Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 28. februar 1899

Sandheden som den er i Jesus.—nr. 3.

Jeg er bekymret for vore menigheder. Jeg skælver for Gud på deres skyld. Vi har lys over skriften, og skal drages til ansvar for al det lys der ikke tages imod. Manges gerninger er ikke i overensstemmelse med den sandhed de har taget imod. Der er for meget af det menneskelige element i vore planer. Vi beror os ikke på at Helligånden virker med sin forvandlende kraft på hjerte og liv. Vi mangler tro, som er uovervindelig og forunderlig. Sandhedens virkekraft vækkes ved deres handlemåde, som ikke renser deres sjæle ved at adlyde sandheden.   ret

Herrens hemmeligheder er hos dem som frygter ham og holder hans pagt. Vi behøver tro på Gud som er under Guds ords helliggørende kraft, principperne i menneskelig broderskab bliver udvist. Vi behøver Helligåndens vejledning. Dens kraft på sind og hjerte vil sætte os i stand til at bringe sandhederne i Guds hellige ord. Sunde doktriner der virkelig sættes i forbindelse med menneskesjæle, vil resultere i sund og ophøjende praksis. Der må værnes om sandheden som den er i Jesus. Så vil de kristne ikke kun være kristne af navn. Kristi kærlighed vil gennemstrømme deres liv.   ret

Der er behov for at jage Helligåndens kraft bort fra vor vantro og ukristelige egenskaber: Vi må se vort behov for en læge. Vi er syge, og ved det ikke. Måtte Herren omvende sine arbejdsfolks hjerter! Når der en omvendt forkyndertjeneste, så se efter resultaterne. Min vi kan ikke omvende vore egne hjerter. Dette arbejde kan kun gøres ved Helligåndens kraft. Lad dette huske på ethvert trin af værket: ”Ikke ved magt, ikke ved styrke, men ved min Ånd siger herskarers Herre.”   ret

“Alt hvad der lever gudsfrygt i Kristus Jesus skal lide forfølgelse.” Men dette bør ikke skræmme nogen sjæl. Hvad kan give så meget solskin til sjælen, som bevis på tilgivelse? Hvad kan tildele en mere sand ædelsindethed, om det kan ikke var for genoprettelsen af Guds moral billede i mennesket? Hvorfra fred komme om det ikke er fra Fredens Fyrste? Hvilken anden kilde kan vi se efter hjælp, end efter Ham som kan give os lys midt i mørket?   ret

Kristus har lovet os at sende en Trøstermand, hvis arbejdet skal oprettes i Guds rige i sjælen. Når der gives en så stor nåde, og fred er blevet stiftet, hvorfor handler menneskeagenter så som om de betragter sandheden som et trældomsåg? – Det er fordi hjertet aldrig har smagt og set at Herren er god. Sandheden i Guds ord lærer nogen er en bindende lænke. Men det er sandheden som sætter mennesket frit. Hvis sandheden derfor skal gøre jer frie, skal I være virkelig frie. Sandheden adskiller mennesket fra dets synder, fra sine nedarvede og opkultiverede tendenser til at gøre forkert Den sjæl som værner om Kristi kærlighed er fuld af frihed, lys og glæde. I en sådan sjæl er der ingen delte tanker. Hele menneskets længes inderligt efter Gud. Han går ikke til mennesker for at kende sin pligt, men til Kristus, al visdoms kilde. Han ransager Guds ord, så han kan finde ud af hvilken standard han skal følge.   ret

Kan vi overhovedet finde en mere sikker vejleder end Jesus? Sand religion består af at være under Den Helliges vejledning, i tanke, ord og handling. Han som er Vejen, Sandheden og Livet, tager den ydmyge, alvorlige helhjertede sandhedssøger, og siger: Følg mig. Han leder ham på den snævre vej til hellighed og himlen. Kristus har åbnet denne sti for os, på bekostning af ham selv, og vi overlades ikke til snuble på vejen i mørke. Jesus er ved vor højre hånd, og proklamerer: Jeg er vejen; og alle som beslutter at følge Herren vil ledes på den kongelige sti, der er sat op for Herrens løskøbte at vandre på.   ret

Nyttigheden hos Guds medarbejdere beror på om de har Kristus hos sig. ”Uden mig,” siger han, ”kan I intet gøre.” Guds medarbejdere bør fyldes med hans Ånd. Ved deres tro og arbejde i kærlighed, giver sande kristne et ubetvivligt bevis på at deres gerninger er udført i Gud. Deres åndelige skarpsindighed bevidner at de er blevet undervist af Gud, at deres øje ikke er forblindet over for interesserne i Guds sag, eller for elementerne i den sande kristendom.   ret

”Vort evangelium kom ikke til jer i ord alene,” skriver Paulus, ”men i kraft og i Helligånd og fuld vished; I ved jo også, hvordan vi for jeres skyld optrådte iblandt jer.” Paulus levede det evangelium som han forkyndte; og hvis vore tjenende brødre vil leve sandheden, vil de være elskelige, venlige, ømme, ydmyge i hjertetet, ikke fordringsfulde, alvorlige og helligede. Deres gerninger vil være deres legitimation. Der vil være hundrede gange flere omvendelser end beregningerne viser i dag, hvis Guds arbejds folk var som de burde være. Gud kræver sandhed i de indre stier. Deres ånd som forkyndertjenesten må svare til den sandhed der forkyndes.   ret

Vil medarbejderne i den forskellige linjer af Guds værk overveje disse ting. En stor del af værkets overfladiskhed skyldes medarbejdernes overfladiskhed. Når Guds Ånd arbejder, vil der ske noget, og i meget højere grad end vi tidligere har set. Hvor er medarbejdernes magt? Hvor tilkendegives Ånden? Hvor er forvisningen om tro? Der er en sørgelig mangel på forkyndelse af Guds ord Der tales ganske veltalende nok. Der udvises megen dygtighed for at præsentere sandhedens forskellige punkter. Alt dette er blevet set. Ørerne tilfredsstilles, en nærværende sindstilstand kommer frem; men hvor er de sjæle som idenificerer sig selv med Kristus? Hvor er den hellige salvelse, den dybe bevægelse af Guds Ånd. Hvor er dem som redegører for sandheden, ved at fremholde pålidelige, korrekte princippper uanset hvad de koster? O om Gud vil indprente sine forkynderetjenere med behovet om gennemgribende omvendelse! O om han vil indprente dem med behovet for en iboende Kristus! Der vil være en fornyelse af Helligånden.   ret

Spørgesmålet er blevet stillet: Hvilke slags kar bruger Ånden? Hvad siger Kristus? – ”Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« Hvilken slags kar skal være til Mesterens brug? – tomme kar. Når vi tømmer sjælen for al besmittelse, er vi parate til at blive brugt. Er vi tømt af al selviskhed? Er vi kureret for selvisk planlægning? O for mindre selvoptagethed! Måtte Herren rense sit folk, lærere og menigheder. Han har givet en regel til at vejle alle, og denne kan ikke fraviges ubekymret. Men de retfærdige principper har været fraviget, og bliver det stadig. Hvor længe skal denne tilstand af tingene eksistere? Hvordan kan Mesteren bruge os som kar til hellig tjeneste, før vi tømmer og selv, og giver plads til at hans Ånd kan virke?   ret

Gud kalder på at hans folk skal åbenbare ham. Skal verden udvise de renhedsprincipper som menigheden ikke fastholder? Skal en selvisk ærgerrighed først kunne ses hos Kristi efterfølgere? Skal de principper de gemmer på lægges på et sandt grundlag, endog Jesu Kristi grundlag? Hvilket materiale skal vi sætte på dette fundament, at der ikke længere er fjendskab, men enhed, i menigheden? Skal vi komme med træ, hø og stubbe til den? Skal vi ikke hellere komme med det dyrebareste materiale, - guld, sølv og ædelstene? Skal vi ikke skelne skarpt mellem rajgræs og hvede? Skal vi ikke indrømme at vi må tage imod Helligånden i vore hjerter, så den må forme og danne livet?   ret

Vi lever i farefulde tider. I gudsfrygt vil jeg sige at det er nødvendigt at udlægge skriften rigtigt, for at få en korrekt moralsk udvikling af vor karakter. Når sind og hjerte bearbejdes af Ånden, når selvet er dødt, er sandheden i stand til at udfolde sig og udvikle sig på ny hele tiden. Når sandheden former vor karakter, vil den i virkeligheden kunne ses som sandhed. Idet den sande troende betragter den, vil den vokse sig klarere, og skinne med sin oprindelige skønhed. Den vil øge i værdi, give sindet liv, og underkue selviske og ukristelige grove karaktertræk. Den vil ophøjre vor higen, forædle os så vi når den fuldkomne standard af hellighed.   ret