Review and Herald d. 14. marts 1907
Tilbage fra eksilet nr 1 (Afslutningen af de halvfjerds år)
Snart efter Babylons fald og begyndelsen af det medio-persiske verdensrige, i mederen Darius ”første regeringsår lagde jeg, Daniel, i skrifterne mærke til det åremål, i hvilket Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år.” ret
Daniel og hans venner var blevet taget til Babylon ”i det tredje regeringsår for kong Jojakim af Juda.” De var iblandt den første gruppe af fanger, som Nebuchadnezzar havde bragt fra Jerusalem ind i Sinars land. Daniel kendte godt til Jeremias profetier for det tidspunkt de blev givet på, og han gennemgik straks perioderne efter Jerussalems første og anden belejring, skønt mange falske profeter havde rejst sig med krav om fangeskab, ikke varede som længe. ret
I Jojakims fjerde år,” meget snart efter Daniel var blevet taget til Babylon, forudsagde Jeremias, at mange jøder ville blive taget til fange som en straf for, at de ikke adlød Herrens ord. Kældæerne skulle bruges som det redskab gennem hvilket, Gud ville tugte sit ulydige folk. Deres straf skulle stå i forhold til deres intelligens og til de advarsler, de havde forkastet. “Hele dette land skal blive til ørk og øde,” erklærede profeten, “og disse folkeslag skal trælle for Babels konge i halvfjerdsindstyve år. Men når der er gået halvfjerdsindstyve år, hjemsøger jeg Babels konge og folket der for deres misgerning, lyder det fra HERREN, også kaldæernes land hjemsøger jeg og gør det til evige ørkener. ret
I lyset af disse tydelige ord der forudsagde fangeskabets varighed, virker det besynderligt at nogen skal fremholde Israelitterne snart vender tilbage fra Babylon. Og alligevel var der i Jerusalem og i Babylon dem som vedholdende opmuntrede folk til håb om hurtig udfrielse. Gud behandlede disse falske profeter uden omsvøb, og derved hævdede Jeremias sandhed, Hans budbringer. ret
Indtil tidens ende vil mennesker rejse sig for at skabe forvirring og oprør blandt det folk, der bekender sig til at adlyde Guds lov. Men lige så sikkert som guddommelig straf blev udmøntet på de falske profeter på Jeremias’ tid, vil de, der øver ondskab i dag, få deres fulde mål af gengældelse, for Herren har ikke forandret sig. De, som profeterer løgne, opmuntrer mennesker til at tage let på synd. Når de frygtelige følger af deres onde gerninger åbenbares, prøver de, hvis det er muligt, at gøre den, der trofast advarede dem, ansvarlig for deres vanskeligheder, ligesom jøderne beskyldte Jeremias for deres dårlige skæbne. ret
De, der følger en oprørsk kurs mod Herren, kan altid finde falske profeter, der vil retfærdiggøre deres handlinger og smigre dem til deres ødelæggelse. Falske ord skaber ofte mange venner, som det er illustreret i tilfældet med disse falske lærere blandt israelitterne. Disse såkaldte profeter fandt i deres foregivne iver for Gud mange flere troende og efterfølgere end den sande profet, som gav det enkle budskab fra Herren. ret
Med henblik på disse falske profeters arbejde, blev Jeremias anvist af Herren til at skrive breve til hærfører, ældste, præster, profeter og alle folk som var blevet taget til fange af Babylon, påbød dem at ikke forlokkes til at tro at deres udfrielse var nær, men underlægge sig i stilhed, udøve deres erhverv, og danne sig fredfyldte hjem iblandt deres sejrherrer. Herren påbød dem ikke at lade såkaldte profeter eller spåmænd bedrage dem med falske forventninger. Igennem Sin tjener Jeremias forsikrede Han dem om at de efter halvfjerds års trældom skulle udfries, og skal vende tilbage til Jerusalem. Gud ville lytte til deres bønner og vise dem Sin gunst, da de ville vende sig til Ham med alle deres hjerter. ”Vil jeg lade mig finde af eder, lyder det fra Herren, og vende eders skæbne og sanke eder sammen fra alle de folkeslag og alle de steder, jeg har bortstødt eder til, lyder det fra Herren, og føre eder tilbage til det sted, fra hvilket jeg førte eder bort. ret
Med hvilken øm medfølenhed informerede Gud sit tilfangetagne folk om hans planer for Israel! Han vidste hvilken lidelse og ulykke de vil gå igennem, hvor de forledes til at tro, efter de falske profeters forskrifter, at de hurtig skal overbringes og bringes tilbage til Jerusalem. Han vidste at denne tro vil gøre deres stilling meget vanskelig. Alle anstrengelser fra deres side til at regenerere frihed og vække kongens årvågenhed og voldsomhed, og få indskrænket deres frihed som følge deraf. Herren ønskede at overlade dem stille til deres skæbne, og gøre deres trældom så behagelig så mulig. - konkluderes ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 3.kv 2001. s. 8, 2.kv 2004. s. 34. Egw Bibelkommentaren bind 4 side 1158 |
afsn nr:4 | Egw Bibelkommentaren bind 4 side 1158 |
afsn nr:5 | Egw Bibelkommentaren bind 4 side 1158 |
afsn nr:6 | Egw Bibelkommentaren bind 4 side 1158 |
afsn nr:7 | Egw Bibelkommentaren bind 4 side 1158 |
afsn nr:8 | |