Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 23. februar 1886

Hvad skal vi svare?

Jesus advarede folk: "»Se til, at I vogter jer for alskens havesyge; thi selv om et menneske har overflod, afhænger hans liv ikke af det, han ejer.« Og han fortalte dem en lignelse: »Der var en rig mand; hans mark havde båret godt. Han tænkte ved sig selv: »Hvad skal jeg gøre? jeg har jo ikke plads til min høst.« Og så sagde han: »Sådan vil jeg gøre: jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og dér vil jeg samle alt mit korn og mit gods; og jeg vil sige til min sjæl: Sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: »Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig? « Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«   ret

“Og han sagde til sine disciple: »Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med.   ret

Disse advarsler er givet for at vi alle skal have gavn af dem. Vil de gøre gavn? Vil de gøre det bedre på grund af advarslerne? Vil de vise hensyn til disse slående illustrationer fra vor Frelser, og undgå tåbelige rige mands eksempel? Han fik overflod; sådan har mange der bekender at tro sandheden det, og de gør ligesom den stakkels tåbelige rige mand. Oh om de ville være kloge og mærke de forpligtelser de har, at de bruger de velsignelser Gud har givet dem, at velsigne andre med, i stedet for at vende disse velsignelser til en forbandelse! Gud vil sige til alle disse, som til den tåbelige rige mand: “Du tåbe!”   ret

Mennesker handler som om de var blottet for deres forstand. De er bebyrdet af dette live byrder. De har ikke tid at hellige sig til Gud med, ingen tid til at tjene ham. Arbejde, arbejde, arbejde er ordenen for hele dagen. Alle omkring dem har travlt med presset arbejde, tage af deres store gårde. Deres ambition er at rive ned og bygge større, så de får plads til deres gods. Dog regnes disse mænd, som er begynget af deres rigdomme, for at være Kristi efterfølgere. De har navn for at tro at Kristus kommer snart, og at al tings ende er nær; alligevel har de ikke ånd for at ofre sig. De dumper dybere og dybere ned I verden. De tager sig kun lidt til at sudere livets ord, og overveje det og bede. Dette privilegium giver de heller andre I deres familie, eller dem der arbejder for dem. Alligevel bekender disse mennesker at tro at denne verden ikke er deres hjem – at de blot er pilgrimme og fremmede på jorden, bereder sig at flytte til et bedre land. Alle disses eksempel og indflydelse er en forbandelse for Guds sag. Deres kristendomsbekendende liv ser ud som udhulet hykleri. De elsker Gud og sandheden lige så meget som deres gerninger viser, og ikke mere. En mand vil udvirke al den tro han har. “Ved deres frugter skal I kende dem.” Hjertet er der hvor skatten er. Deres rigdomme er på denne jord, og deres hjerter og interesse ligger her.   ret

“Hvad nytter det, mine brødre! om en siger, han har tro, når han ikke har gerninger? kan troen måske frelse ham?” ”Sådan er det også med troen; hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død.” Når dem der bekender troen, viser sig som pålidelige i deres tro med deres liv, så ser vi en kraft være med i sandhedsforkydelsen, som vil overbevise synderen, og drage sjæle nær til Kristus.   ret

Rigemænd har sjældent en pålidelig tro. Ægte tro, efterfulgt af gerninger, er sjældne. Men alle der har denne tro vil være mænd, som ikke mangler indflydelse. De vil kopiere Kristus med uhiltet godgørenhed og interesse i de sjælevindingsarbejde de havde. Kristi efterfølgere bør værdsætte sjæle ligesom han værdsatte dem. Deres sympati bør være med deres dyrebare Genløsers arbejde, og de bør arbejde på at frelse hans blods indkøb for enhver pris. Hvad er penge, huse og lande i sammenligning med blot en sjæl?   ret

Kristus gjorde et fuld og helt offer, nok til at frelse enhver Adams søn og datter som viser anger mod Gud, fordi de har overtrådt has lov, og tro på vor Herre Jesus Kristus. Men selvom ofret var tilstrækkeligt, var det kun få der ville leve i lydighed, så de kunne få denne store frelse. Men få vil gerne leve med hans forbavsende afsavn, og klare hans lidelser, og hans forfølgelser, og dele hans udtømmende arbejde for at få andre til lyset. Men få vil følge vore Frelsers eksempel med alvorlig og hyppig bøn til Gud, for styrke til at klare trængsler, og udføre dette livs daglige pligter. Kristus er vor frelses hærfører, og ved hans lidelser ofre, har han givet et eksempel til alle hans efterfølgere, at årvågenhed og bøn og udholdende arbejde var nødvendigt fra deres side, hvis de vil fremvise den kærlighed var i hans favn for den faldne slægt.   ret

Folk med ejendomme dør åndeligt fordi de ikke bruger de midler Gud har lagt i deres hænder, at hjælpe med at frelse deres medmennesker. Nogle vækkes til tider, at beslutte at de gør sig selv til venner af den uretfærdige mammon, så de til sidst kan modtages i de evige boliger. Men deres anstrengelser i den retning er ikke grundige. De begynder med at ikke være hjertelige, alvorlig og grundige med arbejde, og det mislykkes for dem. De er ikke rige på gode gerninger. Når de langsomt beholder deres kærlighed og griber deres jordiske rigdomme, så udmanøvrer Satan dem.   ret

Nogle som kun er betroet et talent, undskylder sig med at de ikke har så mange talenter, som de, der er betroet mange talenter. De er som den upålidelige forvalter, der skjuler et talent i jorden. De er bange for at give Gud det, som han har betroet dem. De går ind i verdslige virksomheder, men investerer kun lidt, om noget overhoved, i Guds sag. De forventer at dem, som har store talenter, bærer arbejdes byrde, medens de føler at de ikke står til ansvar for dens fremgang.   ret

Når Mesteren kommer for at ransage sine forvaltere, erkender den ukloge forvalter i al forvirring: »Herre, jeg havde lært dig at kende som en hård mand, der høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte, og af frygt for dig [bange for hvad? -- At Herren vil kræve en del af det lille han var betroet.], gik jeg hen og gemte din talent i jorden; se, her har du, hvad dit er« Da svarede hans herre og sagde til ham: »Du dårlige og dovne tjener, du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte. Så burde du jo have anbragt mine penge hos vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom hjem. Tag nu den talent fra ham og giv den til ham, der har ti talenter; thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. Og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren.   ret

Mange som kun tror lidt i denne verden, fremstilles af den mand med det ene talent. De er bange for at stole på Gud. De er bange for at Gud forlanger noget af dem, de mener er deres eget. De skjuler deres talent i jorden, bange for at investere det i noget, så Gud ikke kalder forbedringerne tilbage til sig. I stedet for at lægge talentet ud til vekselerne, sådan som Gud forlanger, har de grevet det ned, eller skjult det, hvor hverken Gud eller mennesker kan få gavn af det. Mange der bekender at elske sandheden, gør net op dette. De bedrager deres egne sjæle; for Gud har forblindet deres øjne. Når Gud berøves, har de berøvet dem selv mere. De har fra røvet sig himmelske rigdomme, på grund af deres begærlighed, og på grund af ders onde vandtroende hjerte. Fordi de kun har eet talent, er de bange for at betro det til Gud, og de skjuler det i jorden. Så føler de, at de er fritaget for ansvar. De elsker at se sandheden vokse, men mener ikke at de kaldes til selvfornægelsesudøvelse, og hjælpe til, med deres egne indviduelle bestræbelser og midler, som om de ikke har så meget.   ret

Alle bør gøre noget. Engen der lagde to småmønter i, står nedskrevet for at det skal komme andre til gavn. Kristus kommenterede hende, for det ofre hun gjorde. Han henleder sine disciples opmærksomhed på enkens handling: ”Denne fattige enke har lagt mere deri end alle de andre, som lagde noget i tempelblokken. Thi de gav alle af deres overflod; men hun gav af sin fattigdom alt det, hun havde, hele sit eje.” Kristus satte hendes gave højere end de mest velhavende store summer. De gav af deres overlod. De mørker ikke det mindste afsagn af deres offer. Enken, gør hendes i det små, har aflagt sig endog livets fornødenheder. Hun kunne se hvordan hendes fremtid kunne dækkes ind. Hun havde ingen mand til at støtte hende i hendes behov. Hun stole på Gud til dagen i morgen. Værdien af gaven sættes ikke efter mægden af ejendommene hun gav, som motivet der tilskynder til gaven. Når Kristus kommer, har han sin løn med sig, vil han give enhver efter hvad hans arbejde skal være.   ret

Alle, både høje og lave, rige og fattige, er blevet betroet talenter af Mesteren; nogle mere og andre mindre, efter deres evner. Guds velsignelse vil hvile på de alvorlige, elskende og ihærdige medarbejdere. Deres investering vil blive succesrig, og vil sikre sjæle til Guds rige, for og en evig skat til dem selv. Alle agenter for moralen, og betros himlens goder. Mængden af talenter er i forhold til de evner hver enkelt har.   ret

Gud giver enhver mand sin gerning, og han forventer noget tilsvarende igen, efter hvad de hver især har fået betroet. Han forlanger ikke væksten af ti talenter fra dem som han kun har givet ét talent. Han forventer ikke at fattige mennesker skal give de samme almisser som de rige. Han forventer ikke den aktivitet og styrke af svage og lidende, som de sunde mennesker har. Han som kun har et talent har brugt det bedste, og Gud accepterer “efter det som han har givet et menneske, og ikke efter det som han ikke har.   ret

Gud kalder os forvaltere, som inbefatter at vi er ansat af ham til at gøre en særligt arbejde, og bære ansvar. Han har lånt os kapital til investering. Det er ikke vor ejendom; og vi mishager gud, hvis vi samler I hobe, eller bruger tingen som vi vil, af vor Herres gods. Vi står til ansvar for brug eller misbrug af det som Gud således har lånt os. Hvis den kapitel, som herren har lagt I vore hænder ligger slumtrende hen, eller vi graver det ned I jorden, om det kun er eet talent, vil vi drages til regnskab af Mesteren. Han forlanger ikke vores, men sit eget, med renter.   ret

Alle talenter som bringes tilbage til Mesteren, vil blive gransket nøje. Guds forvalteres gøren og tillid vil der ikke blive set let på. Hver enkelt vil blive behandlet personligt, og vil drages til regnskab for de talenter han har fået betroet, hvad enten han har forbedret dem eller misbrugt dem. Lønnen vil blive givet i forhold til de talenter der udnyttes. Straffen der tildeles vil stå efter de talenter der bliver misbrugt.   ret

Hver enkelt må spørge sig selv: Hvad har jeg af min Herres? Og hvordan kan jeg bruge det til hans ære? “brug det,” siger Kristus, “til jeg kommer.” Den himmelske Mester er på sin rejse. Vor nådige mulighed er nu. Talenterne er i vore hænder. Skal vi bruge dem til Guds ære? Eller skal vi misbruge dem? Vi bruger dem i dag; men i morgen kan vor prøvetid ophøjre, og vort regnskab kan være opgjort for altid.   ret

Hvis vore talenter er investeret for vore medmenneskers frelse, vil Gud blive æret. Stolthed og position gøres til undskyldning for ekstravagance, forfængelig opvisning, ærgerrighed og hæmningsløs selviskhed. Herrens talenter er lånt mennesker, som en dyrebar velsignelse, vil hvis de misruges, spejle sig tilbage som en frygtelig forbandelse på ham. Rigdommene kan vi bruge til at fremme Guds sag, og afhjælpe ængers og faderløses behov. Gør vi sådan, samler vi rige velsignelser til os selv; ikke kun i taknemmelighed fra dem der modtager vore gaver, men Herren selv, som har lagt midler i vore hænder til dette formål, vil gøre vore sjæle til en tilvandet have, hvor vandingen ikke ophører. Når høsttiden kommer, hvem af os vil da den uudsigelige glæde at se negene vi har samlet, som løn for vor flid og uselviske brug af de talenter, Herren har lagt i vore hænder, at bruge til hans ære?!   ret