Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 18. februar 1862

Helligelse

Sabbatsholdere vil forsøges og prøves. Der må gøres et grundigt og ransagende arbejde iblandt Guds folk. Hvor hurtigt glemmer vi ikke Gud og hans forunderlige gerninger, ligesom det gamle Israel gjorde, og gør oprør imod ham. Nogle ser på verden, og ønsker at følge dens moder, og tage del i dens fornøjelser på samme måde som Israels børn så tilbage til Ægypten, og fik lyst til de gode ting de nød der, som Gud valgte at holde bort fra dem for at prøve dem, og derved prøve deres troskab imod ham. Han ønskede at se om hans folk værdsatte hans tjeneste højere, og den frihed han så mirakuløst havde givet dem, end den føjelighed de havde nydt i Ægypten, da de var i fangenskab hos et tyrannisk og afguderisk folk.   ret

Enhver sand Jesu efterfølger vil have ofre at give. Gud vil forsøge dem, og prøve deres tros oprigtighed. Jeg er blevet vist at skovture, opvisninger, og andre forsamlinger i fornøjelsesøjemed, vil den sande Jesu efterfølger lægge fra sig. Der kan de ikke finde Jesus, ej heller den indflydelse der gør dem himmelsksindede, og øger deres vækst i nåden. Guds ord adlydes, leder os til at drage ud fra alle disse ting, og være udskilte. Verdens ting opsøges, og betragtes som beundringsværdige og nydelsesværdige af dem der ikke er korsets helligede elskere, og ikke er en korsfæstet Jesu åndelige tilbedere.   ret

Der er rajgræs iblandt os, og det er derfor vi er så svage. Nogle holder sig hele tiden i verden. Deres syn og følelser harmoniserer meget bedre med verdens ånd end med Kristi selvfornægtende efterfølgere. Det er fuldstændig naturlig for dem at foretrække deres selskab, som har en enighedens ånd med dem selv. Og disse har ligeså så meget indflydelse iblandt Guds folk. De tager del Med dem, og har et navn iblandt dem, og der er en tekst for ikke-troende og svage og uhelligede i menigheden. Disse personer med to sindelag vil altid have indvendinger over for enkle og klart udpegede vidnesbyrd, som irettesætter enkeltpersoners fejl. I denne forædlingstid vil disse personer enten blive helt omvendte og helliget til at adlyde sandheden, eller også vil de overlades til verden, hvor de hører til, og modtage deres løn sammen med dem.   ret

På deres frugter skal I kende dem. Alle Kristi efterfølgere bærer frugt til hans ære. Deres liv bevidner at der er udrettet et godt arbejde I dem ved Guds Ånd, og deres liv er til hellighed. Det er ophøjet og rent. Dem som ikke bærer frugt, har ingen erfaring i Guds ting. De er ikke i vinen. Læs Johannes 15,4.5. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vin træet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vin træet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.   ret

”Hvis vi ville være Jesu Kristi åndelige tilbedere må vi ofre alle afguder, og adlyde de fire første bud helt. Matt. 22,37.38. ”Han sagde: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.” Det er det største og det første bud.”   ret

De fire første bud tillader ikke at vor hengivenhed adskilles fra Gud. Ingenting får heller ikke lov til at splitte, eller dele med hinanden, vor største fryd for Ham. Hvad som kan splitte kærligheden, og tage den højeste kærlighed til Gud bort fra sjælen, tager form af en afgud. Vore kødelige hjerter vil klynge sig til vore afguder, men vi kan ikke komme frem lægger dem bort; for de adskiller sig fra Gud. Kirkens store hoved har udvalgt sit folk ud af verden, og forlangt at de skal adskille sig. Han har planlagt at ånden og livet I Hans bud skal drage dem til ham selv, og adskille dem fra verdens elementer. At elske Gud og holde hans bud er langt fra at kunne elske verdens fornøjelser og venskab. Der er ingen samklang mellem Kristus og Belial. Guds folk kan trygt stole på Ham alene, og befare lydighedens vej uden frygt.
E. G. W.   ret