Review and Herald d. 15. marts 1906
Et helligt folk
”Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit liv mod den rædsomme fjende; skjul mig for ugerningsmændenes råd, for udådsmændenes travle hob. Der hvæsser tungen som sværd, lægger giftige ord på buen for i løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset. Ihærdigt lægger de onde råd, skryder af, at de lægger snarer siger: ”Hvem skulle se os?” De udtænker onde gerninger, fuldfører en gennemtænkt tanke og menneskets indre og hjerte er dybt. ret
”Da rammer Gud dem med en pil af slaget rammes de brat; han styrter dem for deres tunges skyld. Enhver, som ser dem, ryster på hovedet; alle mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans hænders geming; de retfærdige glædes i Herren og lider på ham, de oprigtige af hjertet jubler til hobe!” ret
Dette skriftsted (Sal 64) vil blive opfyldt bogstaveligt. Alt som kan rystes vil blive rystet, så de ting der ikke kan rystes må vare ved. Jeg forbavses når jeg ser Guds folks fortid, nutid og fremtid. Herren vil have et rent og helligt folk, - et folk som vil stå enhver prøve. Enhver som tror har nu brug for at ransage sit hjerte med et tændt lys. ret
Vi kan godt stille det samme spørgsmål som den lovlærte gjorde: ”Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?” Kristus sagde til ham: ”Hvad står der skrevet i loven? Hvad læser du?” Svaret lød: ”Du skal elske Herren din Gud, af hele dit hjerte, og med hele din sjæl, og med al din styrke, og med hele dit sind; og din næste som dig selv.” Og Kristus sagde: ”Du har svaret rigtigt; gør dette, og du skal leve.” ret
Synderens eneste håb
”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, at enhver som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv.” Gud er vor skaber, velgører og beskytter. Som alt det godes Ophav, er han i stand til at opfylde sin hensigt ved at skabe mennesker. ret
Den ondskab, der fylder vor verden, er resultatet af Adams vægring ved at tage Guds ord som det øverste. Han adlød ikke og faldt under fjendens fristelse. “Synden kom ind i verden ved ét menneske, og døden ved synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker, fordi de alle syndede.” Gud erklærede: “Den sjæl, der synder, den skal dø.” Og uden forløsningsplanen er mennesker dømt til døden. “Alle har jo syndet og mangler herligheden fra Gud.” Men Kristus gav sit liv for at frelse synderen fra dødsdommen. Han døde, så vi kunne leve. Til dem, som tager imod ham, giver han kraft, som gør dem i stand til at adskille sig fra det, som vil stille dem der, hvor de må fordømmes og straffes, hvis de ikke vender tilbage til deres loyalitet. ret
Kristus er synderens eneste håb. Ved sin død bragte han frelse inden for alles rækkevidde. Gennem hans nåde kan alle blive loyale indbyggere i Guds rige. Kun ved hans offer kunne frelsen komme inden for mennesket rækkevidde. Dette offer har gjort det muligt for mænd og kvinder at opfylde de betingelser som kom ud af himlens rådssamlinger. ret
Kristus kom til denne jord og levede et liv i fuldkommen lydighed så mænd og kvinder, gennem hans nåde, også kan leve et liv i fuldkommen lydighed. Dette er nødvendigt for frelse. Uden hellighed skal intet menneske se Herren. ret
Vi har fået fremholdt en forunderlig mulighed at være ligesom Kristus – lydig mod alle Guds loves principper. Men i os selv er vil helt magtsløse til at få denne tilstand. Alt hvad der er godt i mennesket, kommer til mennesket gennem Kristus. Den hellighed som Guds Ord erklærer må vi have før vi kan frelses, er resultatet af guddommelig nådes arbejde, idet vi bøjer os i underdanighed for Sandhedsåndens disciplin og betvingende indflydelse. ret
Menneskets lydighed kan kun gøres fyldkommen ved røgelsen fra Kristi retfærdighed, som fylder enhver sand lydighedshandling med guddommelig vellugt. Den kristnes del er at blive ved med at overvinde enhver fejl. Han skal hele tiden bede frelseren om at hele hans syge sjæls uorden. Han har ikke visdom og styrke som han ikke kan overvinde. De tilhører Herren, og han giver til dem hjælp, som søger ham ydmygt og angerfuldt. ret
Forvandlingsarbejdet fra uhellighed til hellighed er et vedvarende arbejde. Dag for dag arbejder Gud for menneskets helligelse, og mennesket skal samarbejde med ham, ved at anstrenge sig udholdende for at få nogle rigtige vaner. Den måde som vi skal udvirke vor egen frelse på, er tydeligt anført i det første kapitel af Peters andet brev. Vi skal hele tiden lægge nåde til nåde, og når vi gør dette, vil Gud arbejde for os på mangfoldige måder. Vi er hele tiden parat til at høre og besvare det det angerfulde hjertes bøn, og nåde og fred mangedobles for hans trofaste. Han giver dem gladelig de velsignelser de behøver i deres kamp mod de onder, der har besat dem. Dem som lytter til rådene i hans Ord, skal ikke lide af mangel på gode ting. ret
Grunden til at mange, som tidligere kendte og elske frelseren, nu er i mørke, og vandrer langt borte fra ham, er at de i selvsikkerhed og selvtilstrækkelighed har fulgt deres egne tilbøjeligheder. De vandrede ikke på Herrens vej – den eneste vej med fred og lykke. I ulydighed afskærer de sig selv fra at modtage hans velsignelser, skønt de i lydighed kunne være gået frem i hans styrke. ret
Det overmådelige bevis Gud giver for at han ønsker alles frelse, vil være de menneskers dom som afviser himlens gave. På den sidste store dag, hvor alle vil belønnes eller straffes efter deres lydighed eller ulydighed, vil Golgatas kors vise sig tydeligt for dem, som står foran hele jordens Dommer og skal have afsagt dom for evigheden. De bliver i stand til at forstå noget af den kærlighed Gud har udtrykt for faldne mennesker. De ser hvor meget han er blevet vanæret af dem, som har fortsat i overtrædelse, valgt side med Satan, og vist foragt mod Jehovas lov. De ser at lydigheden mod denne lov, ville have bragt dem liv og sundhed, velstand og evigt gode. ret
I dag sendes der engle for at tjene dem, der skal være frelsens arvinger, for at hjælpe dem til at undfly trældommen i Satans magt, og stå som trofaste volontører i hans hær, som udholdt lidelse og pinsler i denne verden, for deres skyld. Ethvert menneske har fået frihed til at vælge. Det er op til ham at beslutte om han vil stå under oprørets sorte banner, eller under Fyrsten Emmanuels blodbestænkte banner. Med stor bekymring overvåger himlen kampen mellem godt og ondt. Ingen andre end de lydige kan gå ind af Guds stads porte. Dødens dom bliver afsagt over dem som vælger at fortsætte i overtrædelse. Jorden vil renses for deres misgerninger, deres trods mod Gud. ret
“En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke.” ”Thi se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå, og dagen, som kommer, skal lade dem gå op i luer, siger Hærskares Herre, så der ikke levnes rod eller gren at dem. . . . . de skal blive til støv under eders fodsåler, den dag jeg griber ind, siger Hærskares Herre.” ret
Dem som nægter at tilpasse sin karakter til den guddommelige lignelse kan aldrig gå ind i Guds stad. De har afskåret sig selv fra lykke, håb, fred og glæde som kunne være deres. Havde de antaget Kristi nåde, ville de være gjort stærke til at modstå fjendens fristelser; og til sidst ville de have taget imod den hellige by som Guds sønner og døtre, til evig velsignelse, og leve et liv der måler sig med Guds liv. ret
Men med de sørgelige ord som Gud omtalte Israel med, vil han også være nød til at sige til mange, mange der lever på jorden i dag: ”Jeg, Herren, jeg er din Gud! Som førte dig op fra Ægypten; luk din mund vidt op, og jeg vil fylde den! Men mit folk ville ikke høre min røst, Israel lød mig ikke.” Gud ville have glædet sig over at regne dem til at være sammen med de hellige i lyset, men han kunne ikke; for de afviste alle hans indbydelser og appeller. Han sagde: ”Da lod jeg dem fare i deres stivsind, de vandrede efter deres egne råd. Ak, ville mit folk dog høre mig, Israel gå mine veje! Da kued jeg snart deres fjender, vendte min hånd mod deres uvenner! Deres avindsmænd skulle falde og gå til grunde for evigt; jeg nærede dig med hvedens fedme, mættede dig med honning fra klippen!” ret
Den guddommelige karakterstandard
Guds lov er en afskrift af hans karakter, og kun dem som adlyder denne lov vil han acceptere. Al lydighedsnægtelse mod Guds lov er oprør. Det er i menneskets højeste interesse at adlyde Guds lov; for tilpasning til denne lovs principper er absolut nødvendig for at danne en retskaffen karakter. De livsregler som Herren har givet, vil gøre mennesker rene, lykkelige og hellige. Kun dem som adlyder disse regler kan høre ordene fra Kristi læber: ”Kom højere op.” ret
Afgudsdyrkere fordømmes af Guds ord. Deres dårskab består i at stole på selvet for at få frelse, i at bøje sig ned for deres egne hænders værk. Gud sætter dem i gruppe med afgudsdyrkere, som stoler på deres egen visdom, deres eget påfund, som stoler på deres rigdomme og kraft for at få success, som stræber efter at styrke sig selv ved alliance med mennesker, som verden kalder store, men som undlader at skelne hans lovs bindende krav. ret
Gud vil mere end opfylde de højeste forventninger hos dem, som sætter deres tillid til ham. Hans ønsker at vi, når vi er ydmyge og angerfulde, husker på at han kan og vil manifestere sig selv for os. Han er glad når vi beder indstændigt om barmhjertighed og velsignelser, som begrundelse for at han giver os højere og større velsignelser. Han æres når vi elsker ham, og bærer vidnesbyrd om at vi virkelig har kærlighed til at holde hans bud. Han æres når vi sætter den syvende dag til side, som indviet og hellig. For dem der gør dette er sabbaten et tegn, ”At de måtte vide,” erklærer Gud, ”at jeg er Herren der helliger dem.” Helliggørelse betyder vanemæssig fællesskab med Gud. Der er ikke noget der er så stort og mægtigt som Guds kærlighed for hans børn. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2000. s. 18 |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |
afsn nr:17 | |
afsn nr:18 | |
afsn nr:19 | Egw Bibelkommentaren bind 1 side 1105 |
afsn nr:20 | Egw Bibelkommentaren bind 7 side 908 |