Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 23. februar 1892

Hellige dem ved din sandhed

Helliggørelsens arbejde begynder i hjertet og vi må komme i et sådant forhold til Gud, at Jesus kan danne os i sin guddommelige støbeform. Vi må tømme os for selvet for at give plads for Jesus, men hvor er der mange, hvis hjerte er så fuldt af afguder, at de ikke har plads til verdens forløser. Verden holder menneskenes hjerter fangne. De koncentrerer deres tanker og interesse om forretning, stilling og familie. De holder fast på deres meninger og vaner og dyrker dem som afguder i sjælen; men vi kan ikke tillade os at overgive os til selvets tjeneste, holde os til vor egne veje og ideer, og udelukke Guds sandhed. Vi må tømmes for selvet; men det er ikke det eneste fornødne, for når vi har givet afkald på vore afguder, må tomrummet udfyldes med noget andet. Hvis hjertet efterlades trøsteløst, og tomrummet ikke dækkes, vil det være i hans tilstand, hvis hus var ”tomt, fejet og ryddet,” men uden at nogen gæst bor i det. Den onde ånd tog syv andre onde ånder, ondere end sig selv, og de gik ind og boede der; og den sidste tilstand var værere end den første.   ret

Når du tømmer dit hjerte for alt selvisk, må du modtage Kristi retfærdighed. Grib den i tro; for du må have Kristi sindelag og ånd, så du kan gøre Kristi gerninger. Hvis du åbner dit hjertes dør, vil Jesus udfylde tomrummet med Helligåndens gave og du kan blive et levende vidne i dit hjem, i menigheden og i verden. Du kan sprede lyset, fordi Retfærdighedens Sols klare stråler skinner på dig. Dit ydmyge liv, din hellige samtale, din retskaffenhed og helstøbte karakter vil fortælle dine omgivelser, at du er et Guds barn, arving til Himmelen, at du ikke gør verden til din blivende bolig, men at du er en pilgrim og en fremmed her, der søger et bedre land, det himmelske, lever med øjnene kunrettet på Guds herlighed.   ret

Da Jesus kom til denne verden, fandt han at tidens ting havde taget menneskers hjerter i besiddelse, og optaget menneskenes sind så påskyndelsen af de evige realiteter blev udelukket. Jesus foragtede ikke verden, for han har gjort verden; men planlagde ikke at hans børn skal centrere deres håb og hengivenhed på jordiske ting, som vil forgå. Han sætter verden i anden række efter ting der angår fremtiden, evigt liv. Da Jesus kom til jorden, var verden dækket af vildfarelsens og overtroens mørke, og menneske havde mistet de evige interesser af syne, og Jesus delte mørket med sin retfærdigheds hvide stråler, og evigheden ville kunne ses, så mennesker ikke taber deres interesse for det liv, der måler sig med Guds lov, at timelige ting ikke får overvægt og overgår den overmådelige vægt af herlighed.   ret

For at holde verden på den rette afstand er det nødvendigt at have mere end en tilfældig, formel tro på Kristus. Mange ville sige ja til; at Jesus var Guds Søn, uden at besidde den frelsende tro. Jesus må være alt for sjælen: Du må tro på ham som din personlige og fuldkomne frelser; for tager du ham ikke for det han er, - en fuldkommen Frelser, - vil du ikke kunne repræsentere ham for verden sådan som han er. Overalt i kristendommens menigheder er der en åndelig mangel; en manglende livsvigtig gudsfrygt, og dem som bekender religion er mange af dem som tørre ben. De behøver Guds ånds åndepust over dem, så de må få liv. Det er fordi Helligåndens hjælp ikke forenes med menneskers bestræbelser, at der ikke er sand dydighed i kirken, for Helligånden skal overbevise verden om synd, om retfærdighed og om den kommende dom. Men selv i menigheden tillades synd hos vore brødre. Mennesker er ikke trofaste til at irettesætte det onde hos Kristi bekendende tjenere. Den ene går ikke sammen med den anden i kærlighedens og sagtmodighedens ånd, forsøger at genoprette disse, som fejlagtige i troen. De går ikke den fejlende og siger: ”Min broder, du repræsenterer ikke Kristi karakter. Du udviser ikke hans selvfornægtelse og selvopofrelse. Du behøver hjertets ømhed, Kristi høflighed, så du kan vise den belevenhed som Kristus har givet os i sit ord.” Men i stedet for at gå til dine brødre, når du ser karaktermangler, går du til andre og taler om deres ufuldkommenheder. Dette er ikke opfyldelse af Kristi befalinger.   ret

Selvom vi behandler vore brødre venligt og elskeligt, skal vi kun følge dem så vidt som de følger Kristus. Vi skal forme vore liv efter den guddommelige Model. Vi kan ikke tillade os at efterligne andre. Vi kan ikke tillade os at måle os selv med menneskelige standarder. Menneskenes standarder er lige så forskellige som de mennesker der gør dem. En har den ene standard, og den anden har den anden. Du kan kopiere nogle vis standard du betragter som fuldkommen, men falder under hans eksempel; og nogle andre kan efterligne dig, og falde for mærket; og derved tages menneskers ufuldkommenheder med, og måle dig selv med dig selv, viser det dig at du ikke er klog. Helligheden er gået tabt af dit arbejde, og vi påskønner ikke de guddommelige realiteter som vi burde, fordi vi har mistet Jesus af syne, og fæstnet vore øjne på menneskeligheden. Vi må vågne op af søvne, så Kristus må give os liv; for vi kan ikke tillade os at leve i en sløv tilstand. Vi må blive repræsentanter for vor guddommelige Mester.   ret

Kristus sagde: ” Og jeg helliger mig selv for dem, for at også de må være helligede ved sandheden.” Vi er et skuespil for verden, for engle, og for mennesker. Engle og menneske lægger mærke til os og ser af hvilken ånd vi er af, og se om vi møder himlens anerkendelse. Du kan føle at du ikke kan imødekomme himmelsens anerkendelse. Måske siger du: “Jeg blev født med en naturlig tilbøjelighed mod dette onde, og jeg kan ikke sejre.” Men vor himmelske Fader har tilvejebragt enhver foranstaltning, hvorved du kan blive i stand til at sejre over enhver vanhellig tilbøjelighed. Du skal sejre, ligesom Kristus sejrede på dine vegne. Han siger: “Den, der sejrer, ham vil jeg lade sidde sammen med mig på min trone, ligesom også jeg har sejret og taget sæde hos min Fader på hans trone.” Det var synd, der bragte menneskeslægten i fare; og før mennesket blev skabt, blev foranstaltningen tilvejebragt, så hvis mennesket ikke bestod prøven, ville Jesus blive dets offer og sikkerhed, så mennesket kunne blive forligt med Gud ved tro på Kristus, for Kristus var Lammet, “der fra verdens grundlæggelse blev slagtet.” Kristus døde på Golgata, så mennesket kunne få kraft til at sejre over sine naturlige tilbøjeligheder til synd. Men nogen siger: “Kan jeg ikke få min vilje og selv handle?” Nej, du kan ikke få din vilje og komme ind i himmelens rige. Ingen “min vilje” vil være der. Ingen menneskelige veje vil finde plads i himmelens rige. Vore veje må fortabe sig i Guds veje.   ret

Abraham var et menneske som holdt sig på Herrens vej, og han kaldes for trofasthedens fader, Guds ven. Gud sagde om Abraham: ”Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på Herrens vej ved at øve retfærdighed og ret, for at Herren kan give Abraham alt, hvad han har forjættet ham.” Følger fældre og mødre Abrahams eksempel, eller føjer de børnene i deres onde veje, og glemmer at de er yngre medlemmer af Herrens familie?   ret

Mødre, I burde begynde at opdrage jeres børn når de er spæde i jeres arme. Fra barndom til ungdom, fra ungdom til manddom, bør I oplære jeres børn til familien der oppe. Gud ønsker ikke at I skal bruge tid på at pynte jeres klæder og dekorere jeres hjem, og så forsømme opdragelsen af jeres børn. I bør tage jderes børn med ud i haverne, og vise dem de smukke blomster som Gud har gjort. Gud er den store mesterkunster, og de blivder som menneske kunstere kan male og verden beundrer, er kun svage efterligninger af Guds værker. Gud udfører dagligt mirakler, for os ved at folde blomsterne ud; for ingen menneskehand kan male så pæne penselstrøg, eller forme så nydelige planter. Alt dete taler om den guddommelige Kunstners værk, og enhver blomst er udtryk for Guds kærlighed i os. Gud har planlagt at vi skal være lykkelige. Han har dækket jorden med den smukke grønne friskhed; for han vidste at denne farve ville være smuk for vore sanser. Enhver smuk ting i naturen er et tegn på Guds kærlighed og omsorg. Så tag jeres børn ud i den frie luft under himlenes tronhimmel, under de ædle træer, i haver, og peg dem gennem naturen op til natuens Gud. Få deres tanker til at dvæle ved Guds værker i naturen, så de kan lære at elske ham i deres barndom og ungdom. Træt dem ikke med lange bønner og kedelige formaninger, men lær dem at være lydig mod Guds lov. Lær dem at være venlige og høflige, fortæl dem at hvis de ubehøvlede og hadske i deres temperament, kan de ikke gå ind i himlens rige hvor alt er fred og kærlighed. Vi er her for at blive oplært til familien deroppe.   ret