Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 12. marts 1901

Lektier fra Kristi liv

"Faderen dømmer jo heller ikke nogen, men al dom har han overladt Sønnen." Gud har pålagt Kristus gerningen at dømme, fordi han er Menneskesønnen. Han blev på alle punkter gjort lig sine brødre, så han kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst. Han skulle blive kendt med svagheden hos ethvert menneske. Han kunne kun gøre dette ved at påtage sig menneskets natur. Han skulle have medlidenhed med vore skrøbeligheder, så ingen på dommens store dag kan stille spørgsmålstegn ved retfærdigheden af de beslutninger, der træffes. Vor Ypperstepræst har været forbi det sted, vi må gå forbi. Han kender enhver sags omstændigheder. Han ser ikke, som mennesket ser, og dømmer ikke, som mennesket dømmer. Han dømmer retfærdigt. Han har vist sin kærlighed for mænd og kvinder ved at give sit eget liv for at forløse dem fra den straf, der må tilfalde overtræderne af Guds lov. Han kender værdien af menneskene. Han vil ikke lukke himmelens dør i for nogen, medmindre det af hensyn til himmelens sikkerhed er nødvendigt at gøre det.   ret

Lucifer nægtede at antage Kristus som himlens Fyrste, hans hersker og leder. Han nægtede at anerkende Guds søns overherredømme. Striden mellem Livets Fyrste, og mørkets fyrste har været lang og hård. De som sætter sig selv under Satans banner, og nægter at vise troskab mod Gud, ligesom jøderne gjorde, eller adlyde Hans love, kan aldrig blive medlemmer af den himmelske familie. De vil føre krig imod Jehovas lov, kalde den et trældomsåg, som Satan gjorde.   ret

Lige siden sit fald, har Satan været oprørets leder. Lige siden det tidspunkt, har han ført mænd og kvinder på vildspor. Kristi arbejde begyndte ved overtrædelsernes begyndelse. Der begyndte krigen mellem godt og ondt. Bibelen taler tydeligt om denne krig, der fører os ned til Kristi endelige sejr over Satan og hans tilhængere. Denne kamp stopper aldrig.   ret

Lige så snart synden kom, var der en Frelser. Kristus vidste at Han måtte lide, alligevel blev Han menneskets stedfortræder. Ligeså snart at Adam syndede, bragte Guds Søn Sig selv som sikkerhed for menneskeslægten, med så megen magt at den afsagte dom over den skyldige blev afværget, idet han døde på Golgatas kors.   ret

Kristus arbejder uophørligt som vor Mellemmand. Uanset om mænd tager imod eller forkaster Ham, arbejder Han alvorligt for dem. Han tildeler dem liv og lys, kæmper ved Sin Ånd, for at vinde dem fra Satans tjeneste. Og når Frelseren arbejder, arbejder Satan også, med al sit uretfærdige bedrageri, og med ukuelig energi. Men han vil aldrig sejre.   ret

Men derfor blev Guds Søn åbenbaret, for at han skulle tilintetgøre Djævelens gerninger. Kristus var i denne krig på Noas tid. Det var Hans stemme der talte til dem gamle verdens beboere, med advarende, irettesættende og indbydende budskaber. Han gav folk en prøvetid på ethundrede og tyve år, hvori de kunne angre. Men de valgte Satans bedrag, og gik til i flodens vande.   ret

Det var Kristus som sikrede arken midt i brusende og sydende bølger, fordi dens passagerer troede på at Hans kraft ville bevare dem.   ret

Da Kristus kom til jorden i personlig skikkelse, blev Satans hårdeste krig rettet mod ham. Med da han fik Guds Søn korsfætet, slog Satan sig selv ned. Da Kristus døde på korset, lød Satans dødsklokke. Hans bedrager blev overvåget tæt af ufaldne verdeners beboere, idet han arbejdede forklædt, på en sådan måde at han mente han slet ikke kunne opdages. Men han vik lov at følge sin egen kurs, og fordømme sig selv ved sine egne gerninger. Og han stod afsløret i sin sande karakter over for Golgatas kors. Da Kristus råbte, ”det er fuldbragt,” var det ufaldne verdnener sikret. For dem var slaget udkæmpet og sejreren vundet. Herfra havde Satan ikke noget sted til kærlighed i universet. Argumentet han fremførte, at selvfornægtelse var umuligt sammen med Gud, og således blev hans uretmæssige krav på Guds intelligensvæsener, besvaret for altid. Satans krav blev tilsidesat for altid. Det himmelske univers blev sikret et evigt forbund.   ret

Det var fordi der står ting på spil at beboere i ufaldne verdener overvågede kampen mellem livets Fyrste og mørkets fyrste med intens interesse. De som ikke havde syndet behøver ikke bede om Kristi blod, men de må sikres fritagelse fra Satans magt. Kampens udfald har indflydelse på alle verdeners fremtid, og alle de skridt og Kristus tog på ydmyghedens sti overvågede de med dyb interesse.   ret

Kristus overvandt fjenden for alle skabte intelligensvæsener. Derved sikrede han alles frelse, som vil tage imod de muligheder der er gjort. Ingen som vil acceptere Ham vil blive besejret. Beskyttelsen ved Hans mellemkomst spredes overalt.   ret

Ved personlig erfaring kendte Kristus til den krig som, siden Adams fald, har været i gang hele tiden. Hvor passende er det da for Ham at være dommeren. Jesus, menneskesønnen, har fået overdraget al dom. Der er en mellemmand mellem Gud og mennesker. Kun ved ham kan vi gå ind i himmeriget. Han er Vejen, Sandheden og Livet. Hans beslutning kan ikke appeleres. Han er tidsalderens Klippegrund, en klippe der er skaffet for at alle prøvet og fristet sjæl kan finde et sikkert skjulested.   ret

"Sandelig, sandelig siger jeg jer,” fortsatte Kristus, “den, som hører mit ord og tror ham, som sendte mig, han har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. . . . . den time kommer, da alle de, som er i gravene, skal høre hans røst, og de skal gå frem.”   ret

Her referer Kristus til de anledninger, hvor Han kunne oprejse de døde. Men Hans ord har en dybere betydning. Han gav ikke kun dem liv, som var fysisk dde, men han oprejste dem til åndelig liv, som var døde i overtrædelser og synder. Hjerter som var lammet af overtrædelser, blev vækket op ved Helligåndens virke.   ret

Af naturen har mennesker har ingen kærlighed til Gud. Det er ikke naturligt for dem at tænke på himmelske ting. Satan har modarbejdet Gud og Hans regering, ledt mænd til at tillægge Gud træk, som tilkommer den ondes magt. Kristus kom til denne verden for at åbenbare Faderen. Menneskeslægten havde syndet imod Gud. Rædslen over en brudt lov hang over dem, og de var sunket så langt, at det virkede umuligt at trænge igennem med åndeligt liv . Men Kristus svigtede ikke med Sit arbejde, eller mistede ikke modet.   ret

Frelseren så at mennesker har umådelige kræfter og evner for godt, som kan bruges til at opbygge Guds rige. Han kom for at genoprette de, sov var døde i synd, til liv igen. Hans røst kunne høres, og sagde: ”Vågn op du som sover, og stå op fra de døde.” "Thi ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv."   ret

For at vække dem som er åndelig døde, for at skabe nye interesser og nye motiver kræves lige så stor kraft som for at vække nogen fra fysisk død. At omvende synderen fra hans fejlagtige veje er virkelig at give liv til den som er død. Men vor Befrier kan gøre dette, for han kom for at gøre ende på fjendens gerninger. Vil han ikke opfylde det som han har lovet at udrette?   ret