Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 9. marts 1886

Guds regering

[*Prædiken blev holdt i Basel, Schweiz, d. 23. jan., 1886.]
Tekst: "Det er tid for Herren at gribe ind, de har krænket din lov. Derfor elsker jeg dine bud frem for guld og skatte. Derfor følger jeg oprigtigt alle dine befalinger og hader hver løgnens sti." Sal 119, 126-128.   ret

Hvis denne bøn kaldt Davids tid, kan den i særlig grad anvendes nu. På hans tid var synd og uretfærdig fremherskende i en sådan grad at det var tid for Gud at virke, det er sandelig tid for ham at arbejde i vore dage; for mærkets krigskræfter er fremherskende i bemærkelsesværdigt omfang. Syndens indgang i himlen kan ikke forklares. Hvis det kunne forklares, ville det vise at der var grund til at synde. Men da der ikke var den mindste undskyldning for det, vil dens oprindelse altid være omgæret af mystik.   ret

Synden begyndte med Satan da han var en ophøjet engel i himlen. Der fik han stor ære blandt englene. Det første tegn på hans utilfredshed var da han viste sit ønske at være Gud lig, og blive tilbedt ligesom Gud. Han prøvede at forfalske Guds ord, og forvanske hans regeringsplan for englene. Han hævdede at Gud ikke var retfærdig ved at pålægge himlens beboere regler. Han foregav at Gud ikke var selvfornægtende, at Kristus ikke var selvfornægtende; hvorfor var englene så blevet pålagt at være selv fornægtende?   ret

Satan var meget stærkt elsket af de himmelske væsener, og hans indflydelse over dem var stærk. Der måtte gøres noget for at ryste ham væk fra deres hengivenhed. Guds regering indbefattede ikke kun himlens beboere men alle skabte verdener; og Satan tænkte at hvis han kunne få himlens intelligensvæsener med sig i oprøret, kunne han også få dem med til andre verdener.   ret

I sin visdom smed Gud ham ikke straks ud af himlen. Denne handling ville have forandret hans principper, og vil kun have styrket hans oprør, for det ville have skabt sympati for ham som en der er uretfærdig at have med at gøre; og han ville have fået mange flere med sig. Han måtte fjernes, og have tid til at udvikle sin principper mere fuldt ud.   ret

Satan var snu til at vise sin side af problemet. Lige så snart han fandt at et standpunkt kunne ses i sin sande karater, ændrede han det til et andet. Sådan gør Gud ikke. Han kunne kun arbejde med en slags våben - sandhed og retfærdighed. Satan kunne bruge det Gud ikke kunne, - uhæderlighed og bedrag. Dette er præcis de våben som han bruger i vore dage for at sandheden ikke får virkning. Når sandheden præsenteret for folket, virker det meget pålideligt og rigtigt for mange; og hvis fjenden og hans efterfølgere ikke kommer ind og modsætter sig den med alle midler de har magt til, hvor der nu er ti som griber fat i den, vil der være tusindvis.   ret

Den eneste måde som Gud kunne reagere over for Satan på var at handle resolut; og det er den måde at hans børn må handle på i den store strid som stadig er i gang i verden mellem sandhed og vildfarelse, lys og sandhed. Dem som griber sandheden i retfærdighed vil være realistiske; de kan ikke tillade sig det. Men dem som modsætter sig sandheden, mangler bibelbeviser til at understøtte deres standpunkt med. Derfor er de ikke realistiske, men fører hele tiden krig imod de ting, som er til deres bedste.   ret

Da Satan fristede og vandt sejr over Adam og Eva, tænkte han at han havde fået denne verden i besiddelse; "fordi," sagde han, "De har valgt mig som deres hersker." Gud sagde til mennesket: Du skal ikke spise af det forbudne træ. Satan havde sagt: Du må spise deraf. De spiste, og som følge deraf blev de fordrevet ud af haven. Dødsdommen hvilede over dem, og hele slægten blev smidt ud i håbløs ulykke. Denne verden, som den var, kun et led på en kæde der består af tusinde led; men på grund af synd blev den skåret over fra himlens kontinent, og Satan krævede det som hans.   ret

Hvis Gud var som os, vil vi forvente at han siger: "Lad verden få til; lad Satan have den som sin egen." Men jeg er taknemmelig over at Gud ikke er som mennesker.   ret

Således elskede han de skabninger han havde omsorg for, at han beredte en vej hvorved de kan komme tilbage til deres eden hjem. Men ved hvilken umådelig omkostning har denne til veje bringelse ikke været! Det var ikke mindre at opgive sin egen dyrebare søn, som stod ham lige, at bære overtræderens straf. Kampen skulle ikke tages i universets andre verdener; men den skulle føres i netop denne verden, på den samme mark, som Satan krævede som sin.   ret

Lige siden hans fald, har Satan arbejdet på at etablere sig selv som denne jords hersker. Han så brændofrene som var blevet forordnet til at præsentere Kristus som døende for slægten; og han prøvede på en hver mulig måde at forvanske dem, så folk ville miste deres sande betydning af syne. Han kendte til det folk som Kristus ledte ud af Ægyptens trældom, og som var forvaltere af Guds lov; og han prøvede alvorligt at overvinde dem, ved at hele tiden plage dem med sine fristelser. Men Gud opgav dem ikke til hans kontrol. Ikke desto mindre lykkes det ham at næsten hele hæren som forlod Ægypten faldt i ørknen. Men ikke alle, tak Gud! - ikke alle. Der var nogle få trofaste som førte værket videre til andre.   ret

Fra den jødiske tid ned til nutiden, har Satans krig været direkte imod Guds søn og hans værk; og han bilder sig stadig ind at han vil sejre. Kristus kom til vor verden i form af et menneske. Hele himlen var meget interesseret i at følge ham fra krybben til Golgata, da han, skridt for skridt, gennem vankede den blodbestænkte stil for at gennemløse mennesker. Her var netop det folk, som han havde ledt ud af trældom, og som Gud havde betroet sin lov; men de tog ikke imod ham. Han var verdens lys; men mørket begreb det ikke.   ret

Det var Satans opsatte mål at føre det jødiske folk til en så mørk tilstand, at de ikke ville kende Jesus når han kom. Havde de vandret i lyset, ville de ikke være så bedragede. Himlen bemærkede den forhån og stød han fik fra de mænd, som bekendte at være hans børn. De vidste at det var Satans tilskyndelse at der blev sat spioner på sporet af ham, da han tog fra by til by. Kristus erklærede at han kom for at bryde trældoms åget fra enhver hals, og lade den fortrykte gå fri. Her var et arbejde for modtagerne at tage fat i. Satan pådrog hele tiden mørke, lidelse og sorg på slægten; Kristus modvirkede det.   ret

Da Kristus tog ud i fristelsens ørken, efter hans dåb, var det for at møde den listige fjende i kamp. Satan viste sig ikke først for Kristus i sin sande karakter, men som en klar, smuk og tiltrækkende engel, sendt til ham med et budskab direkte fra sin Fader i himlen. Dette var en fristelse for Kristus. Hans menneskelighed gjorde det til en fristelse for ham. Det var kun ved at stole på sin fader at han kunne modstå disse fristelser. Han vandrede i tro ligesom vi må vandre i tro. Det ville have været umuligt for ham at vide hvordan han skulle bistå dem som fristes, om han ikke selv hvordan han skulle fristes. De fristelser som han gennemstod var noget hårde og strenge end dem som kommer over os, da hans karakter er mere ophøjet end vore. Han overvandt satan med Guds ord: "Der står skrevet." Ligeså må vi.   ret

Da Satan udviste sin magt, ved at tage Kristus og sætte ham på templets tinde, fristede han ham, og sagde: "Hvis du er Guds Søn, så styrt dig ned; thi der står skrevet: "Han skal give sine engle befaling om dig, og de skal bære dig på hænder, for at du ikke skal støde din fod på nogen sten" Kristus svarede ham og sagde: "Der står også skrevet: "Du må ikke friste Herren din Gud."   ret

Atter tager Satan ham op til et overmådeligt højt bjerg, og lægger sin skjulte karakter til side, og præsenterer ham for verdens riger, i al deres herlighed og tiltrækning. "Alt dette vil jeg give dig, " siger han "hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig." Han erklærer at det ham der giver; og han giver det som en fristende bestikkelse til Guds Søn. Det er her at Kristi harme opirres; og han siger, "Vig bort fra mig, Satan" Fristeren forlader da Kristus, sulten og døende, på slagmarken, og en af de himmelske engle som har overvåget sceneriet, sendes straks ned for at tjene ham.   ret

Da Kristi tjeneste begynder, vokser kampen mellem lys og mørke sig stærkere. Og idet han råber på korset, i sin udtømmende pinsel, "Det er fuldbragt," lyder et sejrs råb udover alle verdener og gennem himlen selv. Den store kamp som har været i gang i denne verden, er afsluttet så længe, og Kristus er sejrherren. Hans død har nu besvaret spørgsmålet om der var selvfornægtelse hos Faderen og Sønnen.   ret

Engle hæren som overvågede Kristi forråelse og korsfæstelsesscenarierne, vidste at det var Satan som indtog Judas og fik ham til at forråde Kristus i den morderiske hobs hænder; de vidste også at det var ham som tilskyndede skaren til at råbe: "Korsfæst ham; korsfæst ham;" og "befri Barabbas." Satan har nu åbenbaret sin sande karakter som en løgner og en morder. Det ses at den samme ånd som han styrede de menneskene børn med, som var under hans kraft, vil han udvise hvis han får lov til at kontrollere himlens intelligensvæsener med. Spørgsmålet blev stillet i alle verdener, at der ikke er plads til ham i deres magtområder.   ret

De ser deres elskede befalingsmand hænge på Golgatas kors, som en forbryder. Han blev taget ned og lagt i Josefs grav. Han kommer frem som sejrherrer. Atter, ligesom ved hans død, genlyder et sejrs råb udover universet. Nu hvor spørgsmålet er afgjort, er alle frie til at udtrykke deres vrede mod Satans oprør; og med en stemme, forener det loyale univers sig i høj lovprisning over den guddommelige forvaltning.   ret

Straffen for overtrædelse af guds lov er død. Kristus led døden for mennesker, og bragte liv og evigt liv til lyset, ved at opstå fra de døde. Da han døde, genlød Satans døds klokke. Kristi arbejde var at udslette ham, som havde dødens magt; derfor er vi i dag håbets fanger. Hvor taknemmelige bør vi være over at Gud, uanset om denne jord er så lille iblandt de skabte verden, dog bemærker os. De folk som står over for ham er som en dråbe i vandspanden, og så lille som støv på vægten; og alligevel så stort har det vældige arbejdet været gjort for os, at det viser hvor meget han elsker os.   ret

Ligeså snart Kristus opstod fra døde, førte Satans lyv ham til at starte løgnen, om at Kristi legeme var blevet stjålet. Derved mente han at kunne skjule at det var Guds søn som var død, og han kunne efter alt gøre sejr over hans frygtelige nederlag. Da det lykkes, prøvede han en anden list. Han havde styret det jødiske folk, så at de havde forkastet og korsfæstet Guds søn. Han foregiver sig nu for at ophøje Kristus for den kristne verden, ved at fortælle dem at de i stedet for at holde syvendedags sabbaten må de holde ugens første dag til minde om Kristi opstandelse. Hvad han ikke bekymrer sig om er at vise at Guds lov kan forandres! Hvis han kan få verden til at tro at denne lov er forandret, har han nået sit mål.   ret

I profetien er der udpeget en som syndens menneske. Han er Satans repræsentant. Ved at tage Satans antydninger om Guds lov, som er ligeså uforanderlige som Sin trone, kommer dette syndens menneske ind og fremviser verden at han har forandret den lov, og at den første dag i ugen nu er sabbat i stedet for den syvende dag. Ved at bekende sig til ufejlbarlighed påberåber han sig ret til at ændre Guds lov og tilpasse hans egne hensigter. Når han gør dette, ophøjer han sig selv over Gud, og lader verden udlede at Gud er fejl . Hvis det virkeligt var rigtigt at Gud havde gjort et regeringsdekret, der behøver at blive forandre, ville dette visselig vise fejl.   ret

Men Kristus erklærede at ikke en tøddel af loven skulle forgå, før himlen og jorden skal forgå. Det arbejde som han kom for at gøre var at ophøje loven, og vise de skabte verdener og himlen at Gud er retfærdig, og at Hans lov ikke skal forandres. Men her er personen for Satans højre hånd parat til at gennemføre det arbejde som Satan har begyndt i himlen, at prøve at ændre på Guds lov. Og den kristne verden har anerkendt hans bestræbelser på at adoptere dette pavedømmes barn – søndags institutionnen. De har givet det næring, og vil fortsætte med at give det næring, indtil protestantismen giver fællesskabshånden til romermagten. "Så vil der være en lov imod sabbaten fra Guds skabelse, og så er det at Gud vil gøre Sit "besynderlige arbejde" på jorden. Han har båret så længe over med slægtens trodsighed; Han har forsøgt at vinde dem til Sig selv. Men tidspunktet vil komme hvor de har fyldt deres mål med ugerninger; og så er det at Gud vil virke. Dette tidspunkt er næsten nået. Gud holder lovbog over alle folkene, og regnestykkerne tæller op imod dem i himlens bøger; og når det kommer der til at loven om overtrædelse af den første dag i ugen skal føre til afstraffelse, så vil deres bæger være fyldt."   ret

Vi burde overveje, at det ikke udelukkende var for at udvirke frelse for mennesker, at Kristus kom til jorden, det var ikke kun for, at denne lille verdens beboere kunne komme til at se på Guds lov, som man bør se på den, men det var over for alle verdener at give udtryk for, at Guds lov er uforanderlig, og at syndens løn er døden.   ret

Der er en stor del at gøre ved dette, så vi kan påtage ved første øjekast. Oh om alle må se betydningen at studere skrifterne nøje! Mange synes at have den tanke at denne verden og de himmelske boliger udgør Universets Gud. Sådan er det ikke. Den forløste skare vil rejse fra verden til verden, og meget af deres tid vil bruges på at ransage forløsningens mysterier. Og igennem hele evighedens længde, vil dette emne stadig kunne åbnes op for deres sind. Deres privilegier som vandt ved Lammets blod og deres vidnesbyrds ord er ud over al fatteevne.   ret

Vi har hver i sær et kamp at kæmpe med den faldne fjende. Jeg nærer en intens interesse for at alle skal se på denne kamp i bibelens lys. Begynd straks krigen ved at vinde sejre over selvet. Giv ikke plads til Djævlen. Synd ikke imod Gud, giv ikke efter for syndige tanker eller ord. Lad ikke fjenden få kontrol over dine kræfter, men kast al din indflydelses fylde over på Kristi side.   ret

Når du betragter Golgatas kors, kan du ikke tvivle om Guds kærlighed og hans villighed til at frelse. Han ejer verdener og atter verdener, som yder ham guddommelig ære, og Himmelen og hele universet ville have været akkurat lige så lykkelige, selv om han havde overladt denne verden til at fortabes, men så stor var hans kærlighed til den faldne slægt, at han gav sin egen kære Søn hen i døden, for at den kunne blive genløst fra den evige død. Når vi ser den omhu og kærlighed, Gud har for os, lad os så være modtagelige for den; lad os overgive Jesus alle de kræfter, vi har, og tappert kæmpe Herrens strid. Vi har ikke råd til at miste vor sjæl; vi har ikke råd til at synde mod Gud. Livet, det evige liv i herlighedens rige er alting værd. Men hvis vi vil op nå denne dyrebare velsignelse, må vi leve et lydigt liv mod alle Guds krav; vi må gennemføre principperne for god kristen religion i vort daglige liv.   ret

Guds lov er sat ud af kraft i landet. Af den grund bør enhver som ser lyset om den lov, tage rustningen på, og prøve i Jesu navn at opbygge det brud der er gjort i den lov ved syndens menneske. "Da bygges på ældgamle tomter, du rejser længst faldne mure; da kaldes du "murbrudsbøder", "genskaber af farbare veje". Varer du din fod på sabbatten, så du ej driver handel på min helligdag, kalder du sabbatten en fryd, Herrens helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra handel og unyttig snak, da skal du frydes over Herren; jeg lader dig færdes over landets høje og nyde din fader Jakobs eje. Thi Herrens mund har talet."   ret

Oh om jeg måtte indprente Kristi sande mission over for alle, - at han kom til vor verden! Det var for at genløse mennesker, og samtidig var det nødvendigt for ham at give sit liv for den faldne slægt, vise at Guds lov ikke vil frigive menneske det mindste fra de krav han har på menneskene. Satans arbejde har altid været finde fejl i Guds lov. Men den kendsgerning at Kristus bar lovovertrædelsens straf, er et mægtigt argument for alle skabte intelligensvæsener i himlen og i andre verdener, at loven er uforanderlig; at Gud er retfærdig, nådig, og selvfornægtende; og at hans forvaltning er retfærdig og nådig.   ret