Review and Herald d. 12. marts 1895
Sand visdom er fuld af barmhjertighed
”Er der nogen viis og forstandig iblandt jer, så skal han ved sin gode færd lade det komme frem i gerning med visdommens sagtmodighed. Men huser I bitter misundelse og egennytte i jeres hjerter, så ros jer ikke løgnagtigt på trods af sandheden!” Hvad vil det sige at rose sig løgnagtigt på trods af sandheden? Det er at bekende sig til at tro sandheden, medens ånd, ord og vandel ikke repræsenterer Kristus men Satan. At være sortseer, at være utålmodig og udvise uforsonlig ånd er at lyve imod sandheden, mens kærlighed, tålmodighed og langmodighed er i overensstemmelse med sandhedens principper. Sandheden er altid ren, altid venlig og udsender en himmelsk villighed ublandet med selviskhed. ret
Hvis der er nogen i menigheden som ønsker at være en lærer, som tror at han er blevet kaldt til at instruere andre, så lad ham vise at han egner sig til den position, ikke kun ved bekendelse, ikke ved hans prædikener alene, men ved hans ånd og liv. Lad ham ikke udsvælge sig i onde tanker, lad ham ikke tillade rygter, eller give en irettesættelsestale til andre medens han ikke erfarer om anklagen er sand eller falsk. Lad ham vise en god omgang med andre i sine gerninger, med visdommens sagtmodighed. ret
Dem som har det godt med at kritisere deres brødre, gør det klart at de indbilder sig selv i deres overmådelige visdom, fordi de ser træk på deres karakter som andre ikke får set; men ”Den »visdom« kommer ikke ovenfra, men er jordisk, sjælelig, og stammer fra de onde ånder. Thi hvor der er misundelse og egennytte, der er forvirring og alt, hvad ondt er. Men visdommen ovenfra er først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri. Og retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred.” Apostlen har givet os en beskrive af frugterne af ren og ubesmittet religion, og har også skildret karakteren af de visdommens frugtre som ikke kommer ovenfra. Mine kære brødre og søstre, vil I tænke over disse sandheder, intet er så modsat i karakter og tendens, og afgøre hvad du dyrker på. Måtte Herren åbne vore folks øjne for at se klart hvilken side de står på. Gode frugter er uden partiskhed og uden hykleri. ret
Når Kristi nåde er i hjertet, vil øm medlidenhed vises sig hos hinanden, og venlighedens ord og gerninger vil ske, ikke blot for de få som roser dig højt og hjælper dig, men for dem som Kristus døde for. Fredens høst viser sig i fred hos dem, som udvirker fred. Kristus kender den ånd vi gemmer på; for det trofaste Vidne siger: ”Jeg kender dine gerninger.” Hjertets tanker er ikke skjult for ham, og ved vore ord og gerninger skal vi dømmes på den store dag. Gud vil ikke forsvare os hvis vi udviser en hård og fordømmende ånd, hvad enten det er mod vor egne brødre eller mod dem som ikke er af vor tro. Dem som gør dette viser sig at have iver for sandheden, men det er ikke efter kundskaben. At være uvenlig, at fordømme andre, at dømme hårdt og strengt, at nære onde tanker er ikke resultatet af den visdom, som kommer ovenfra, er det sikre bevis på en uhellig ærgerrighed, efter den orden som skabte Jesu domfældelse. ret
Den kristnes sprog må være mildt og forsigtigt, for hans hellige tro kræver, at han åbenbarer Kristus for verden, Alle; der bor i Kristus, vil vise den samme venlige, tilgivende ånd, som kendetegnede hans liv. Deres gerninger vil være drevet af fromhed, retfærdighed og renhed. De vil besidde visdommens ydmyghed og udøve Jesu nåde. De vil være villige og parate til at tilgive, søge alvorligt på at få fred med deres brødre De vil vise den ånd som de ønsker der skal udøves imod dem, ved deres Himmelske Fader. Fjenden har arbejdet på at få kontrol over manges tanker og kærlighed, som hævder at blive ledt af sandhedens Ånd. Mange gemmer på uvenlige tanker, ondskab, og onde hensigter, og stolthed, og udviser en hæftighed som leder til at gøre det samme som de onde gør. De har en kærlighed til autoritet, et ønske om forrang, en længsel efter godt omdømme, en tilbøjelighed til at kritisere og hakke ned på andre, og de indpakker sig i skinhellige klæder, kalder deres uhellig ærgerrige iver for sandheden. ret
Han som åbner sit hjerte for fjendens antydninger, gør sig onde mistanker, og gemmer på jalosi, misforstår ofte denne ondsindet, kalder det for særlig forudseenhed, skarpsindighed eller kunne opdage skylden og favne andres onde motiver. Han mener det er en dyrebar gave som er blevet forundt ham; og han drager bort fra de brødre som han burde være i harmoni med; han sætter sig på dommersædet, og lukker sit hjerte for ham som han tror er i vildfarelse, som om han selv hævet over fristelse. Jesus adskiller sig fra ham, og lader ham vandre i gnisterne af hans egen optænding. Lad ingen iblandt jer forherlige sig imod sandheden ved at erklære at denne at denne ånd er nødvendig for at behandle fejlende og så i forsvar for sandheden. En sådan visdom har mange beundrere, men den er meget bedragerisk og skadelig. Den kommer ikke ovenfra, men er frugten af et fordærvet hjerte. Dens ophavsmand er Satan selv. Lad ingen de andre anklagere tage æren for skarpsindighed; for derved iklæder han sig Satans egenskaber med retfærdighedens klæder. Jeg kalder jer mine brødre at rense jeres sjælstempel med alle de ting som er urene; for de er bitterhedens rødder. ret
Hvor sand er ikke apostlens ord: ”Hvor der er misundelse og egennytte, der er forvirring og alt, hvad ondt er.” En person i en institution eller i en menighed, som løsner op for uvenlige tanker, ved at tale ondt om brødre, kan oprøre de værste lidenskaber I menneskehjertet, og sprede en surdej af ondskab, som vil virke i alle der kommer i forbindelse med ham. På den måde vinder retfærdighedens fjende sejer, og resultatet af hans arbejde gør ingen indvirkning på Frelserens bøn, når Han beder at Hans disciple bliver ét, ligesom Han er ét med Faderen. ret
Når mænd og kvinder som bekender Kristi navn er forblindet af fejlagtige ideer om hvad kristen karakter er, udsættes de stadig for det onde som eksisterer i deres egne hjerter, og gemmer på en sådan uvenlighed, så mange fordomme og megen bitterhed, at Kristus lukkes ude, og Satan tager hjertets trone i besiddelse. Så vil Djævlen og hans engle juble. Den visdom som er ovenfra leder ikke til så onde resultater. Det er Kristi visdom, - ” først og fremmest ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter.” Dem som viser disse frugter har sat sig selv på Guds side; deres vilje er Kristi vilje. De tror Guds ord, og adlyder dens tydelige påbud. De tror ikke deres følelser, de sætter heller ikke deres egne meninger over andres. De sætter andre højere end dem selv. De bestræber ikke sig hårdnakket på at nå deres egne mål, uanset den indflydelse deres planer vil få på andre sjæle, som er dyrebare i Guds øjne. For at få fred og enhed på vore sintitutioner og i menigheden, må vore selviske idéer og ønskemål opofres. Ingen principper i den guddommelige sandhed må ofres på nogen måde, men vor egne nedarvede og opelske tendeser må ofte opgives. Intet menneske er fuldkomment, ingen uden mangler. ret
Mine brødre og søstre som disse linjer skrives til, vil jeg spørge jer: Gemmer I på en ånd som er nem at bede om noget? Er det jeres sædvane at se på andres optræden i et rimeligt, og fornuftigt lys, undskylde dem for vildfarelser, at de må udøve sådan som I ønsker at blive undskyldt med? Eller bestræber I jer på at ophøje selvet, og gøre det synligt at jeres brødre og søstre begår fejl? Er I villig til at tilgive dem som I tror ikke har gjort det rigtige? Spørg jer selv hvad I ville have gjort såvel som hvad de har gjort, om i var i deres sted. Er I parat til at besvare Kristi bøn ved at opgive jeres vilje og underlægge sig hans, for at fred og harmoni kan fastholdes i menigheden? ret
Jeg ved at dette ikke har været den ånd som alle har værnet om. Mange har i det hele taget har haft for let ved at tale nedsættende om andre og retfærdiggøre sig selv. De har forsvaret deres optræden selv om det var i direkte modsætning mod Guds ord, og deres selvretfærdige ord registreres imod dem i de himmelske optegnelsesbøger, hvor det står indtil de angrer og bekender deres onde handlinger. ret
Sand visdom er fuld af barmhjertighed og gode frugter. Der er nok af fanatikere i verden som tror at alt der angår dem er fuldkommet, medens de leder efter sprækker i andres motiver og principper. Hvis du ser på disse ting som de er? Så længe I taler nedsættende om andre, er i ikke det som gud vil have jer til at være, eller hvad I skal være hvis I skal frelses i himlens rige. Guds omvendende kraft må komme ind i jeres hjerter og forvandle jeres karakter før I kan besmykke Kristi evangelium med et velordnet liv, og en gudfrygtig omgang. Så vil er ikke være slet tale, ingen onde tanker, ingen anklage af jeres brødre, intet skjult arbejde der ophøjer selv og nedgør andre. Kristus vil regere i jeres hjerter i tro. Jeres øjne og jeres tunge vil helliggøres, og jeres ørere vil nægte at lytte til onde efterretninger eller antydninger fra troende eller ikke-troende. Jeres sanser, jeres appetit og lidenskaber, vil altsammen være under Guds Ånds kontrol; de vil ikke overgives til Satans kontrol, så han kan bruge jeres medlemmer som uretfærdighedens instrumenter. ret
Lad medlemmerne i enhver familie begynde at arbejde lige overfor deres egne huse. Lad dem ydmyge sig selv for Gud. Det ville være godt at få øje på en skyldoffer-kasse, og så hele husstanden taler uvenligt til hinanden eller udtrykke vredesord, og så lægge en vis sum penge i skyldofer-kassen. Dette vil få dem til at vogte sig mod onde ord, som virker skadende, ikke kun mod deres brødre, men mod dem selv. Ingen kan tæmme det uregerlige lem, tungen; men Gud vil gøre arbejdet for ham som kommer til Ham, med sønderbrudt hjerte, i tro og i ydmyg anmodning. Ved Guds hjælp kan I tøjle jeres tunger; tale mindre, og bede mere. ret
Betvivl aldrig jeres brødres motiver; for lige så snart I dømmer dem, har Gud erklæret at I vil blive dømt. Åben jeres hjerter til venlighed for Retfærdighedens Soles glade stråler. Opmuntre til venlige tanker og hellig hengivenhed. Gør det til vane at tale pænt om jeres brødre. Lad ikke selvretfærdighedens stolthed forhindre jer i en oprigtig og fuldbekendelse af jeres forkerte gøremål. Hvis du ikke elsker dem som Kristus døde for, har du ikke ægte kærlighed for Kristus, og jeres tilbedelse vil være lige så befængt et offer for Gud. Hvis I gemmer på uværdige tanker, fejlbedømmer jeres brødre og tænker ondt om dem, vil Gud ikke høre jeres selvtilstrækkelige og selvophøjede bønner. Når I tager til dem I tror gør noget forkert, må I have sagtmodighedens, og venlighedens ånd og være fuld af barmhjertighed og gode frugter. Vær ikke partisk mod en eller flere, og forsømme andre af jeres brødre fordi de ikke er sympatiske. Pas på at I ikke handler overilet med dem som du tror begår fejl, medens andre som har større skyld og fortjener mere dadel, som burde behandles hårdt for deres ukristelige optræden, bliver støttet og behandlet som venner. ret
afsn nr:1 | Egw Bibelkommentaren bind 7 side 936, At jeg må kende ham 0628 |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | At jeg må kende ham 0628 |
afsn nr:5 | At jeg må kende ham 0628 |
afsn nr:6 | Egw Bibelkommentaren bind 7 side 936-937 |
afsn nr:7 | Egw Bibelkommentaren bind 7 side 937 |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | Egw Bibelkommentaren bind 1 side 1111 |
afsn nr:13 | |