Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. marts 1908

Regeringen i Kristi rige er ikke som en jordisk regering. Den er en fremstilling af deres karakter som omgærer riget. "Hvori skal vi ligne Guds rige?" spurgte Kristus, "eller med hvad skal vi sammenligne det?" Han kunne ikke finde noget på jorden der kunne klare en fuldstændig sammenligning. Hans hof var et hvor hellig kærlighed bor, og hvis tjenestefolk og øvrige ansatte er begavet til at udøve godhed. Han pålægger Sine tjenere til at være medynkende og elskelige, Hans egne egenskaber, i al deres embedsarbejde, og finde deres lykke og tilfredshed i at genspejle den guddommelige naturs kærlighed og medfølelse over for alle de omgås.   ret

Regeringsformen i Kristi rige er ikke som nogen jordisk regeringsform. Den er en repræsentation af karaktererne hos dem, der udgør riget. "Så sagde han: "Hvad ligner Guds rige? Hvad skal jeg sammenligne det med?" Luk 13,18. Han kunne ikke finde noget på jorden der ville udgøre en perfekt sammenligning. Hans hof er et sted, hvor hellig kærlighed er rådende, og hvor embeder og stillinger udmærker sig ved næstekærlighed. Han byder sine tjenere at indflette medlidenhed og miskundhed, hans egne egenskaber, ind i alle deres embedes funktioner.....   ret

Betragt Zion, vore festtiders by, dine øjne skal se Jerusalem, den sorgløse boplads, et telt, der ikke tages ned, hvis pløkke aldrig rykkes op, og hvis reb ikke brister. Nej, Herren, den Mægtige, giver os et sted med floder, med brede kanaler. Men der sejler ingen flodbåde, ingen mægtige skibe færdes der. For Herren er vor dommer, Herren er vor hersker, Herren er vor konge, han vil frelse os. Dine reb er slappe, de holder ikke masten fast, de strammer ikke banneret ud. Da deles der bytte i mængde, halte får del i rovet. Ingen indbygger skal sige: Jeg er syg! Folket, der bor der, har fået synden tilgivet. Es 33,20-24.   ret

Men I skal fryde jer og juble til evig tid over det, jeg skaber. For jeg skaber Jerusalem om til jubel, dens folk om til fryd; jeg vil juble over Jerusalem og fryde mig over mit folk. Der høres ikke mere gråd eller skrig. Der er ikke længere børn, der dør som spæde, eller gamle, der ikke lever deres tid til ende. Ung er den, der dør som hundredårig, og den, der ikke når de hundrede, er forbandet. Es 65,18-20.   ret