Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 25. februar 1902

Behovet for en genoplivning og en reformation.

"Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Kom derfor i hu, hvorfra du er faldet, og omvend dig og gør de samme gerninger som i den første tid; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig.”   ret

Jeg har fået besked på at sige, at disse ord passer på syvende dags adventistmenighederne i deres nuværende tilstand. Guds kærlighed er gået tabt, og det betyder, at medlemmerne heller ikke har indbyrdes kærlighed. Det hedder mig selv, mig selv, mig selv. Selvet kæmper om overherredømmet. Hvor længe skal dette fortsætte? Medmindre en genomvendelse vil finde sted, vil der hurtigt komme en mangel på gudsfrygt, så menigheden vil blive repræsenteret som det golde figentræ. Menigheden har fået stort lys. Hun har haft overmådelige anledning for at bære megen frugt. Men selviskhed er kommet ind, og Gud siger: ”Jeg vil flytte din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig.”   ret

Jesus ser på det fordringsfulde og frugtløse figentræ, og med erklærer domsafsigelsen sørgmodigt og uvilligt. Og under en krænket Guds forbindelse, visner figentræet ned. Gud hjælper Sit folk til at bruge denne lektie medens det endnu er tid.   ret

Lige før Sin himmelfart, sagde Jesus til Sine disciple: »Mig er givet al magt i Himmelen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« I dag opfylder Guds folk ikke dette hverv som de burde. Selviskheden forhindrer dem fra at tage imod disse ord, i deres højtidelige og alvorlige betydning.   ret

Mange synes at være næsten åndeligt døde, og det gør mig meget ondt. Jeg er bange for man har forsømt en aktiv kamp mod verden, mod vor onde natur og mod djævelen. Skal vi med vor lunkne kristendom være med og opmuntre til den samme egenkærlige og begærlige holdning som verden har? Skal vi tage del i ugudeligheden i verden og være lige så uærlige som dem? Nej, lad os ved Guds nåde være tro mod sandhedens principper og holde fast ved frimodighed den vi havde i den første tid. Vi har fået denne formaning: "Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren!" (Rom 12,11). Vi har kun én Herre: Kristus. Og vi må have blikket fæstet på ham. Fra ham må vor visdom komme. Ved hans nåde kan vi blive bevaret rene. Vi kan stå ydmyge for Gud og med sønderknuste hjerter, så vi kan repræsentere ham i verden.   ret

Der har været stor efterspørgsel efter prædikener i vore menigheder. Medlemmerne har gjort sig mere afhængige af gode taler end af Den Hellige Ånd. De åndelige gaver Gud gav dem, er ikke blevet benyttet og er nu meget lidt brugbare. Hvis prædikanterne ville drage ud til steder som endnu ikke er besøgt, ville medlemmerne være nødt til selv at bære ansvaret, og de sovende evner ville blive vækket til nyt liv.   ret

Gud anklager både prædikanter og menighederne for åndelig sløvhed, og siger: "Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken, og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund. Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig, så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se." (Åb 3,15-18) Dette er et kald fra Gud til åndelig vækkelse og reformation. Sker det ikke, vil de lunkne blive stadigt mere uacceptable for Herren, og til slut vil han ikke længere godkende dem som sine børn.   ret

Der må komme en vækkelse og en reformation under Helligåndens ledelse. Vækkelse og reformation er to forskellige ting. Vækkelse er en fornyelse af det åndelige liv, en genoplivelse af sindets og hjertets kræfter, en opstandelse fra åndelig død. Reformation betegner en reorganisation, en forandring af ideer og teorier, vaner og praksis. En reformation vil ikke frembringe retfærdighedens gode frugt, hvis den ikke er forbundet med Åndens vækkelse. Vækkelse og reformation skal udføre deres beskikkede hverv, under hvilket de forenes.   ret

"At I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme [og i jeres ånd, som er Guds]!” ”Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.” Kristus gav Sit liv for en falden slægt, efterlod os et eksempel, så vi skal følge i Hans fodspor. Til ham som gør dette vil de anerkendene ord lyde: ”Vel gjort, du gode og tro tjener; . . . . Gå ind til din Herres glæde.”   ret

Herrens ord fortrænger aldrig aktivitet. Det fremmer menneskets nyttig ved at vejlede hans aktiviteter i den rette retning. Herren efterlader ikke mennesket uden en målsætning. Han sætter en evig arv frem for mennesket, og giver det forædlende sandhed, så han kan rykke frem på en sikker og pålidelig sti, og tilstræbe sig det som er det værddigt at hellige sine højeste evner til, - en krone til evigt liv.   ret

Mennesket vil vokse i kraft idet han arbejder på at kende Herren. Idet han drister sig til at nå den højeste standard, er bibelen som et lys der vejleder hans fodtrin hjemad. I dette ord, finder han at han er medarving med Kristus til en evig rigdom. Vejleder-bogen peger ham hen til himlens uransagelige rigdomme. Ved at arbejde på at kende Herren, sikrer han sig en lykke der aldrig har ende. Dag for dag er Guds fred hans belønning, og i tro ser han et hjem i evigt solskin, fri for skygger og skuffelse. Gud retter sine fodspor, og holder ham fra at falde.   ret

Gud elsker Sin Menighed. Der er blandet rajgræs ind i hveden, men Herren kender Sine egne. "Dog har du i Sardes nogle få, som ikke har besmittet deres klæder; de skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil. Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle. Den, som har øre, han høre, hvad Ånden siger til menighederne.”   ret

Skal Kristi råd ikke have virkning på menighederne? Hvorfor halte, I som kender sandheden, mellem to anskuelser? "Er Herren Gud, så hold eder til ham, og er ba'al Gud, så hold eder til ham!” Kristi efterfølgere har ingen ret til at stå på neutral grund. Der er ikke noget større håb for en åbenlys fende, en Ham som er neutral.   ret

Lad menigheden besvare profetens ord: "Gør dig rede, bliv lys, thi dit lys er kommet, Herrens herlighed er oprundet over dig. Thi se, mørke skjuler jorden og dunkelhed folkene, men over dig skal Herren oprinde, over dig skal hans herlighed ses.”   ret

Guds folk har mistet deres første kærlighed. Nu må de angre og rykke vedholdende frem på hellighedens sti. Guds mål er at nå enhver fase i livet. De er uforanderlige, evige; og på den bestemte tid vil de blive effektueret. For en tid virker det som om at Satan har al magt i sine hænder; men vor tillid er til Gud. Når vi drager nær til Ham, vil Han drage nær til os, og vil arbejde med mægtig kraft, for at udrette Hans nådige mål.   ret

Gud irettesætter Sit folk for deres synder, så han kan ydmyge dem, og få dem til at søge Hans ansigt. Idet de fornyer sig, og Hans kærlighed blomstrer op i deres hjerter, vil Hans elskende svar komme på deres anmodninger. Han vil styrke dem i deres forbedring, løfte dem op til en standard imod fjenden. Hans rige velsignelse vil hvile over dem, og i klare stråler vil den genspejle himlens lys. Så vil skarer, der ikke er af deres tro, se at Gud er med Sit folk, og vil forene sig med dem, i tjenesten for deres Genløser.   ret