Review and Herald d. 28. februar 1907
Tro, ikke en følelse
Ransag jer selv, om I er i troen” Nogle samvittighedsfulde sjæle vil straks når de læser dette, begynde at kritisere alle deres følelser og bevægelser. Men dette er ikke en korrekt selvransagelse. Det er ikke de ubetydelige følelser og sindsbevægelser der skal ransages. Livet, karakteren, skal måles med den eneste karakterstandard, Guds hellige lov. Frugten bevidner træets karakter. Vore gerninger, ikke vore følelser, bærer vidne for os. ret
Følelserne bør, uanset om de er opmuntrende eller nedtrykkende, ikke gøres til en målestok for den åndelige tilstand. Ved guds ord skal vi beslutte vore sande ståsted for ham. Mange føres vild på dette punkt. Når de er lykkelige og glade, tror de at Gud accepterer dem. Når der kommer en forandring, føler de sig nedtrykte, de tror at Gud har forladt dem. ret
Gud ser ikke velvilligt på de selvsikre som, udbryder højt: ”Jeg er helliggjort, jeg er hellig, jeg er syndig.” Der er farisære, som ikke har belæg for deres påstande. Dem som, på grund af deres fornemmelse af fuldstændig værdiløshed, knapt tør opløfte deres øjne til himlen, er nærmere Gud end dem som hævder at være fromme. De repræsenteres ved tolderen, som med hoved for brystet bad: ”Gud vær mig synder nådig,” og gik retfærdiggjort hjem til sit hus, frem for den selvretfærdige farisærer. ret
Men Gud ønsker ikke at vi skal gå igennem livet, fyldt af mistillid til ham. Vi skylder vor himmelske fader et mere generøst syn på hans godhed frem for den mistillid til hans kærlighed som vi udviser. Vi har et bevis på hans kærlighed – et bevis der forbavser englen og er langt ud over hvad de klogeste menneskevæsener kan fatte. ”Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder.” Mens vi endnu var syndere, gav Gud sin søn til at dø for os. Kan vi da betvivle hans godhed? ret
Se på Kristus. Dvæl på hans kærlighed og barmhjertighed. Dette vil fylde sjælen med afsky for alt syndigt, og vil indgyde dem et intens ønske om Kristi retfærdighed. Vi ser Frelseren mere klart, mere klart skal vi kunne se vore karaktermangler. Bekend jeres synder til Kristus, og samarbejd i sand sjælsanger med ham, for at bortlægge disse synder. Tro at de er tilgivet. Løftet er tydeligt: ” Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.” Vær sikker på at Guds Ord ikke vil svigte. Han som er forjættet, er trofast. Det er lige så meget jeres pligt at tro på at Gud vil opfylde hans ord og tilgive jer, som at I skal bekende jeres synder. ret
Udvis tro på Gud. Hvor mange er der som går igennem et liv under en sky af fordømmelser! De tror ikke Guds ord. De har ingen tro på at han vil gøre som han har sagt. Mange som længes efter at se at andre hviler i Kristi tilgivende kærlighed, hviler ikke i den for sig selv. Men hvordan kan de tydeligvis lede andre til at vise en enkel, Kristuslignende tro på den Himmelske fader, når de måler hans kærlighed med deres følelser? ret
Lad os stole ubetinget på Guds ord, huske på at vi er hans sønner og døtre. Lad os oplære os selv til at tro hans ord. Vi skader Kristi hjerte ved at tvivle, når han har givet os et sådant vidnesbyrd på hans kærlighed. Han har lagt sit liv ned for at frelse os. Han siger til os: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« ret
Tror du at han vil gøre sådan som han har sagt? Efter at du er gået ind på betingelserne, så skal du ikke længere bære på byrderne fra dine synder. Lad det hvile på Frelseren. Stol selv på ham. Har han ikke lovet at give dig hvile? Men i sorg er han nød til at sige til mange: ”I vil ikke komme til mig, så I han få liv.” Mange fremstiller selv den børde som er så svær at bære. ret
Se standhaftigt på Jesus. Besku ham, fuld af nåde og sandhed. Han vil lade sin godhed komme frem for dig, medens han skjuler dig i klippens kløft. Du vil kunne klare at se ham, som er usynlig, og ved beskuelse vil du forvandles. ret
Tro er ikke Følelse. Troen er en Bestandighed i det, som håbes, en fast Overbevisning om det, som ikke ses. Der gives en Form for Religion, som ikke er andet end Egenkærlighed. Den finder Glæde i verdslige Fornøjelser. Den er tilfreds med at betragte Kristi Religion, men kender intet til dens frelsende Magt. De, der ejer denne Religion, tager Synden let, fordi de ikke kender Jesus. Har de det sådan, tager de sig også Pligterne ganske let. Men en trofast Opfyldelse af Pligter går Hånd i Hånd med en korrekt Forståelse af Guds Karakter. ret
Der er et alvorligt arbejde at gøre for Mesteren. Kristus kom for at forkynde evangeliet for fattige, og han udsendte sine disciple for at gøre det samme arbejde, som han kom for at udrette. Han udsender sine arbejdere i dag. Negene skal samles til ham, fra hovedvejene og gærederne. De enorme problemer som evigheden kræver noget mere af os, kræver noget indbildt, en religion med ord og former, hvor sandheden holdes ude i den ydre forgård, til beundring ligesom vi beundrer skønne bloster; de kræver noget mere af os end en følelsesmæssig religion, som viser mistillid til Gud, når trængsler og vanskeligheder kommer. Hellighed består ikke af bekendelse, men at løfte korset, gøre Guds vilje. Når vi siger: »Herre, Herre! har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?« vil det ikke sikre en adgang ind i himlens rige. ”Den, der siger: »Jeg kender ham,« og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke; men den, der holder hans ord, i ham er sandelig Guds kærlighed blevet fuldkommet.” ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | Budskaber til de unge 55 |
afsn nr:11 | |