Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 13. marts 1894

Familieledelsen bør fastholdes

Våg, bed, arbejd! Er man i den position hvor man våger, arbejder, beder og venter, er det en god position. Vi skal handle som kloge forvaltere, som trofaste tjeneere der gør Mesterens arbejde. Jeg er delvis oprørt over den forkerte ledelse af familier. Faderen skal være familiens husbånd. Det er hans position, og hvis han er en kristen, vil han fastholde familiens styring. Hans myndighed skal genkendes i ethvert henseende. I mange familier anerkendes faderens myndighed ikke, og en række undskyldninger gives for børns ulydighed. I mange familier er dagliglivet en kamp, fuld af faderens modarbejdelser mod moderen og moderen imod faderen. Moderen tror at faderen er nødig streng og krævende. Hvorfor? – Fordi børnene ikke anerkender og har ærbødighed for faderen, som, hvis han er en kristen, respekterer den goddommelige autoritet, hvis stedfortræder han er. Faderen skal gennemføre Guds elskelige planer, og befæste sin familie på oprigtige principper, at de må få en dydig og velafbalanceret karakter.   ret

Dersom forældrene er uenige og modarbejder hinanden, vil familiens moral blive undergravet. Hverken moderen eller faderen vil nyde godt af den respekt og tillid fra børns side som er selve grundlaget for en rigtig ledelse af familien. Moderen giver børnene det indtryk at faderen er for streng eller unødig nøjeregnende. Børn er hurtige til at opfatte alt som kaster skygge over de regler hjemmet bliver styret efter, særlig de reglerne som begrænser deres handlefrihed. Om forældrene ville arbejde i harmoni, og vejlede deres børn i Gudsfrygt, og huske på at de er hans agenter. Familien er en guddommelig institution,, og forældrene bør være klæge, og retsindige lærere for deres små. Børn skal undervises tålmodigt, linje for linje, forskrift for skrift, lidt her og lidt der. De bør oplæres, opdrages og disciplineres, til de adlyder deres forældre og respekterer deres autoritet. På denne måde vil respekten for guddommelig autoritet blive indpodet i deres hjerter og undervisningen i familien vil blive som en forberedende undervisning til livet i Himmelen. Opdragelsen i barndommen og ungdommen bør være af en sådan karakter, at børnene vil blive forberedt til at påtage sig deres religiøse pligter og således blive egnede til at få adgang til de himmelske sale.   ret

Lad forældrene tænke over den kendsgerning at de er i Guds sted for deres børn. Børnenes svaghed og uerfarenhed skal dækkes ind af forældrenes praktik og forskrifter. Fra de allerførste år skal en klog uddannelse i Kristi linjer begynde og føres frem. Når børnenes hjerter er modtagelse, skal de undervises i evige realiteter. Forældre bør huske på at de lever, taler og handler i Guds nærhed. De himmelske intelligensvæsener skal være vidne til deres ord og handlinger. De ved hvordan de skal begå sig med de yngre medlemmer i Herrens familie; for børnene er købt af den enbårne Guds Søn. Engle ser med intens interesse på enhver familie, for at se hvordan børnene behandles af forældre, vejledere eller venner Hvilken besynderlig fejlledelse er de vidne til i familier hvor fader og moder er uoverensstemmelse! Tonerne fra faderens og moderens røst, deres udseende, deres ord – gør det altsammen tydeligt at de ikke står sammen i ledelsen af deres børn. Faderen genspejler moderen, og leder børnene til respektløshed over for moderens ømhed og hengivenhed for deres små. Moderen tror at hun er tvunget til at være mest hengiven over for børnene, og tilfredsstille og føje dem, fordi hun tror at faderen er hård og utålmodig, og hun må arbejde på at modvirke hans hårde indflydelse.   ret

O, hvor bliver Gud vanæret i en familie, hvor der ikke er nogen virkelig forståelse af, hvad familiedisciplin er og hvor børnene har en forvirret mening om, hvad disciplin og ledelse er. Det er rigtigt, at en for hård disciplin, for megen kritik og unødvendige love og regler fører til mangel på respekt for autoritet og i sidste ende til ligegyldighed over for de regler, Kristus ønsker efterlevet. Den manglende familieledelse medfører at tilliden til kloge regler i familiens forvaltning bliver ødelagt. Forældre bør være omvendte, og vide at det at være underlagt Guds vilje, som små børn, fanger deres tanker til en vilje for Jesus Kristus, før de kan virkelig kan vise den styring som Gud vil have i familien.   ret

I familien bør fædre og mødre altid give deres børn det eksempel, som de ønsker efterlignet. De bør i tale, blik og handling vise hinanden kærlig agtelse. Ved at fremstille Jesu Kristi karakter for deres børn bør de give til kende, at Helligånden behersker dem. Efterligningen har en vældig magt; og i barndommen og ungdommen, hvor denne evne er mest aktiv, bør der gives de uerfarne et fuldkomment forbillede. Børn bør have tillid til deres forældre og således modtage den undervisning, de vil indprente dem. I deres daglige liv bør forældrene gøre det klart, at elske Gud højest og deres næste som dem selv. Hvor religion er en praktisk ting i hjemmet, udrettes der rigtig meget godt. Religion vil lede forældrene til at gøre det arbejde som Gud ønsker skal gøres i hjemmet. Forældrene vil opdrages i Herrens frygt og formaning.   ret

Børn skal ikke opdrages til al elske selskabelighed. De skal ikke ofres til Molok; de skal blive medlemmer af Herrens familie. Forældrene må fyldes med Kristi medynk, så de kan arbejde for at frelse de sjæle, der står under deres indflydelse. Deres tanker må ikke være helt optaget af verdens skik og brug. De skal ikke lære deres børn at gå til selskaber og koncerter og baller, at afholde eller gå til fester, for således lever hedningerne. Der må udvises uafbrudt årvågenhed, for at børnene kan blive ledet ind på retfærdighedens vej. Satan begynder at arbejde med dem, lige fra de er spæde og skaber ønsker om det, som Gud har forbudt. Børnenes sikkerhed afhænger hovedsagelig af forældrenes årvågenhed, agtpågivenhed og beskyttelse. Forældre må arbejde i Herens frygt, lægge beslag på hjertets have, ved at så den gode sæd. De må indgyde den rette ånd, plante korrekte levevaner, lære børnene at kærlighed og frygt for Gud er fundament for al visdom. Lydighed mod forældremyndigheden bør være med fra spæd og opelskes i ungdommen. Forældrenes vilje må være under Kristi disciplin, formes og kontrolleres af Helligånden, og så må forældrene have kontrol over barnet.   ret

Forældre, som udviser i en dominerende og autoritær ånd, der er blevet overført til dem fra deres egne forældre og som får dem til at øve streng disciplin og belæring, vil ikke kunne opdrage deres børn rigtigt. Ved deres strenge behandling af fejl vækker de menneskehjertets værste lidenskaber og efterlader en følelse af uretfærdighed og uret hos deres børn. De møder hos deres børn netop de tilbøjeligheder, som de selv har indpodet i dem. Sådanne forældre driver deres børn bort fra Gud ved at tale med dem om religiøse emner; for den kristne religion bliver utiltalende, ja endda frastødende ved dette forvanskede billede af sandheden. Børnene vil sige: ""Hvis det er religion, ønskerjeg den ikke."" Det er på denne måde, der ofte skabes fjendskab i hjertet mod religion; og på grund af en vilkårlig håndhævelse af myndigheden ledes børnene til at foragte Himmelens lov og styreform. Forældrene har med deres dårlige ledelse afgjort deres børns evige skæbne. De har sat deres børn i fjendens rækker, for at tjene mørkets fyrste frem for Lysets Fyrste. Forældre vil møde en forfærdelig redegørelse på dommens dag. Herren vil spørge: Hvad har I gjort med min arv i de børn som jeg betroede jer? Hvor er min indtægt, hvor er min arv? Så vil den forkerte ledelse forældrene har gjort kunne vise sig ganske forfærdeligt for dem, som er blevet vejet på vægten og fundet for lette. Deres forsømmelse at ikke opelske børnene på retfærdighedens veje, vil ikke kun være fordærv for deres egne familier, men de forkerte principper lægger i dem, bærer frugt i andres liv, og overføres fra forældre til barn, i tredje og fjerde generation. Der vil være en høst, som vil være vanskelig at indhøste. Børnenes ureligiøse levemåder har virkning på deres karakter og på andres karakter, og i stedet for at være til velsignelse for verden, bliver de en forbandelse.   ret

Familiekredsen skal være en opdragende kreds. Faderen og moderen skal være lærere, og i enighed, under Jesu Kristi styre, skal de bære deres ansvar. De kan ikke bruge tid på besøg, på at dyrke verdslige vaner, til at underholde besøgende, der får dem til at forsømme deres børn. De skal bruge deres tid på at undervise børnene i at være nyttige, at være til velsignelse for andre. Hvor forsømmes dette dog meget, Satan tager ivrigt børnene med i sin skole, og underviser dem i helvedets kunster. Jesus talte om Satans syangoge. Han har en religion som han underviser i, og dem som lærer i hans skole vi snart åbenbare at han er deres lærer. Satan er på vagt for at gribe børnene i at forsømme deres forældre. Et ulydigt bart vil gøre stor skade for dem, som han omgås; for han vil forme andres børn efter sit eget mønster.   ret

Forældre mister meget ved at være halvt omvendte. Jesus Kristus sagde om Abraham: ” Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på Herrens vej ved at øve retfærdighed og ret.” Abraham styrrede sit hus ved en kombination af kærlighed og myndighed. Han gå foran sit hjem uden hykleri eller noget bedrag, og der er ingen forråderi af hellig betroelse fra hans side. Med levende tro på Gud kombinerede han sine gerninger, og imødekom den standard som er rejst for mestre, tjenere og børn: - retfærdighedens store moralstandard. Oh hvor få bringer religion med ind i deres hjemmeliv! Forældre, hvilken vej er I på? Handler I sådan at jeres børn får helt frie tøjler når det gælder religiøse sager? Lader I dem være helt uden råd og formaning i deres barndom og ungdom? Lader I dem gøre sådan som det behager dem helt. Hvis I gør det, lader I dem forsømme jeres gudgivne ansvar.   ret