Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 11. marts 1873

Johannes' mission og død

Johannes forkyndelse vakte stor interesse overalt. Hans alvorlige appeller og fordømmelser havde oprørt menneskenes samvittighed. Folk havde flokkedes på torve, i byer og landsbyer, trukket sig ud i ørknen ved hans alvorlige og brændende formaninger, hans modige advarsler og irettesættelser, som de aldrig før havde hørt det. Der var ingen ydre opvisning i Johannes der tiltrak, eller vækkede beundring. Han lignede profeten Elias i sit grove udseende, og med hans enkle kost. Han fik græshopper og vild honning, som ørknen gav, og drak rent vand fra de evige bakker.   ret

Herodes mål med at løslade Johannes fra fængslet blev udskudt fra gang til gang fordi han ikke ville mishage Herodias, som havde besluttet for at lægge ham i døden. Medens han udskød det, planlagde hun aktivt på at hævne sig på profeten på den mest virkningsfulde måde, fordi han vovede at fortælle sandheden, og irettesætte deres ulovlige liv. Hun vidste at selvom Herodes havde holdt Johannes i fængsel, havde han planlagt at løslade ham, for han ærede og frygtede ham, og troede at han var en sand Guds profet. Johannes havde bekendtgjort Herodes sit hjertes og livs hemmeligheder, og hans irettesættelser slog rædsel i den skyldige konges samvittighed.   ret

Herodes havde reformeret sit udsvævende liv i mange ting. Men brug af luksus mad og stimulerende drikke fornedrede hele tiden hans moral såvel som hans fysiske kræfter, og førte krig imod Guds Ånds alvorlige appeller, som havde slået samvittigheden i hans hjerte, og tilskyndet ham til at bortlægge sine synder. Herodias kendte til de svage punkter i Herodes karakter. Hun vidste at hun, under almindelige omstændigheder, medens hans forstand styrede ham, ikke kunne omsnære Johannes’ død.   ret

Hun havde prøvet, men uden held, at få Herodes samtykke til at slå Johannes ihjel. Hendes hævngerrighed arbejdede nu for at udrette hendes umenneskelige plan ved strategi. Hun vidste at den eneste måde at udrette sit fortsæt på ville være at tilfredsstille kongens umådeholdne appetit. Så hun dækkede hendes had så godt hun kunne, så frem til den kongelige fødselsdag, som hun vidste ville være en anledning til frådseri og beruselse. Kongens kærlighed til overdådig mad og vin ville give hende en anledning til at kaste ham bort fra hans vagt. Hun ville lokke ham til at føje sin appetit, som ville vække de lavere lidenskaber, forvanske de finere sanser, fremvise en dumdristighed af konsekvenserne, og en uduelighed til at udvise sin rette dømmekraft og beslutsomhed.   ret

Hun kendte til virkningen af disse fester på forstand og moral. Hun vidste at den unaturlige opløftet hed ansporet af umåden holdenhed fornedrer sindets moralske standard, gør det umuligt for hellige impulser at komme ind i hjertet og beherske de ophidsede lidenskaber, så at fester og fornøjelser, dans og fri brug af vin, omtåger sansen, og fjerner respekten for Gud; derfor fordrejede hun alting for at smigre hans stolthed og forfængelighed og føjer hans lidenskaber. Hun gør de mest kostbare forberedelser for festen, og vellystige udsvævelser.   ret

Da den store dag kom, og kongen festede og drag sammen med sine herrer i salen, sendte Herodias sin datter, iklædt på den mest fortryllende måde, i den kongelige nærhed. Salmone blev dekoreret med kostelige klæder og blomster, glitrende juveler og glimtene armbånd. Med lidt dække, og mindre ærbarhed, dansede hun til de kongelige gæsters forbavselse. For deres forvanskede saner, virkede hun som en skønhedsåbenbaring og elskelighed og fortryllede den sidste rest af selvrespekt og sømmelighed. I stedet for at lade sig herske af oplyst fornuft, forfinet smag, og sanselig samvittighed, blev sindets lavsindede egenskaber holdt som de førende tøjler. Dydighed og principfasthed ingen styrende kraft.   ret

Herodes sind svimlede. Hans evner blev forvirret, dømmekraft og ærbødighed blev fornedret. Han så kun fornøjelsernes store sal, med sine svirrende gæster, festbanketten, funklende vin og glimtende lys, og den unge pige i sin vellystige skønhed, danse foran ham. I et ubesindigt øjeblik var han opsat på at gøre noget som ville ophøje ham endnu højere for sit riges stor mænd; og han lovede overilede, og bekræftede sit løfte ved en ed, at give Herodias datter hvad hun end måtte bede om.   ret

Formålet med at hun var sendt ind i den kongelige nærhed var nu nået. Da han havde opnået et så forunderligt løfte, løb hun til sin moder, og ønskede at vide hvad hun skulle bede om. Moderens svar var parat – Johannes døbers hoved på et fad. Salome var chokeret. Hun forstod ikke de skjulte hævn i sin moders hjerte, og først nægtede hun at bringe en så umenneskelig forespørgsel; men den onde moders beslutning fik overhånd. Derudover bad hun sin datter at ikke tøve, men skynde sig ind for at bringe hendes anmodning for at Herodes ikke skulle have tid til at tænke sig om. Derefter vendte Salome tilbage til Herodes med sin forfærdelige anmodning: ”Jeg ønsker, at du nu med det samme giver mig Johannes Døbers hoved på et fad. Og skønt kongen blev meget bedrøvet, ville han dog af hensyn til sine eder og til gæsterne ikke give hende et afslag.”   ret

Herodes var forbavset og forbløffet. Den muntre latter ophørte, for hans gæster gyste af rædsel over denne umenneskelige forespørgsel. En ildevarslende tavshed lagde sig over det festsceneriet. Selvom kongen var fordrukken og forvirret, bestræbte han sig for at få fornuften til sin hjælp.   ret