Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 10. marts 1891

Jo mere, alvorligt vi hengiver. Vort sind til granskning af sandheden, jo klarere vil beviserne for sandheden vise sig og jo nærmere vi knytter os til al visdoms Gud og kommer i samfund med ham, som har skabt alle ting, jo rigere bliver vor viden og jo mere fuldstændigt vil vi komme til at fatte den guddommelige sandhed. Gud har i sin nåde skænket mennesker forstandens gave og disse evner skal udvikles med klogskab, så mennesker kan blive duelige til at ransage og forstå de rige dybder i Guds væsen, ord og gerninger. Gud vil åbne sin kærligheds skatkammer for de villige og lydige; den, der gør Guds vilje, skal erfare, om læren er fra Gud. Ved samfund med Gud bliver vi forædlede, vidt favnende og højnede. For den. som ønsker visdom om det guddommelige, vil Gud åbenbare skjulte vidundere, som ligger over deres forstand, der ikke er oplyst af Guds Ånd. .....   ret

Ved genløsningsplanen er en vej blevet tilvejebragt, hvorved synderen kan føres fra ødelæggelsens dybder opad mod Guds paradis. Denne foranstaltning er blevet tilvejebragt ved et udendeligt stort offer fra Faderens og Sønnens side. Guds kærlighed er komme til udtryk over for mennesket i den uvurderlige gave, hans Søn; men Kristus blev givet til en fortabt verden, så vi kunne blive frelst, ikke i vore synder, men fra vore synder.   ret

..... Frelsens store gave er blevet bragt inden for vor rækkevidde ved en uendelig stor opofrelse fra Faderen og Sønnen. At ringeagte frelsen er det samme som at ringeagte sin viden om Faderen og om Sønnen, som Gud har udsendt .....   ret

Storheden og rækkevidden af frelsesplanen forlener den med uforlignelig, storslåethed, men den kan kun opfattes ved Ånden og den vokser i storhed, mens vi beskuer den. Når vi ser hen til Jesu død på korset og ved, at det var vor synd, som gjorde, at han måtte lide dér, bøjer vi os dybt for ham i undren og kærlighed.   ret

Frelsens guddommelige ophav efterlod intet ufuldstændigt i planen, alle dele af den var fuldkommen. Hele verdens synd blev lagt på Jesus. Guddommen gav i Jesus det dyrebareste, den havde, til den lidende menneskehed, for at verden kunne blive tilgivet ved tro på stedfortræderen, Den mest skyldige behøver ikke at frygte for, at Gud ikke vil tilgive, for på grund af det guddommelige offers fuldkommenhed vil den straf, som loven kræver, blive eftergivet. Gennem Kristus kan synderen vende tilbage til samfund med Gud. Hvor forunderlig er ikke frelsesplanen i sin enkelthed og fylde! Den sørger ikke alene for fuld og hel tilgivelse for synderen, men åbner også en udvej, så at han kan blive antaget som en Guds søn. Ved lydighed kan han komme til at eje kærlighed, fred og glæde. Hans tro kan forene ham i hans svaghed med Kristus, som er kilden til guddommelig styrke og som følge af Kristi fortjeneste kan han antages af Gud, fordi Kristus har tilfredsstillet lovens krav og han tilregner den angrende, troende sjæl hans retfærdighed.   ret

Hvilken kærlighed, hvilken vidunderlig kærlighed udviste ikke Guds Søn! Kristus tager den dybest faldne synder, renser, lutrer og forædler ham. Ved at betragte Jesus, som han er, forandres synderen og ophøjes til den højeste værdighed, ja, til at sidde med Jesus på hans trone ..... Frelsesplanen yder hjælp i enhver krise, der er sørget for alle sjælens behov. Hvis der fandtes nogen som helst ufuldkommenhed i den, kunne synderen finde en eller ånden undskyldning for at undlade at opfylde dens betingelser; men den evige Gud havde kendskab til ethvert menneskeligt behov og har til fulde sørget for at imødegå alle behov. Hvad kan da synderen på den store endelige dommens dag anføre til grund for, at han nægtede at tage imod det vigtigste og alvorligste, den frelse, der blev tilbudt ham?   ret