord vil være en smag af død for død til dem. Den hånd der er mangler styrke vil blive kraftesløs, og anstrengelserne lammes, hvor en af disse vil få at vide: ”Det vil aldrig lykkes for dig at danne en kristen karakter. Du vil hurtig bliver træt af møje. Du vil ikke faste målsætninger nok til at holde ud. Din erfaring er helt forkert, og de lektier du må lære for at ligne Kristus i karakter vil blive så nye og vanskelige at du aldrig vil metre dem.”   ret

Der vil aldrig siges ord som dem, der har besluttet at leve et kristent liv. Uanset hvilken erfaring du har haft tidligere, hvor modløst dette end måtte være, hvis han ville ændre kurs, hvis han vil komme til Jesus præcis som han er, svag hjælpeløs, og fortvivlet, vil vor medfølende Frelser møde ham lang vej bort, og han vil kaste sine kærlige arme om ham og hans retfærdighedsklædning om ham. Han siger de venlige og kærlige ord til ham: ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.«   ret

”Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade. Thi mine tanker er ej eders, og eders veje ej mine, lyder det fra Herren.”   ret

Det er din tanke at dine fejltagelser og overtrædelser har været så alvorlige at Herren ikke vil have respekt for dine bønner, og vil ikke velsigne og frelse dem. Satan kommer med sine fristelser, og en flod af vantro. Hvis I prøver at styrke jeres sjæle i Gud, vil han prøve at splitte din opmærksomhed til dig selv. Her ser du ikke andet end svaghed, ikke noget der anbefaler dig til Gud; og han siger til det det ikke nytter; du kan ikke hjælpe af på din karaktermangler. Svar ham: ”Det er rigtigt at jeg er en synder; jeg kan ikke frelse mig selv. Men Jesus kom for at søge og frelse det fortabte. Han er mit eneste håb. Han er min styrke og min udfrier. Han gøres til mit helligelse og retfærdighed.   ret

Jo tættere I kommer til Jesus, des mere mangelfuld vil du se ud i dine egne øjne; for dit syn vil blive klarere, og dine ufuldkommenheder vil kunne ses i udstrakt og tydelig modsætning til hans fuldkomne natur. Men mist ikke modet. Dette er beviset for at Satans illusioner har mistet deres kraft; at Guds Ånds livgivende indflydelse vækker dig, og din ligegyldighed og ubekymrethed går bort.   ret

Ingen dybt forankret kærlighed til Jesus kan bo i hjertet som ikke ser og erkender sin egen syndighed. Den sjæl som forvandles ved nåden vil beundre sin guddommelige karakter; men hvis vi ikke ser vor egen moralske deformitet, er det et umiskendeligt bevis på at vi ikke har øje for Kristi skønhed og udmærkelse. Jo mindre vi påskønner os selv, des mere sal vi værdsætte vor Frelsers uendelige renhed og elskelighed. Et syn på vor egen syndighed driver os til Ham som kan tilgive. Jesus vil acceptere os; for hans ord er løftet. Som vor stedfortræder, tager han vor skyld på sin egen sjæl, og tildeler sin retfærdighed til synderen. Når sjælen indser sin hjælpeløshed, rækker ud efter Kristus, vil han åbenbare sig selv i kraft. Jo større en fornemmelse vi har for at drages til ham og til Guds ord, des større syn skal vi have for hans karakter, og jo mere fuldt ud kan vi genspejle hans billede, - vise hans karakterudmærkelse i vore egne liv.   ret

Gud behandler ikke os ligesom begrænsede mennesker behandler hinanden. Hans tanker er i barmhjertighed, kærlighed og ømmeste medfølelse. ”Han er rund til at forlade.” Han siger: ”Jeg sletted som tåge din misgerning og som en sky dine synder.” Lad os stole på Herrens ord, og bevidne vor taknemmelighed for hans tilgivende kærlighed ved at glad lydighed.   ret

Brødre og søstre, se op; i som er prøvet, fristet og modløse, se op. Lad ingen træt, haltende og syndsbetynget sjæl være afmægtig. Guds løfter som er kommet hen ad vore tiderne, forviser dig at himlen kan nås, hvis du fortsætter med at klatre. Det er altid sikkert at se op; det er fatalt at se ned. Hvis du ser ned, vakler og skælver jorden under dig; intet er sikkert. Men himlen over dig er rolig og stabil, og der er guddommelighed til enhver der klatrer. Den almægtiges hånd rækker ud over himlens murtinder for at gribe dine hænder med et stærkt greb. Den mægtige Hjælper er nær nok til at velsigne, opløfte, og opmuntre den mest fejlende, den mest syndige, hvis de vil se på ham i tro. Men synderen må se op; han må se Guds herlighed over den skinnende stige, og engle stiger op og ned med barmhjertighedens budskaber.   ret

Paulus formaner Timotius til at ”jage efter retfærdighed, gudsfrygt, troskab, kærlighed, udholdenhed, sagtmodighed”. Og i næste sætning tilføjer han: ”Strid troens gode strid, grib det evige liv.” Her kommer en kamp til syne som enhver kristen må engagere sig i. Energien må ikke være slap; der må dag for dag være en nævnekamp med mørkets kræfter, ellers vil sejren aldrig blive vor.   ret