Review and Herald d. 4. marts 1884
Enhed i Kristus (Gen. Konf., 7. Nov., 1883)
Zef. 2,3: Søg Herren, alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg ret færd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på Herrens vredes dag. ret
Disse ord er rettet til os, som er forsamlede her, som har rettet os efter hans domme og fulgt hans anordninger. Det ville være sørgeligt, hvis vi skulle overse eller nægte at søge Gud alvorligt. Det ville være en stor fejltagelse at lade denne dyrebare anledning gå uudnyttet forbi os; for der er store velsignelser til alle, som vil søge dem af hele deres hjerte. ret
Lad hver især spørge sig selv: Har jeg gjort alt, hvad jeg kan for at bringe lys og frihed med mig til dette møde? Vi har alle et arbejde at gøre, som ingen anden kan gøre for os. Det ville glæde Herren at se os ydmyge vore hjerter for ham, bekende vore synder, og rette enhver fejl, der har været mellem os og vore brødre. Der er den fare, at modstanderen vil sige, at vi ikke behøver at ydmyge vore hjerter ind for Gud; at vi ikke behøver at bekende den uret, vi har begået mod vore brødre ved at omtale og forstørre deres fejl, og lægge en forkert betydning i deres ord, og tænke fjendtligt om dem i vore hjerter. Nogle har huset sådanne følelser. Urimelighed, fordom og jalousi har hersket i nogles hjerter, og kærlighed til Jesus og til hinanden har været fortrængt af disse sædekorn fra Satans ukrudt. Brødre skal vi lade fjenden triumfere ved at lade denne uret passere uden at rette den? Eller skal vi, medens vi er til disse møder, bekende vore egne fejl og tilgive vore brødres? Skal vi ikke søge ydmyghed her? Skal vi ikke åbne vore hjerter for den rene, søde indflydelse fra Retfærdighedens Sol? Apostlen formaner os: Vær medlidende, vær høflige. Lad Kristi egenskaber som kærlighed, blidhed, venlighed tage sjælen i besiddelse. Lad Jesu karakter skinne igennem jeres karakterer og vise, at I har Kristi sindelag, at I er fulde af øm medfølelse med jeres brødre. ret
I sin sidste samtale med disciplene før den grusomme død, illustrerede Jesus den forening, som eksisterer mellem ham og hans efterfølgere med vin træet og dets grene. Han sagde: Jeg er vin træet; I er grenene. Han bad også om, at hans disciple måtte være et, som han er et med Faderen. Satan hørte denne bøn; ham ved, at i enighed er der styrke; og han arbejder hårdt på at bringe splid og uenighed ind blandt Guds folk, der gælder hans lov. Han stræber hele tiden efter at modarbejde Kristi plan. Han frister mennesket; og det onde er et så naturligt element i det menneskelige hjerte, at det ikke kan modstås uden ved guddommelig hjælp. Vi vil, at Jesu ord skal bo i vore hjerter, så at vi kan blive Ordets gøre og ikke kun dets hørere. Vore viljer må optrænes til lydighed. ret
Som Kristi ambassadører, er vi blevet betroet det betydningsfulde arbejde at fortælle sandheden til folk; og vi bør gøre dette - ikke alene med stemme og pen, men også ved vort eksempel. Det kræver Gud af os; han vil ikke acceptere noget mindre end det. Vi må forblive i Kristus, som grenen bliver på vin træet, ellers bliver vi ikke egnede til at bringe det advarende budskab til verden. Herren må ofte beskære os for at minde os om, at en ren og hellig Gud ikke vil tillade noget ondt at bestå for ham uden at påtale det. Vore synder og uretfærdigheder skiller os fra ham. Så vort første arbejde består i at fjerne synden fra os selv. Men for at kunne gøre det må vi holde os så tæt til Gud, at vi kan forstå hans karakter og krav og således blive klar over vor syndighed og vort behov for en frelser. ret
Lad os betragte vore forbigangne års arbejde og se, om vi har gjort hele vor pligt. Vi bør sætte Gud først. Har nogle ikke blandet så meget af egoisme i deres arbejde, at Herren ikke kunne velsigne dem med fremgang? Har nogle ikke haft nok i sig selv? Har nogle ikke været sløve og næsten drevet i Herrens vingård? Har de ikke listet sig uden om de grene af arbejdet, som ikke var behagelige og valgt at gøre det, som var mere behageligt. Kære brødre, har I våget over sjæle, som dem, der skal aflægge regnskab? Har I følt, at I var ansvarlige for deres frelse? Har I tilladt dem at blive egoistiske og verdsligt sindede uden trofast at fortælle dem den fare, de befandt sig i? Og har I så ikke gjort noget ved det? Har I ikke været bange for at få deres misfornøjelse at føle, hvis I tydeligt skulle bebrejde dem deres tilsidesættelse af Guds udtrykkeligt krav? Hvad har I gjort, mine brødre? Har I ikke prøvet på kun at bære ågets letteste ende, mens I har sneget jer udenom at fortælle hele Guds vilje videre? Jeres menigheder og jeres konferencer vil vidne imod jer; for undladelses synden er optegnet i Himmelens bøger. ret
Det krævede ydmygelse og offer at forberede vejen for mennesket til at få Guds gunst igen. Den Højestes Søn blev en af os og delte den menneskelige naturs sorger og skrøbeligheder, for at han kunne løfte det faldne menneske op til at blive genforenet med Gud. Anstrengelserne for at hjælpe os endte heller ikke med det store offer, der blev bragt til vor udfrielse. Guddommelig overbærenhed og beskyttende omhu er stadig i virksomhed for at bevare sjæle fra ødelæggelse; for det er Satans konstante arbejde at skille dem fra Kristus. Vi må modstå hans snarer med årvågenhed og bøn; så vil tro og udholdende anstrengelse give os sejren. ret
Er vi villige til at gøre sådanne anstrengelser for at frelse vore medmennesker, som Kristus gjorde for vor frelse? Vil vi give vore brødre en sådan omsorg for deres omdømme og interesser, som Jesus har lært os gennem sin omsorg for os? Vi er et i Kristus. I hans øjne er det bånd, der forener de troende mere helligt og varigt end noget andet bånd. Kristus er vin træet; vi er grene og kun grene. Dette syn på vort slægtskab med ham og hinanden skulle lede os til at arbejde alvorligt for vore brødres frelse. Vi må fortsat være trofaste med vort arbejde fremover: at tilrettevise, irettesætte, formane med al langmodighed og undervisning. Dette må gøres, i en ydmyg ånd, mens vi forbliver i Kristus. Her er vor magt over hjerter. Når Kristus hersker i hjertet, vil egoisme dø, og uegennyttig velvilje komme i stedet. Kulde og ligegyldighed vil så blive betragtet som lige så ødelæggende som det at sove på sin post for skildvagten, idet han således udsætter hele hæren for tab og død. Vi må hele tiden være på vagt. Vor fjende er på vagt; han er hele tiden på udkik efter en lejlighed til at komme ind med sine fælder. ret
Skulle der opstå prøvelser, så fortæl Jesus om alle dine vanskeligheder. Skulle en gren på vin træet læne sig bort fra dets ophavs stamme og støtte sig til en vækst, som den ikke er indpodet på? Skal de, der bekender sig til Kristus søge verdsliges venskab, men ikke have noget at gøre med Frelseren? Bring det alt sammen til ham, der gav sit liv for os. Åh, han elsker os med en kærlighed, som overgår en mors til hendes hjælpeløse barn. ret
Skilt fra mig kan I slet intet gøre siger Kristus. Vi behøver ham hver dag; vi kan ikke live skilt fra ham een time. Hver eneste af vore evner tilhører ham, og bør indvies til hans tjeneste. Mine brødre, hvis I er klar over, at denne forening med Kristus kræves af jer, og så forsømmer at følges hele tiden med ham og at øve jer i at praktisere tro, vil hjertet blive hårdt og ulydigt. Tendensen går i retning af selvtilstrækkelighed og at få mod på at gå i en forkert retning. Det er jeres pligt at forblive i Kristus. Vi må dagligt være elever i hans skole. Vi må selv kende vejen, før vi kan få andre med os på den. ret
Søg i skrifterne, var Mesterens påbud. Mange har mistet meget, fordi de har forsømt denne pligt. Når vi søger i Guds ord, er engle ved vor side og kaster klare lysstråler på de hellige sider. Skrifterne appellerer til menneskers evne til at vælge mellem rigtigt og forkert. De taler til det med advarsel, irettesættelse, bøn og opmuntring. Dette sind må opøves i Guds Ords ophøjede sandheder, ellers svækkes det. Vi har sandheden, som den er bragt ud i tryksager, men det er ikke nok at forlade sig på andre menneskers tanker. Vi må selv undersøge den, og lære grundlaget for vor tro ved at sammenligne skriftsted med skriftsted. Tag jeres Bibel, og trygl Gud om at oplyse jeres forstand. Hvis vi ville studere Bibelen grundigt og under bøn hver dag, ville vi hver dag opdage nogle smukke sandheder i et nyt, klart og overbevisende lys. ret
Her kommer vore præster til kort. De studerer ikke deres Bibel. De er svage, hvor de kunne være stærke; for de tager ting for givne uden at undersøge dem selv. De bliver ikke stærke i Skriften og i Guds kraft, fordi de er tilfredse med deres nuværende tilstand og det, de har opnået til nu. De behøver at blive fortrolige med profetierne, fortrolige med vor tros grundpiller, fortrolige med Kristi lære. Så vil det Guds menneske grundigt udrustet til alle gode gerninger, gøre praktisk gudfrygtighed til sin opgave. ret
Mange sætter ikke Gud i forgrunden, men venter selv at gøre noget stort. Husk, brødre, at selv om I går grædende fremad, når I sår sandhedens dyrebare sæd, må I stole på den guddommelige magt til at hjælpe jer med at sikre høsten, så at I kan komme glædestrålende hjem bringende jeres neg med jer. Lad os arbejde; lad os studere vor Bibel selv og lære alle, som hører os at undersøge skrifterne. Prædik jeres egne ord mindre, men etabler bibellæsninger. Lad Herren tale direkte til hjerter gennem sit ord; således vil sandheden påvirke mange sind, og det vil huskes længere end en prædiken. ret
Sædemænd i den store høstmark, vær grundige, vær faste, vær urokkelige, altid rige i Herrens gerning. Betro resultatet af jeres arbejde med håb og bønner til den Almægtige, som er nådig og aldrig sover. Voks i Nåden og i kendskab til sandheden. Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle. Thi når dette findes hos jer og stadig tager til, så tillader det jer ikke at være uvirksomme eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus. ret
afsn nr:1 | Artikler 9/84 |
afsn nr:2 | Artikler 9/84 |
afsn nr:3 | Artikler 9/84 |
afsn nr:4 | Artikler 9/84 |
afsn nr:5 | Artikler 9/84 |
afsn nr:6 | Artikler 9/84 |
afsn nr:7 | Artikler 9/84 |
afsn nr:8 | Artikler 9/84 |
afsn nr:9 | Artikler 9/84 |
afsn nr:10 | Artikler 9/84 |
afsn nr:11 | Artikler 9/84... vejledning i sabbatsskolearbejdet 22 |
afsn nr:12 | Artikler 9/84 |
afsn nr:13 | Artikler 9/84 |
afsn nr:14 | Artikler 9/84 |