Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 2. marts 1886

De to forordninger.

Guds sandhed er den samme i alle tidsaldre, skønt den antager forskellige former for at imødekomme hans folks behov i forskellige tidsperioder. I Det gamle Testamentes tid var alt af betydning nøje forbundet med helligdommen. I det allerhelligste tog den store JEG ER bolig..... Dér, over nådens trone, overskygget af kerubernes vinger, dvælede hans herligheds Shekinah, det uforanderlige tegn på hans nærværelse, medens ypperstepræstens brystplade, der var besat med ædelsten, bragte Jehovas alvorsfulde budskab til folket. Hvilken vidunderlig begivenhed, når den Hellige, Skaberen af himmel og jord, således viste sin herlighed og åbenbarede sin vilje for menneskenes børn!   ret

Ceremonierne og ofringerne i denne pagt pegede hen til Jesus, som ville blive det fuldkomne offer for syndens menneske. Foruden disse mystiske symboler og skygger, der pegede hen til en kommende frelser, var der en nærværende frelser hos israelitterne. Det var ham, som, indhyllet i en skystøtte om dagen og en ildstøtte om natten, førte dem på deres vandringer, og det var ham, som direkte meddelte Moses de ord, der skulle gentages for folket. De, som håner det gamle system og efter eget udsagn accepterer Kristus i det nye, erkender ikke, at den samme Kristus var leder for det gamle Israel, og at alle budene, reglerne og forskrifterne kom fra hans læber for at styre mere end en million mennesker. Han, som var lige med Faderen ved menneskets skabelse, var fører og lovgiver for sit fordums folk.   ret

Kristi billede i den tidligere forordning, er åbenbaret i evangeliets forordning. Skyerne der omgav hans guddommelige form er blevet rullet til side; sløret og skyggerne er forsvundet; og han står åbenbar, ikke som det jødiske folk forventede, som en magtfuld konge som ville besejre deres fjender og opnå for dem herlige sejre, men som et sorgens menneske, kendte til bedrøvelse. Nu er hans guddommelighed skjult, ikke under en sky, men under menneskehedens forklædning.   ret

Eftersom tiderne har skiftet fra skabelsen og Golgatas kors, eftersom profetier er blevet og stadig bliver opfyldt, er vor forståelse og viden blevet meget øget. Det sømmer sig ikke for dem, der tror på Gud eller Bibelen at vise foragt for den tidsalder, som har ført skridt for skridt til den nuværende. I Kristi liv og død stråler der et lys tilbage til fortiden og giver mening til hele den jødiske husholdning og forener den gamle og den nye ordning til et fuldkomment hele. Intet, som Gud har forordnet i genløsningens plan, kan ses bort fra. Det er udarbejdelsen af den guddommelige vilje i menneskers frelse.   ret

Offersystemet blev oprettet for af en uendelig klogskab, for at indprente den faldne slægt om den højtidelige sandhed, at det er synden som var årsag til døden. Hvert tidspunkt i offer livet, blev de mindet om at, hvis der ikke har været synd, ville der ikke være død."   ret

Guds ord omfatter en tidsperiode, der strækker sig fra skabelsen til Menneskesønnens komme i himmelens skyer. Og tillige leder det tanken hen til det fremtidige liv og åbenbarer den det genskabte Paradis' herlighed. Gennem alle disse århundreder er Guds sandhed blevet ved med at være den samme. Det, som var sandhed i begyndelsen, er også sandhed i dag. Skønt nye og vigtige sandheder, der har betydning for kommende generationer, er blevet åbenbaret for forståelsen, så modsiger de nuværende åbenbarelser ikke fortidens. Enhver ny sandhed, der fattes, gør kun de gamle mere betydningsfulde.   ret

Med et bredere og klare lys, der skinner på os, kan vi mere udtrykkeligt se den tidligere forordning. Vi kan have samkvem med de gamle patriarker; vi kan lytte til Moses idet han lovgiver for Israel, med profeterne idet de ser ud i fremtiden og forudsiger begivenheder, og til apostlene, idet de åbner op for den nye forordnings mysterier, og beretter deres personlige erfaring og Hans forunderlige ord, der har talt som noget menneske aldrig har talt. Idet vi ser profetiernes opfylde omkring os, bringes vi nærmere til dem, og vi læser dem med en dybere og mere forstandsmæssig interesse. Og idet tiden ruller nærmere afslutningen af jordens historie, skal vi, hvis vi er ydmyge elever af Kristus skole, være i stand til at fatte endnu mere af den guddommelige visdom.   ret

Noa, Abraham, Isak, Jakob, Moses, og alle patriarkerne og profeterne, hørte evangeliet gennem Kristus; de så frelse gennem stedfortræderen og sikkerheden, Jesus, verdens Forløser. De så en Frelser komme til verden i menneskelig kød, og havde samfund med ham i hans guddommelige majestæt. Abraham vandrede og talte med himmelske engle som kom til ham i menneskehedens skød. Jakob talte med Kristus og englene. Moses havde en samtale med Jesus ansigt til ansigt, som taler han med en ven.   ret

Fra skabelsen og menneskets fald af til nutiden, har Guds plan foldet sig ud til stadig for den faldne slægts genløsning igennem Kristus. Guds tabernakel og tempel på jorden var efterlignet efter originalen i himlen. Omkring helligdommen og dens højtidelige der mystisk samlede sig de store sandheder, skulle udvikles igennem efterfølgende generationer. Der har ikke været noget tidspunkt hvor Gud har givet større beviser på hans storhed og ophøjede majestæt, end da han var Israels anerkendte leder. Manifestationerne fra en usynlig Konge var store og uudsigeligt ærværdige. Scepteret blev svinget rundt, men ingen menneskelig hånd har holdt det. Den hellige ark, dækket af nådestolen, indeholdende Guds lov, var symbol på Jehova selv. Det var israelitternes magt til at sejre i kamp. Foran dette blev afguder revet ned, og for dets åsyn gik tusindvis hurtigt tabt. Aldrig i vor verden har Herren givet så åbenlyse tilkendegivelser på hans overherredømme, som da han alene var Israels anerkendte konge   ret

Hvor klog var Guds forordning ikke at sikre sig en kundskab om sig selv på jorden, ved at give mennesker sin hellige lov, som er grundlaget for hans styring i himlen og i jorden, og ved at knytte den til at tilbedelses-system der vil være en stadig erindring om en kommende Frelser. Medens mørket dækkede jorden, og tæt mørke om folk, havde Herren nogle få ydmyge mennesker som anerkendte hans suverænitet, idet de respektere og adlyder hans riges opbygning, de ti bud. Igennem tiderne har afguderi og frafald været , en Messias løfte holdt håbets stjerne skinnene i formørkede moral-himle, indtil tiden kom hvor Kristus skulle gøre sit første komme.   ret

I offeret på hver alter blev en Forløser set. Sammen med røgelses skyen opsteg der fra hvert angrende hjerte en bøn om, at Gud ville tage imod deres ofringer, som viste deres tro på en kommende Frelser. Vor Frelser kom og udgydte sit blod som et offer, og nu påberåber han sig det blod for sin Fader i himmelens helligdom. Det er nu, som i gamle dage, kun gennem det blods fortjenester, at overtræderen af Guds lov kan finde tilgivelse. Det er ved at udøve anger mod Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus.   ret

Medens vi i dag glæder os over at vor Frelser er kommet, at ofrene under den tidligere forordning har veget for det fuldkomne synd offer, er vi ikke undskyldt fra at udvise foragt for den periode. Dem som tilslører den gamle jødiske tid, viser at de er uvidende om skrifterne, og om Guds magt. Midt i de afguderiske nationers moralske mørke for den tid, ses brændende spor af den store JEG ER. Hans fremmarch står nedskrevet i bibelhistoriens blade. Hvad der nu er brug for er guddommelig oplysning, og en mere forstandsmæssig kundskab til Guds forunderlige handlemåder med sit folk i gamle dage. Salmisten udbryder: "Din vej, o Gud, er i helligdommen: hvem er så stør en som vor Gud."

Basel, Schweiz.