Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 18. februar 1862

Frenologi, psykologi, mesmerisme og spiritualisme

Der blev vist mig, at vi må beskyttes fra alle Sider og med Udholdenhed modstå Satans listige Angreb og Påfund. Han har forvandlet sig til en Lysets Engel og bedrager Tusinder, der tages til Fange. De drager store Fordele af Videnskaben om det menneskelige Sind. Han sniger sig som en Slange ubemærket ind i Sindet for at fordærve Guds Værk. Alle Kristi Mirakler og Gerninger gør han til Menneskeværk. Dersom Satan vilde rette et åbent og modigt Angreb på Kristenheden vilde det få den Kristne til i Nød og Fortvivlelse at søge Tilflugt ved Forløserens Fødder, og den stærke og mægtige Befrier vilde jage den dristige Modstander bort. Satan arbejder imidlertid idet han har forvandlet sig til en Lysets Engel på Sindet for at lokke det bort fra den eneste sikre og sande Vej. Læren om Psykologi og dyrisk Magnetisme har været de Kanaler, hvorigennem Satan er kommet mere direkte til denne Slægt og har bearbejdet den med den Kraft, som skulle karakterisere hans Værk ved Nådetidens Ophør.   ret

”Læs 2 Tess 2,8-12. ”Og da skal den lovløse åbenbares (ham skal Herren Jesus dræbe med et åndepust af sin mund og tilintetgøre ved sit synlige komme), og han skal komme i Satans kraft med al løgnens magt og tegn og undere og med al uretfærdighedens forførelse over for dem, der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden.”   ret

Gennem de nævnte bevægelser har Satan ubemærket sneget sig ind og forledt tusinder til frafald. Han glæder sig over deres store udbredelse. Det er hans egne planer for at få adgang til hjerterne og påvirke dem. Og mens mennesker tror. at det ene menneske påvirker det andet på vidunderlig måde, arbejder Satan på at vinde indflydelse overalt. Idet disse bevægelsers tilhængere hæver dem til skyerne for de store gode gerninger, som de påstår at udføre. ophøjer de Satan selv, som arbejder med alle løgnens undere og uretfærdighedens forførelse.   ret

”Englen sagde: ”Læg nøje mærke til deres indflydelse. Kampen mellem Kristus og Satan er ikke til ende endnu.” Disse bevægelser er en snedigt udtænkt indfaldsport for hans sataniske majestæt og vil til sidst ødelægge tusinders tro på, at Kristus er Messias, Guds Søn. "   ret

Jeg blev henvist til, hvorledes Guds kraft kom, til udtryk ved Moses, da Herren sendte ham til Farao. Satan så en anledning og var øjeblikkelig på pletten. Han vidste udmærket, at Moses var udvalgt af Herren til at udfri Israel fra trælle åget og at det er billede på Kristi første komme for at bryde Satans magt over den menneskelige familie og udfri den. Satan vidste også, at når Kristus kom, ville han udføre mægtige gerninger og mirakler for at verden kunne vide, at Faderen havde sendt Ham. Satan skælvede for Hans magt. Han lagde råd op med sine engle om at udføre planer, som skulle tjene to formål: I, at ødelægge det værk, som Gud udførte ved sin tjener Moses. Troldmændenes tegn ville række ned gennem tiderne og ødelægge manges tro på den mægtige gerning, som Kristus ville gøre ved sit komme til denne verden. Satan vidste, at den magt, han havde over mennesker. ville lide ved Kristi gerning. Det var ikke nogen menneskelig indflydelse over andres sind, som udvirkede disse mirakler hos Farao. Det var Guds kraft. Disse tegn og undere blev udført ved Moses for at overbevise Farao om, at den store JEG ER havde sendt Moses for at befale Farao at lade Israel gå for at tjene Herren.   ret

”Farao befalede sine magikere at udføre deres kunster. De udførte også tegn og undere, for Satan virkede gennem dem. Dog viste Guds værk sig at være Satans overlegent. Troldmændene kunne ikke udføre alle de mirakler. Gud gjorde ved Moses. Troldmændenes stave blev til slanger, men Arons stav opslugte deres stave. Efter at troldmændene forgæves havde prøvet at fremkalde myg var de tvungne til selv overfor Farao at erkende: ”Det er Guds finger.” Gennem trolddom søgte Satan at forhærde Farao imod åbenbaringen af Guds kraft. Det var Satans plan at bringe Moses og Aron i tvivl om, at Gud stod bag deres forehavende og så ville troldmændene have fremgang. Satan ønskede ikke, at Israel skulle udfries af det ægyptiske slaveri, så de kunne tjene Herren. Da troldmændene ikke kunne efterligne miraklet med myggene, var de magtesløse. Gud tillod ikke Satan at gå længere og troldmændene kunne ikke redde sig selv fra plagerne. ”Og koglerne kunne ikke holde stand over for Moses på grund af betændelsen, thi betændelsen angreb knoglerne såvel som andre ægyptere.”   ret

Guds store magt afskar de kanaler, Satan arbejdede gennem idet selv disse måtte føle Hans vrede. Farao havde fået tilstrækkelige beviser til at tro, hvis han ville. Moses handlede i Guds kraft. Magikerne virkede ikke blot ved deres egen viden, men ved Djævelens kraft. Satan havde genialt udført sit bedrageriske værk ved at efterligne Guds gerninger.   ret

Idet vi nærmer os Tidens Afslutning, vil Menneskesindet blive mere letpåvirkeligt af Satans Påfund. Han lokker vildledte, dødelige Mennesker til at forklare Kristi Gerninger og Mirakler ud fra almindelige Grundsætninger. Satan har altid været ivrigt efter at efterligne Kristi Værk og styrke sin egen Magt og sine Krav. I Almindelighed gør han ikke dette åbenlyst og dristigt. Han er listig og ved, at den bedste Måde, hvorpå han kan gennemføre sine Planer, er ved at komme til de stakkels faldne i en Lysets Engels Skikkelse. Satan kom til Kristus i Ørkenen i en smuk ung Mands Skikkelse, der mere lignede en Konge end en falden Engel. Han kom med Skriften på sine Læber. Han sagde: Der står skrevet o.s.v. Vor lidende Frelser imødegår ham med Skriften idet han siger: Der står skrevet. Satan drager Fordel af Kristi svage og lidende Tilstand. Han påtog sig vor menneskelige Natur.   ret

”Læs Matt 4,8-11. ”Atter tager Djævelen Ham med sig op på et meget højt bjerg og viser Ham alle verdens riger og deres herlighed, og han siger til Ham” ”Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig:” Da siger Jesus til ham: ”Vig bort, Satan! thi der står skrevet: ”Du skal tilbede Herren din Gud og tjene Ham alene” Da forlader Djævelen Ham; og se, engle kom til Ham og tjente Ham.”   ret

”Her fremstiller Satan verden for Kristus i det mest tillokkende lys, idet han antyder, at Han ikke behøver at gennemgå så store lidelser for at opnå herredømme over verden. Satan vil opgive alle andre krav, blot Jesus vil tilbede ham. Satans utilfredshed begyndte med, at han ikke kunne være den største i Himmelen. Trods sin udmattede tilstand gav Jesus ikke et øjeblik efter for Satans fristelse, men viste sin autoritet ved at befale: ”Vig bort!” Satans plan blev forpurret og han gav sig til at regne ud. hvordan han skulle nå sit mål ved at opnå den hyldest af menneskeheden, som var blevet ham nægtet i Himmelen og af Jesus på jorden. Hvis det var lykkedes at friste Jesus, ville frelses planen være slået fejl og den onde have haft held til at bringe håbløs elendighed over menneskeheden. Det, som ikke lykkedes for Satan, da han gik til Jesus, har han udført, idet han går til mennesket. "   ret

Dersom Satan kan bedrage og indhylle Menneskesindet i Tåge og lokke dødelige Væsener til at tro, at de i sig selv har en Kraft, hvormed de kan udføre store og gode Gerninger, vil de holde op med at stole på, at Gud vil gøre det for dem, som skal gøres, men som de mener, de selv besidder Magt til at gøre. De anerkender ikke en højere Magt. De giver ikke Gud den Ære, han kræver, og som vi skylder den store og ophøjede Majestæt. Satans Hensigt er således opnået. Han jubler over, at faldne Mennesker dumdristig ophøjer sig selv, ligesom han ophøjede sig i Himlen og derfor blev nedstyrtet. Han ved, at Menneskenes Undergang er lige så sikker som hans, dersom de ophøjer sig selv. Hans Forsøg på at friste Kristus i Ørkenen mislykkedes. Frelses planen er blevet gennemført. Der er blevet betalt en høj Pris for Menneskenes Forløsning. Og nu prøver Satan på at rive Grundlaget for den Kristnes Håb bort og leder Menneskenes Sind i en sådan Retning, at de ikke kan blive hjulpne eller frelste ved det store Offer, der bliver tilbudt. Med Uretfærdighedens Bedrag lokker han faldne Mennesker til at tro, at de godt kan klare sig uden en Forsoning, at de ikke behøver at være afhængige af en korsfæstet og opstanden Frelser, at Menneskenes egne Fortjenester vil berettige dem til Guds Gunst og dernæst ødelægger han Menneskene.   ret

Satan ved, at dersom han kan få ødelagt den Bog, Bibelen, der stempler ham som det, han er, så er han sikker. Han får Menneskesindet til at fæste sig ved den Vildfarelse, at der ikke er nogen personlig Djævel til, og de, som tror dette, gør intet Forsøg på at modstå eller kæmpe imod det, som ikke eksisterer, og stakkels forblindede, dødelige Mennesker antager til sidst denne Grundsætning: Alt er godt og vel, sådan som det er. De anerkender ingen Regler som Rettesnor for deres Vandel. Satan forleder mange til at tro at Bøn til Gud er værdiløs og kun en Formssag. Han ved meget godt, hvor nødvendig Eftertanke og Bøn er for at Guds Efterfølgere kan være vågne og i Stand til at modstå hans List og Bedragerier. Satans Opfindelser vil lede Sindet bort fra disse vigtige Andagtsøvelser, så at Sjælen ikke skal klynge sig til den Almægtige for at få Hjælp og modtage Styrke fra ham til at modstå Satans Angreb.   ret

”Jeg blev henvist til de inderlige virkningsfulde bønner, som blev opsendt af Guds folk fordom. ”Elias var et menneske underkastet de samme fristelser som vi, og han bad alvorligt.” Daniel bad til Gud tre gange daglig. Satan bliver oprørt, når der bedes inderligt, for han ved, at han vil lide tab. Daniel blev ophøjet over andre ledere, fordi der var en ypperlig ånd i ham. De faldne engle frygtede, at hans indflydelse ville svække deres kontrol med Babylons fyrster, for Daniel stod over dem. De onde engle ophidsede fyrsternes misundelse og de begyndte at iagttage ham kritisk for at finde noget, de kunne anklage ham for hos kongen men de fandt intet. Så søgte Satans agenter at bruge Daniels trofasthed mod Gud til at ødelægge ham. Onde engle lagde planerne for dem og de udførte dem villigt. Kongen var uvidende om de listige intriger mod Daniel."   ret

”Skønt Daniel kender kongens befaling, bøjer han sig stadig for Herren ”for åbne vinduer”. Han anser bøn til Gud for at være af så stor vigtighed, at han hellere vil ofre sit liv end opgive den. Og på grund af sin tilbedelse af Gud blev han kastet i løvekulen. Så langt lykkedes de onde engles plan. Men Daniel fortsatte at bede, selv i løvekulen. Blev han opslugt? Glemte Gud ham? Nej, Nej! Den almægtige Hersker over Himmelens hær sendte en engel for at lukke de sultne løvers mund, så de ikke skulle skade den bedende og alt var fred på det forfærdelige sted. Kongen så Daniels frelse og lod ham drage op med hæder. Satan og hans engle blev slået og var rasende. De agenter, Satan havde brugt. blev dømt til at dø på den samme frygtelige måde, som de havde tiltænkt Daniel. Troens bøn er den kristnes største styrke og vil altid sejre over Satan. Derfor vil han have os til at tro. at vi ikke behøver at bede. Han afskyr Jesu navn og når vi alvorligt beder Ham om hjælp. bliver Satans hær skrækslagen. "   ret

Det er i Overensstemmelse med hans Plan, at vi skal forsømme Bønnen, thi da er vi mere letmodtagelige for hans bedrageriske Undere. Det, som det ikke lykkedes Satan at få gennemført ved at friste Kristus opnår han nu, idet han kommer med sine bedrageriske Fristelser til Menneskene. Til Tider kommer han i et smukt, ungt Menneskes Skikkelse eller som en nydelig Skygge. Han udfører Mirakler og bliver tilbedt af de bedragne dødelige Mennesker som en Velgører for Menneskeslægten. Frenologi og mesmerisme bliver højt anset. De er gode på deres plads, men Satan bruger dem som sine mest virkningsfulde midler til at ødelægge sjæle. Troen på Guds Ord, som afslører Satan, nedbrydes hos tusinder og Satans list og bedrag modtages som sendt fra Himmelen. Således opnår Satan den tilbedelse han tørster efter. Tusinder søger forbindelse med og modtager vejledning fra denne dæmongud og handler efter hans undervisning. Og aldrig har verden været så fordærvet som netop nu. når den tror sig velsignet af frenologi og dyrisk magnetisme. Netop disse kanaler bruger Satan til at nedbryde moralen og bane vej for spiritisme.   ret

”Jeg blev henvist til Skriften, som taler specielt om moderne spiritisme. ”Tag jer i agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig visdom og tomt bedrag, som støtter sig på menneskers overlevering og verdens magter, ikke på Kristus.” Kol 2,8 Det blev vist mig at tusinder havde mistet deres tro ved at antage den filosofi, som ligger til grund for frenologi og mesmerisme. Hvis et menneske begynder at tænke i disse baner, vil det næsten helt sikkert miste balancen og være åbent for en ond ånds indflydelse. ”Tomt bedrag” opfylder sindet. Man tror sig i stand til i egen kraft at udføre store gerninger og mener ikke at behøve en højere magt. Tro og principper bliver efter ”verdslig visdom og tomt bedrag” ikke efter Kristus. Jesus har ikke lært dem denne tænkemåde. Der findes intet sådant i Hans undervisning. Han henviste ikke stakkels dødelige til en kraft, de besad i sig selv. Han ledte altid deres tanker til Himmelens og jordens Skaber som kilden til deres styrke og visdom."   ret

”En særlig advarsel er givet i Kol 2,18. ”Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, hvis lyst står til engledyrkelse, og som fordyber sig i, hvad han har set i syner, uden grund opblæst af sit kødelige sind.” Spiritismens fortalere vil på en besnærende måde søge at bedrage dig, og hvis du lytter til deres fabler, vil du blive bedraget af retfærdighedens fjende og til sidst miste livet. Når ærkebedragerens fortryllelse først har fængslet dig, er du forgiftet af dens dødelige indflydelse vil ødelægge din tro på, at Jesus er Guds Søn, og du vil ophøre med at stole på Hans offer. De, som lader sig bedrage på egne gerninger, ydmyger sig frivilligt og er endog villige til at bringe store ofre og fylde sine tanker med det værste nonsens, idet de modtager de mest urimelige ideer gennem dem, som de tror er deres afdøde venner. Satan har i den grad forblindet deres øjne og fordærvet deres dømmekraft. at de ikke fatter bedraget. De følger den vejledning, som foregives af være fra deres afdøde venner, som nu er engle på et højere stadie."   ret

”Satan har valgt det mest tillokkende bedrag for at skaffe sig adgang til mennesker, som har mistet deres kære. Onde engle påtager sig de afdødes skikkelse, beretter hændelser fra deres liv og gør ting, som de plejer at gøre. På denne måde forleder de, de afdødes slægtninge til at tro, at deres kære er engle, som værner dem og meddeler sig til dem. Hvad de siger, har større indflydelse på dem end Guds Ord. Disse onde engle. som udgiver sig for afdøde venner vil enten helt forkaste Guds Ord som fabler eller, hvis det tjener deres hensigt bedre, vælge vigtige emner, som vidner om Kristus og viser vejen til Himmelen og fordreje Guds Ords enkle udtalelser, så de passer til deres egen fordærvede natur, og således få sjæle til at gå fortabt. Ved opmærksom læsning af Guds Ord. kan enhver blive overbevist om, at dette er et ødelæggende bedrag. Skriften siger os direkte, at ”de døde ved intet”. Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente: thi mindet om dem slettes ud. Både deres kærlighed og deres had og deres misundelse er for længst borte og de får ingen sinde mere lod og del i noget af det, som sker under solen.” Præd. 9,5-6. "   ret

”Bedragne mennesker tilbeder onde engle i den tro, at det er deres afdøde venners ånder. Guds Ord erklærer udtrykkeligt, at ”de døde har ingen lod og del i noget af det, som sker under solen.” Spiritisterne siger, at de døde ved alt, hvad der sker under solen, at de har forbindelse med deres venner på jorden, giver værdifulde oplysninger og udfører mirakler. ”De døde priser ej Herren, ingen af dem, der steg ned i det tavse ” Sl 115,17. Det er blevet vist mig, at Satan i en lysets engels skikkelse virker med hele uretfærdighedens bedrag. Han som kunne tage Guds Søn, der var blevet gjort lidt ringere end englene. og sætte Ham på templets tinde og tage Ham op på et såre højt bjerg for at vise Ham verdens riger, kan udøve sin magt på den menneskelige familie, som står langt under Guds Søn i styrke og visdom. I denne degenererede slægt har Satan magt over mennesker. som vover sig ind på hans område. Han bruger denne magt på en uhyggelig måde. Jeg blev gjort opmærksom på ordene: ”fordyber sig i, hvad han har set i syner, uden grund opblæst af sit kødelige sind” Det blev vist mig, at nogle indlader sig med Djævelen for at tilfredsstille sin nysgerrighed. De tror ikke virkelig på spiritisme og vil afvise tanken om at være medium med rædsel. Alligevel vover de at stille sig selv, hvor Satan kan udøve sin magt over dem. Det er ikke deres mening. virkelig at gå ind i dette arbejde. men de ved ikke, hvad de gør. Den magtfulde ødelægger anser dem for sit lovlige bytte og vil udøve sin magt over dem, endog imod deres vilje. Når de ønsker at være herre over sig selv, kan de ikke. De har overgivet deres sind til Satan, og han holder dem fangne og vil ikke opgive sit bytte. Kun Guds magt kan befri den fangne som svar på Hans trofaste efterfølgeres alvorlige bøn. "   ret

”Vor eneste sikkerhed er at søge alvorligt efter sandheden som den er åbenbaret i Guds Ord. Sabbatspørgsmålet, at mennesket ikke er udødeligt og Jesu vidnesbyrd er de store sandheder, som det er af vigtighed at forstå, og de vil være et anker, som vil holde i disse farlige tider. Men de fleste foragter Guds Ords sandheder og foretrækker fabler. ”Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af domme, alle de, som ikke tror sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden”. "   ret

”De mest tøjlesløse og fordærvede mennesker bliver groft smigret af disse sataniske ånder, som de mener er deres afdøde venners ånder, og de bliver ”opblæst i deres kødelige sind og som ikke holder fast ved hovedet nemlig Ham, ud af hvem hele legemet vokser Guds vækst, medens det hjælpes og sammenholdes ved sine bindeled og bånd.” Kol 2,19. De fornægter Ham, som giver hele legemet sin styrke, så hvert medlem bliver styrket i Gud. "   ret

”Legemets lemmer styres af hovedet. Spiritister tilsidesætter hovedet og mener, at hvert lem skal handle på egen hånd og at de ved en naturlov vil blive ført frem til fuldkommenhed uden hovedet. ”Jeg er det sande vintræ og min Fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den tager Han bort. og hver, som bærer frugt, den renser Han for at den skal bære mere frugt. I er alle rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer. Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun, hvis den bliver på vintræet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vin træet. I er grenene. Den, som bliver i mig og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre. Hvis nogen ikke bliver i mig, kastes han ud som en grøn og visner; man samler dem og kaster dem i ilden. og de brændes.” Joh 15,1-6. "   ret

”Kristus er kilden til vor styrke. Han er vintræet. vi er grenene. Vi må modtage næring fra det levende vintræ. Berøvet styrken og næringen fra vintræet er vi som lemmer på et legeme uden hovedet og netop i den stilling, som Satan ønsker for da kan han kontrollere disse lemmer efter forgodtbefindende. Han arbejder ”med al uretfærdighedens forførelse over for dem, der fortabes, fordi de ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst. Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen.” Spiritismen er en løgn. Den forebygger på den store oprindelige løgn: ”Du skal ingenlunde dø.” Tusinder fornægter hovedet, og medlemmerne handler uden at ledes af Jesus. Resultatet er, at en anden leder legemet. Satan har det i sin magt. "   ret

Der blev vist mig, at Satan ikke kan kontrollere Menneskenes Sind, medmindre de giver efter for hans Påvirkning. De, som afviger fra Rettens Vej, er nu i stor Fare. De adskiller sig fra. Gud og fra Guds Engles Beskæmmelse, og Satan der altid er rede til at ødelægge Sjælene, fremkommer med sine Bedrag for sådanne Mennesker, og de er da i den største Livsfare. Dersom de ser dette og prøver på at modstå Mørkets Magter og at frigøre sig for Satans Snarer, bliver det ikke nogen let Sag. De har vovet sig ud på Satans Grund, og han gør Krav på dem. Han tøver ikke med at opbyde alle sine Kræfter og kalde sine onde Hærskare til Hjælp for at kunne få revet blot et eneste menneskeligt Væsen ud af Kristi Hånd. De, der har lokket Djævelen til at friste sig, må gøre fortvivlede Anstrengelser for at kunne frigøre sig fra hans Magt. Når de begynder at arbejde herpå, vil Guds Engle, som de har bedrøvet, komme dem til Hjælp. Satan og hans Engle er ikke villige til at give Slip på deres Bytte. De strider og kæmper med de hellige Engle, og Kampen er heftig. Dersom de, der har fejlet, vedbliver med at bede om Hjælp og i største Ydmyghed bekender deres Fejl, vil Engle, som er fremragende i Styrke, få Overhånd og rive dem bort fra de onde Engles Magt.   ret

Da Forhænget blev fjernet, og vor Tids Fordærvelse blev vist mig, gjorde det mit Hjerte ondt, og jeg var en Besvimelse nær. Jeg så, at Jordens Beboere var ved at fylde deres Ugudeligheds Bægers Mål. Guds Vrede er vakt og vil ikke mere blive formildet, før Synderne på Jorden er ødelagte.   ret

Satan er Kristi personlige Fjende. Han er Ophavet til og Lederen af enhver Art af Oprør i Himmelen og på Jorden. Hans Vrede tiltager, og vi forstår ikke, hvilken Magt, han besidder. Dersom vore Øjne kunde blive åbnet til at se de faldne Engle arbejde med dem, som mener, at alt er godt, og føler sig sikre, vilde vi ikke være så rolige. Onde Engle er efter os til enhver Tid, Vi undres ikke over, at onde Mennesker står rede til at handle efter Satans Anvisning; men når vore Sind er ubeskyttede over for Satans usynlige Repræsentanter, vil de vinde nyt Terræn og vil udføre Undergerninger og Mirakler for vort Åsyn. Er vi da beredte til at modstå dem ved Hjælp af Guds Ord, det eneste Våben, vi med Fordel kan bruge? Nogle vil blive fristet til at antage disse Mirakler som fra Gud. De syge vil blive helbredet for vore Øjne. Undergerninger vil blive udført. Er vi i Stand til at bestå i Prøvens Stund, når Satans løgnagtige Undere vil vise sig i langt større Grad? Mon ikke mange Sjæle vil blive besnærede og overvundne? Vildfarelser og et Frafald fra Guds tydelige Forskrifter og Bud samt Lysten til at lytte til Fabler bereder Sindene for Satans løgnagtige Undere. Vi må nu alle prøve på at ruste os til den Kamp, i hvilken vi snart skal tage Del. Troen på Guds Ord, studeret i inderlig Bøn og anvendt på rette Måde, vil blive vort Skjold mod Satans Magt og vil gøre os til Sejrvindere ved Kristi Blod.   ret

afsn nr:1Budskaber til de unge 24... Artikler 6/86
afsn nr:2Artikler 6/86
afsn nr:3Artikler 6/86
afsn nr:4Artikler 6/86
afsn nr:5Artikler 6/86
afsn nr:6Artikler 6/86
afsn nr:7Artikler 6/86
afsn nr:8Budskaber til de unge 25... Artikler 6/86
afsn nr:9Artikler 6/86
afsn nr:10Artikler 6/86
afsn nr:11aBudskaber til de unge 25... Artikler 6/86
afsn nr:11bBudskaber til de unge 25... Artikler 6/86
afsn nr:12aArtikler 6/86
afsn nr:12bArtikler 6/86
afsn nr:13Budskaber til de unge 26... Artikler 6/86
afsn nr:14aArtikler 6/86
afsn nr:14bArtikler 6/86
afsn nr:14cArtikler 6/86
afsn nr:15Artikler 6/86
afsn nr:16Artikler 6/86
afsn nr:17Artikler 6/86
afsn nr:18Artikler 6/86
afsn nr:19Artikler 6/86
afsn nr:20Budskaber til de unge 26... Artikler 6/86
afsn nr:21Budskaber til de unge 27... Artikler 6/86
afsn nr:22Budskaber til de unge 27... Artikler 6/86