Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 8. marts 1870

Guds lov

Verden vokser i syndighed. De ugudelige fylder hurtigt deres syndigheds bæger, bereder sig for gengældelsen fra Guds retfærdighed. Slægtens degenerering går hurtig og frygtelig. Ligesom det var i Noas dage, sådan skal det være når Menneskesønnen skal åbenbares.   ret

Før den gamle verdens udslettelse ved en vandflod, osede dens beboere af fordærv. Synd og kriminalitet af enhver slags var fremherskende. Verdens tilstand når hurtigt til det punkt hvor Gud vil sige til den, som han sagde i gamle dage: ”Min ånd skal ikke altid kæmpe med mennesker.” En af de alvorligste synder der er i denne fordærvede tidsalder er hor. Denne skændige synd praktiseres i foruroligende omfang. Sabbaten og ægteskabsinstitutionen blev indstiftet af Gud i edens have til at holdes hellig og som indviet. Begge disse Guds bestemte institutioner er blevet svigtet og gjort værdiløse af mænd og kvinder, hvis hjerter er helt sat til at gøre ondt.   ret

Men hvis lovbryderen af det syvende bud kun skal findes iblandt dem der ikke bekender at være Kristi efterfølgere, ville det onde ikke være en tiendedel så stort som det er nu. Men ægteskabsbruddets forbrydelse begås for det meste af bekendende kristne. Både præster og lægfolk, hvis navne står pænt i menighedsprotokollen, er ligeså skyldig. Mange som bekender at være Kristi tjenere er ligesom Elis sønner der tjente i det hellige embede, og udnyttede deres embede til at begå forbrydelser, og bedrive hor, få folk til at bryde Guds lov. Disse må aflægge et forfærdeligt regnskab når alles sager skal ses efter af Gud, og de dømmes efter legemets gerninger.   ret

Mange af denne klasse, hvis hjerter er kødelige, har den holdning at Guds lov er ophævet. ”For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke.” De er ikke blevet forvandlet ved fornyelse i deres sind. De er lovløse. De bekender at være hellige, medens de er syndens tjenere. Mange af dem der lærer at Guds lov er afskaffet er liderlige, utugtige mennesker og afgudsdyrkere. De er foran processen imod Guds lov, og forbandelsens lov trældom. Deres forbitrede udtalelser kunne knapt nok sammenlignes med Paulus ord: ”Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: ”Du må ikke begære!” ”Så er loven da hellig og buddet helligt og retfærdigt og godt.   ret

Paulus beskriver i sit brev til Timotius de mennesker som er under lovens trældom. De er lovens trælle. Han kalder dem lovløse, ulydige, syndere, uhellige, blasfemiske, mordere, horkarle, løgnere, og alle som forlader sund lære. 1. Tim. 1,9.10.   ret

Guds lov er et spejl der skal vise mennesket manglerne i sin karakter. Men det er ikke behageligt for dem der fornøjer sig i uretfærdighed ved at se deres dårlige moral. De værdsætter ikke dette pålidelige spejl, fordi det afslører deres synder for dem. Derfor: I stedet for at indføre en krig imod deres kødelige sind, fører de krig imod det sande og pålidelige spejl, de har fået af Jehova, for at de ikke må være bedragede, men at de må få afsløret deres karaktermangler for sig. Skulle opdagelsen af disse mangler lede dem til at hade spejlet, eller hade dem selv? Skulle de bortlægge det spejl som opdager disse mangler? Nej; de synder de gemmer på, som det pålidelige spejl viser dem, at de er i deres karakter, vil lukke himmelens porte for dem, medmindre de lægges bort, og de bliver fuldkomne over for Gud.   ret

Lyt til den trofaste apostels ord: ”Ved loven er der kendskab til synd.” Disse mennesker som er ivrige efter at afskaffe loven, burde langt mere være ivrig efter at afskaffe deres synder. Ægteskabsbrud er et af de forfærdeligste synder i denne tidsalder. Denne synd eksisterer iblandt bekendende kristne i enhver klasse; men findes i stort omfang iblandt dem der fører krig imod Jehovas lov.   ret

Kristne kaldes til at lægge deres legemer som et levende offer på Guds alter. ”Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed.   ret

Hvis de legemer der, i bekendelse, lægges på Guds alter skulle gennemgå den renselse de jødiske ofre fik, hvor få ville så stå prøven, og erklæres fuldkommen over for Gud, bevares i hellighed, fri for syndens pletter eller urenhed. Gud kunne ikke tage imod et mangelfuld offer. Gud vil ikke acceptere noget skadet eller sygt offer. Det forlanges at ofret til Gud er sundt, i alle henseender, og værdifuld.   ret

Ingen kan forherlige Gud i deres legeme, sådan som han forlanger, imedens de lever i overtrædelse over Guds lov. Hvis legemet overtræder det syvende bud, er det ved tankernes diktat. Hvis tankerne er urene vil legemet naturligt gøre urene handlinger. Renhed kan ikke eksistere i dens sjæl som hengiver sin krop til urene handlinger. Hvis kroppen tjener lysten, kan sindet ikke fastholde helligelsen til Gud. For at bevare et helliggjort sind, må kroppen holdes helliggjort og æres. Sindet vil tjene Guds lov, og være villig i sin lydighed mod alle dets krav. Da kan disse, sammen med apostlen, give deres lemmer som retfærdighedens redskaber for Gud. ”Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster.” Den frihed som apostlen beskriver som den Kristi efterfølgeres privilegium vil aldrig være hos dem der glæder sig over at træde Guds lov under fode. Den frihed og velsignelse der udtrykkes i følgene ord, vil erfares hos den klasse der er lydige imod Jehovas lov. ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.” Apostlen pålægger galaterne at ”I skal leve i Ånden og ikke følge kødets lyst.” Han siger videre: ”De, som hører Kristus Jesus til, har korsfæstet kødet sammen med lidenskaberne og begæringerne.   ret

Men dem som vil glæde sig ved at få loven afskaffet, vil glæde sig ved synden. Deres kødelige hjerter stemmer ikke overens med den lov som apostlen erklærer for hellig, retfærdig og god. Paulus spørger: ”Er loven synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: ”Du må ikke begære!” Saulus begyndte ikke med et angreb imod loven for at retfærdiggøre et liv i synd; men da hans sind blev oplyst om Guds lov, så han sig selv som en synder, en lovovertræder. Hans synder blev lagt frem for ham, og hvad blev resultatet? Begyndte han en ordstrøm imod den lov som viste at han var en lovovertræder? Er det i hans hjerte at loven korsfæstes? Oh nej! han korsfæstede det kødelige sind som oprejser fjendskab imod Guds lov. ”Synden kom tilbage,” siger Paulus, ”og jeg,” ikke loven, ”døde.” Oh! Hvornår vil bekendende kristne vågne op for at se kanten til afgrunden de står på, når de ikke vil anerkende kravene til Guds lov?   ret

Herren har oprejst mennesket; men han er faldet, og blevet degraderet, fordi det nægter at være lydig imod de hellige krav som Guds lov har på mennesket. Alle menneskets lidenskaber vil, hvis de kontrolleres og styres ret tælle på hans fysiske og moralske sundhed, og sikre ham en stor mængde lykke. Den der begår hor, utugt og tøjlesløshed glæder sig ikke ved livet. Der kan ikke være sand glæde for den, der overtræder Guds lov. Dette ved Herren, derfor sætter han grænser for mennesket. Han styrer, befaler og forbyder udtrykkeligt.   ret

Men mange er så bedragede af djævelen at de tror at de selv kan overgå den store Gud med at bane veje og midler til menneskelig lykke. De tillægger deres ulykke de forbud der er i tibudsloven; og hvis de på nogen måde kan føle sig fri af Guds lov, vil de være virkelig frie.   ret

Mange vil ikke selv ransage skrifterne. De forbliver frivilligt uvidende om tibudslovens oprindelse og evighed. De stoler på andres undersøgelser og afgøre denne sag for dem. Blinde ledere siger: Du behøver ikke at holde Guds lov, for den er ikke bindende. Den er et trældomsåg.” Og den frivilligt uvidende er blind, og føres af en blind. De er ej heller skyldfrie. I sin lov har Gud tilvejebragt et spejl til dem, så de kan se deres sande karakter. Forøger det deres vilkår for at bryde dette nøjagtige udsynsglas, fordi det afslører deres mangler for dem? Det arbejde som de burde engagere sig i er at lægge synd bort, og enhver urenhed, og udarbejde retfærdigheden. Det at de vil forblive uvidne om kravene i Guds lov, vil ikke beskytte dem fra den straf der er tildelt, som følge af at den er overtrådt.   ret

Herren ved godt at hans børns lykke beror på om de underkaster sig hans autoritet, og lever i lydighed til denne hellige, retfærdige og gode regeringsregel. Mennesket kan fortsætte en stund, og skjule det faktum at det overtræder; Gud har dog sine øjne på ham. Han lægger mærke til mennesket. Han kan ikke skjule sine forbrydelser fra Gud. Han kan tilsyneladende styre sig selv ordentligt over for sin familie, og for samfundet, og værdsættes som en god mand. Men bedrager han sig selv når han tror der ingen kendskab er til den allerhøjeste? Han udstiller sit fordærv for øjnene af himlens majestæt. Han som er høj og opløftet, og hvis optogs herlighed fylder templet, ser og kender endog overtræderens hjertes tanker, intentioner og hensigter, som fornedrer sig selv i den rene syndfrie engles øjne, som skriver menneskebørnenes handlinger ned. Og ikke kun hans synlige, men det bemærkes af sekretærenglen.   ret

Den der overtræder Guds lov kan for en tid ikke blive udstillet for noget; men før eller senere vil han finde sig selv overrumplet, udstillet og fordømt. Enhver som drister sig til at overtræde Guds lov vil selv erfare at ”overtræderens vej er vanskelig.” Modstand og villig uvidenhed om Guds lov er årsag til at så få mærker at de er moralsk forpligtede. De foragter den lov som var det redskab der fældede Paulus. De kan ikke sige med ham: jeg dør; men de bestræber sig alvorligt på at leve, medens de råber: Død over loven!   ret

Dette er i virkeligheden deres vidnesbyrd. Buddet kom, synden livede op, loven døde, og det kødelige sind levede. Dette er ordenen hos lovovertræderen. Deres åndelige kræfter er stivnet. Evige ting kan ikke ses. Deres gerninger er kødelige, og deres eksempel er fordærvende.   ret

Deres livsvej viser konsekvens. Retmæssigt tjener de ikke til hykleriets og sensualismens formaning. Så kan mennesket forkynde Kristus med kraft, og blive gennemsyret af hans Ånd. De kan sige sandheder som vil smelte og brænde deres vej til folks hjerter. De har moralsk styrke, for de er i harmoni med moralloven, og deres ord går ud af rene hjerter og rene læber.
Ellen G. White. - Battle Creek, 4. marts, 1870.   ret

Synden viser sig ikke som syndig, hvis den ikke ses i det sande spejl Gud har givet dem som en test på karakter. Når mænd og kvinder anerkender kravene i Guds lov, og planter deres fødder på denne evige sandheds platform, vil de stå hvor Herren vil give dem moralsk kraft til at lade deres lys skinne sådan for mennesker så de kan se deres gode gerninger, og forherlige vor Fader som er i himlen.   ret