Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 4. marts 1875

Kristi fristelse (fortsat)

Kristi kamp med Satan i ørknen betragter enhver sand Kristi efterfølger med hellig interesse. Vi bør have de dybeste taknemlighedsfølelser for vor Genløser til at lære os at modstå og overvinde Satan ved hans eget eksempel. Jesus besøgte ikke munterhedens og festlighedens scenerier for at få den sejer, der er nødvendig for vor frelse; men han tog ud i en øde ørken. Mange fuldendte ikke Kristi sceneri i kampen mod den faldne fører. De går ikke ind i sympati med deres Genløser. Nogle tvivler om Kristus virkelig mærkede sultsmerte, efter at ikke have fået mad i en fyrre dages og fyrre nætters periode.   ret

Han som led døden for os på Golgatas kors, ligeså sikkert som han led de stærkeste sultsmerter, som da han døde for os. Og ligeså snart denne lidelse var begyndt, var Satan trådt til med sine fristelser. Vi har ingen mindre tapper fjende at kæmpe imod. Satan tilpasser sine fristelser til vore forhold. I enhver fristelse vil han give nogle lokkemidler, nogle tilsyneladende goder at få. Men i Kristi navn kan vi sejre fuldstændigt i modstanden mod hans bedrag. Men i Kristi navn kan vi få fuldstændig sejr og modsætte os hans bedrag.   ret

Det er mere end atten hundrede år siden Kristus vandrede på jorden som et menneske iblandt mennesker. Han fandt lidelse og elendighed over alt. Hvilken lidelse fra Kristi side! For selv om han var han i Guds skikkelse, påtog han sig selv en tjeners skikkelse. Han var rig i himlen, kronet med herlighed og ære, og for vor skyld blev han fattig. Hvilken nedladende handling fra livets Herres side at han kan opløfte faldne mennesker.   ret

Jesus kom ikke til mennesker med befalinger og trusler, men med en kærlighed som er uden lignelse. Kærlighed avler kærlighed; og derved vises Kristi kærlighed på korset veer og vinder synderen, og binder ham, angrende, til korset, tror og tilbede de uforlignelige dybder hos en frelsers kærlighed. Kristus kom til verden for at udvikle en retfærdig karakter for mange, og ophøje den faldne slægt. Men kun nogle få millioner i vor verden vil acceptere hans karakters retfærdighed og udmærkelse, og opfylde de krav der er til deres lykke.   ret

Hvis Hans undervisningslektioner og hellige liv følges vil den fysiske og moralske tidevandsbølge tilbageholdes, som har besmittet Guds moralbillede i mennesker så de har ligheden med den ædle Adam da han stod i Eden i sin hellige uskyld. Ethvert forbud fra Gud er for menneskets sundhed og evige velbefindende. I lydighed mod alle Guds krav, vil der være fred og lykke som ikke ledsages af skam eller samvittighedsnag.   ret

Men rigtig få i den kristne verden følger deres Mester med en ydmyg lydighedsvej. Umådelighed og tøjlesløshed vokser meget, og praktiseres i stort omfang under påskud af kristendom. Denne beklagelige tilstand af tingene er ikke fordi mennesker er lydige mod Guds lov, men fordi deres hjerter rejser sig i oprør mod hans hellige forskrifter.   ret

Anger imod Gud, fordi hans lov er blevet overtrådt, og tro på Jesus Kristus, er det eneste middel hvorved vi kan ophøjes til livets renhed og hellighed med Gud. Hvor alle synder, som har pådraget sig Guds vrede over byer og folk, fuldt forstået, deres veer og ulykker vil være resultatet af ukontrolleret appetit og lidenskaber.   ret

Mere end een svigter.
Hvis menneskeslægten ikke var faldet, da Adam blev drevet fra Eden, ville vi være i en langt mere ophøjet tilstand fysisk, mentalt og moralsk. Men når mennesker angrer Adams fald, som har resulteret i så usigelig smerte, er de ulydig mod Guds udtrykkelige formaninger, ligesom Adam var, selvom de har hans eksempel til at advare sig fra at gøre som han gjorde i overtrædelse af Jehovas lov. Om menneskene havde stoppet med at falde sammen med Adam. Men der har været en række fald efter hinanden. Mennesker ville ikke advarslen fra Adams erfaring. De ville føje deres appetit og lidenskaber med direkte overtrædelse af Guds lov, og samtidig fortsætte med at bære over med Adams overtrædelse, som bragte synd ind i verden.   ret

Fra Adams dage til nu har der været mange fald, hvert fald større end det foregående, og det gælder enhver form for forbrydelse. Gud skabte ikke en slægt, der var så blottet for sundhed, skønhed og moralsk styrke som den, der lever i verden i dag. Sygdom af enhver art har hærget slægten i en stadig uhyggeligere grad. Dette er ikke sket ved Guds særlige forsyn, men direkte imod hans vilje. Det er en følge af, at menneskene har ringeagtet netop det, som Gud havde bestemt til at skulle beskytte dem mod de forfærdelige synder, der herskede. Lydighed mod Guds lov på alle områder ville frelse menneskene fra drukkenskab, tøjlesløshed og sygdom af enhver art. Ingen kan overtræde naturens lov uden at måtte lide straffen.   ret

Hvem ville med fuldt overlæg sælge sine åndelige evner, lige meget for hvilket beløb? Hvis nogen ville betale ham for at skille sig af med sin forstand, ville han med forargelse afvise et så vanvittigt tilbud. Og dog er der tusinder, som skiller sig af med et godt helbred, en god forstand og sjælsadel for at kunne tilfredsstille appetitten. De opnår ikke noget, men lider tab. Det forstår de ikke, fordi sanseevnen er sløvet. De har ødet de evner bort, som Gud har givet dem. Og for hvad? Svar selv! For lave sanselige og nedværdigende laster. Smagen bliver tilfredsstillet på bekostning af helbred og intellekt.   ret

Kristus begyndte genløsningsarbejdet lige der hvor fordærvelsen begyndte. Han gjorde til veje alt for at genindsætte mennesket i sin Guds-lignende renhed, hvis de accepterede den hjælp de fik. Gennem tro på sit almægtige navn kan mennesker - ved det eneste navn under himlen det frelses ved - overvinde appetitten og lidenskaberne overvindes, og gennem hans lydighed mod Guds lov, sundhed vil gå i stedet for sygdomme og fordærvende sygdomme. Dem som kommer sig, vil følge Kristi eksempel ved at få kropslig appetit og lidenskaber under en oplyst samvittigheds og fornufts kontrol.   ret

Hvis prædikanttjenerne der forkynder evangeliet ville gøre deres pligt, og vil også være eksempler for Guds hjort, deres stemmer vil opløftes som en basun, for at vise folk deres overtrædelser og Israels hus deres synder. Prædikanttjenere som formaner syndere til at blive omvendte bør udtrykkeligt definere hvad synd er, og hvad omvendelse fra synd er. Synd er overtrædelse af loven. Den overbeviste synder må udvise anger mod Gud for at have overtrådt hans lov, og tro mod vor Herre Jesus Kristus.   ret

”Apostlen give os den sande definasjon på synd. ”Synd er lovovertrædelse”. Den største klasse af Kristi bekendende ambassadører er blinde vejledere. De leder folk bort fra sikkerhedens sti, ved at fremstille kravene og forbudene i Jehovas lov som egenrådig og strenge. De giver synderen ret til at overskride, grænserne i Guds lov. I dette er de ligesom den store sjælefjende, der åbner et liv i frihed op for dem i overtrædelse af Guds bud. Med denne lovløse frihed er basis for den moralske ansvarlighed "   ret

Dem som følger disse blinde vejledere lukker adgangsvejene for deres sjæle, for at de kan modtage sandheden. De vil ikke tillade med sin praktiske betydning påvirke deres hjerter. Det højeste antal støtter deres sjæle med fordomme imod nye sandheder, og også imod det klareste lys som viser den korrekte anvendelse af den gamle sandhed, Guds lov, som er ligeså gammel som verden. Den umådeholdne og grådige fryd gentages ofte påståeligt at ti buds loven ikke er bindende i den forvaltning. Havesyge, tyveri, eds brud og forbrydelser af enhver art, bæres under dække af kristendom.   ret