Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 14. marts 1878

En appel til menighederne

Vor indflydelse har en vis konsekvens; den er aktiv og stadig tællende på den ene side eller den anden. Vi bygmestre, enhver af os, og vi bygger enten Guds sag op, eller vi bygger satans sag op. Der er mange som er mere engageret i at bygge Satans sag end vi har den mindste idé om. Mange som bekender Kristus har ikke opbevaret ham i deres hjerter. Kristus forbliver ikke i dem, og de forbliver ikke i Kristus. De er blot til besvær, blottede for frugter, og den forbandelse som Kristus udsagde for figentræet vil lige så sikkert på dem som lige så sikkert som det falder på det gode figentræ. Hvilken tid lever vi i! helt i prøvetidens sidste ende! Disse gyldne øjeblikke må visselig udnyttes. Hvor er Guds forvaltere, som han har betroet midler til dem at bruge i hans sag, og udbrede sandhedslys til dem som nu er i mørke? Hvor er de missionærere som føler arbejdes byrde, og som vil tage ud til andre lande, og til folk, og andre tungemål og gøre den rede til den store dag, som er lige over os?   ret

Der er nu brug for penge. En dollar som der brug for nu, er lige så meget værd som et hundrede dollars vil være om lidt, når midlerne flyder ind i forrådskammeret. Kaldet kommer fra Europa efter midler til at publicere traktater og blade i det italienske sprog. Hvem har pengene parat, og vil hjælpe nu: lige nu, hvor Europa rækker sine hænder ud, og råber: Hjælp os med at få sandhedens lys frem for disse som er ved at gå fortabt? Vi prøver at sælge alle vore ejendomme så vi kan få midler til at bruge nu! Oh! hvorfor vil de med penge ikke bruge dem nu? Hvorfor vil de holde alle de midler tilbage fra Guds sag, som Gud har betroet i deres hænder, at bruge i tidens behov. Jeg føler noget intenst om dette emne. Mennesker berøver Gud, og med selvtilfredshed ser de op og siger: ”Hvori har vi berøvet dig?” Svaret kommer fra ham: ”Med tiende og gaver.” Der er mennesker i sabbatsholdernes rækker som holder fast i deres jordiske rigdom. Det er deres gud, deres afgud; og de elsker deres penge, deres gårde, deres kvæg, og deres købmandsforretninger mere end de elsker deres Frelser, som blev fattig for deres skyld, så de, gennem hans fattigdom kan blive rige. De ophøjer deres jordiske rigdomme, betragter dem af højere værdi end menneskesjæle. Vil disse have et ”Vel gjort” udsagt til dem? Nej; aldrig. Den uigenkaldelige dom ”Gå bort” vil falde over deres forskrækkede sanser. Kristus har ikke brug for dem. De har været dovne tjenere, ophobet de midler Gud har givet dem, medens deres medmennesker er gået tabt i mørke og vildfarelse.   ret

Min sjæl føler meget dybt på dette punkt. Vil bemidlede menneske sove indtil det er for sent? indtil Gud skal afvise dem og deres rigdomme, og sige: ”Og nu, I rige! klag og græd over den elendighed, som venter jer. Jeres rigdom er rådnet op, og jeres klæder er mølædte; jeres guld og sølv er fortæret af rust, og den rust skal være et vidne imod jer”. Hvilken åbenbaring gøres ikke på Guds første dag, når ophobede rigdomme, og lønninger holdes tilbage af bedragere, der råbre mod deres ejere, som var bekendende gode kristne, og smigrere sig selv med at de holdt Guds lov, når de elskede vinding højere end Kristi blods indkøb, menneskesjæle!   ret

Nu er det tid til alle at arbejde, dem som er betroet med fem talenter og dem som kun har ét. Dem med begrænsede talenter står til ansvar over for Gud for deres begrænsede ansvar. Enhver har fået betroet sit arbejde, og Mesteren vil kræve udnyttelse af enhver, af de talenter han er blevet betroet. Så vil mange svare på Guds dag, når han spørger: Hvad har I gjort for mig, som gav af mine rigdomme, min ære, min befalingsret og mit liv for at frelse jer fra fordærv? Dem som ikke har gjort noget, vil ikke kunne sige noget på den dag. De vil se synden i deres forsømmelse. De har berøvet Gud for en livslang tjeneste. De har ikke påvirket nogen for godt. De har ikke bragt en eneste sjæl til Jesus. De føler sig tilfreds med at ikke gøre noget for Mesteren, og de møder ingen løn, men evigt tab. De går tabt med de onde, selvom de er bekendende Kristi efterfølgere.   ret

Ingen bør knurre ovre at de ikke har større talenter. Når de bruger dem til Guds ære vil de udnytte det, Gud har givet dem. Nu er det ikke tid til at begræde vor position i livet, og udvise forsømmelighed, når det drejer sig om at bruge vor evner, fordi vi ikke har andres evner og position, og siger: Oh om jeg havde denne gave og evne, om jeg så måtte investere en stor kapital for min Mester. Hvis disse personer bruger deres ene talent klogt og godt, så er det alt hvad Mesteren forlanger af dem.   ret

Se på vore menigheder. Der er kun få virkelige arbejdsfolk i dem. De fleste er uansvarlige mænd og kvinder. De fe føler ingen byrde for sjæle. De udviser ingen hunger og tørst for retfærdigheden. De løfter aldrig når arbejdet bliver vanskeligt. Der er nogen som kun har eet talent, og skjuler det i en serviet, og graver den ned i verden; som er at de bruger al den indflydelse de har i deres timelige arbejde. Når man opsøger tingene i dette liv, mister de det fremtidige, evige liv, der har langt mere overmådelig og evig herlighedsvægt. Hvad kan der siges og gøres for at vække denne klasse menighedsmedlemmer til at mærke deres ansvarlighed over for Gud? Måtte de mange bekendende kristne lovholdere høre de frygtelige ord: “Og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren.”   ret

Enhver mand og kvinde og barn bør være medarbejder for Gud. Hvor der nu er en som mærker en byrde for sjæle, bør der være et hundrede. Hvad kan vi gøre for at vække folk til at udnytte den indflydelse og de midler de allerede har til Mesterens ære? Lad dem som har et talent gøre det rigtigt, og derved vil de finde at det fordobles. Gud vil acceptere “efter hvad et menneske har, og ikke efter hvad han ikke har.” Der har altid været, og der vil altid være, forskellige gaver. Det er ikke gaverne alene som Gud forlanger og accepterer, men han kalder også på de mindre talenter, og vil acceptere dem hvis mennesker vil bruge dem til hans ære. Er vi ikke blevet tjenere for Mesteren ved hans nåde? Hvis ikke, så er den ejendom vi har fået betroet kun Herrens talenter. Kapitalen er hans, og vi er ansvarlig for dens brug eller misbrug.   ret

Jeg håber at enhver menighed vil anstrenge sig for at vække dem som ikke gør noget. Måtte Gud få dem til at indse at han kræver et talent af dem som er benyttet; og hvis de ikke får flere talenter end dette ene, vil de lide tab af det ene talent, og også deres egne sjæle. Vi håber at se en forandring i vore menigheder. Husholderen forbereder sig på at vende tilbage og kalde sine forvaltere til regnskabsaflæggelse for de talenter de har fået betroet. Gud ynkes over dem der ikke gør noget! Dem som hører det velkomne bifald: “Vel gjort du gode og tro tjener,” har gjort vel i at udnytte deres evner og midler til Guds ære. Hvem vil komme frem og hjælpe Herren, og hjælpe Herren imod den mægtige? Satan er en aktiv, opfølgende og trofast leder med sit arbejde, han fører sine hære. Han har trofaste vagtfolk overalt. Hvad gør Jesu Kristi tjenere? Har de rustningen på? Er de tapre og pålidelige og imødekommer og modstår fjendens stærke styrker? Eller sover de, og forventer at andre gør deres arbejde?   ret

Der ønskes tapre mennesker i alle menigheder. Alle medlemmer bør være vågne og aktive, føle at han står til ansvar for menighedens fremgang. Grunden til at der er så megen splid i menighederne er fordi de gør så lidt for Gud. Satan giver dem et arbejde at gøre for ham, idet er kværuleres, knurres og tales nedmuntrende. I vil altid finde at dem som investerer mindst i Guds sag er dem som vil bekymre sig mest om dem ved arbejdes hoved bruger de midler de har fået betroet. Dem som gør mindst har den mindste tro. De er som Judas, som ikke undede penge til Genløserens bekvemmelighed, velsignelse og ære. Men lad menighedsmedlemmerne komme frem hver især, enhver der gør hvad han kan, og alt hvad Gud forlanger, og så vil disse ubetydelige vanskeligheder ikke eksistere. Sindet vil optages af værkets storhed, og lægge planer for at fremme det, så de ikke skal bruge tid til at undersøge deres brors arbejde og motiver.   ret

Lad alle være vågne, for tiden er nær hvor det vil siges: “Lad den urene blive ved at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved at leve helligt.” Lige nu er det tid til at søge karakterrenhed og hellighed, og opnå de hvide klæder, så vi kan forberedes til en plads ved Lammest bryllupsmåltid.
E. G. White.   ret