Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. marts 1889

Har din sjæl det godt? [Formiddagsprædiken i South Lancaster, Mass., 13. Jan, 1889.]

Et alvorsfuldt arbejde ligger foran os. Vi skal berede os for dommen. Det store spørgsmål er: Hvorledes går det mig? Har jeg fulgt det lys, som Gud har givet mig? Dersom du nu har tro til at gribe Guds løfter, så vil du have større tro, når større prøver kommer. Nu tiden er af stor betydning, og det gælder for os at benytte den vel. Nu er det tid at vide, om Kristus er i os, det herlighedens håb. Vi må blive i Kristus. "Jeg er vintræet," siger Frelseren, "I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt." Men om vi bliver i ham, kan vi bede om, hvad vi vil, og det skal gives os.   ret

Jeg har en tvillingsøster, som ikke synes at være i stand til at fatte troens simple grund. Hun lider meget af sygdom, men hun kunne være meget stærkere, dersom hun blot havde tro. Jeg skrev nylig til hende og sagde: "Dersom der er noget, jeg kan gøre for dig, eller noget, du ønsker, så lad mig kun vide det, og du skal få det." Hun troede, jeg mente, hvad jeg sagde, og skrev til mig, at hun tænkte, en rullestol, hvorom hun havde hørt tale, ville være en stor hjælp for hende. Hvordan kan det være, at hun tror mit ord og dog ikke kan tro Jesu løfter? Når jeg skriver til hende, vil jeg vise tingene i netop dette lys.   ret

En søster i Oakland kom til mig og sagde: "Erindrer du ikke, at du lovede at give mig et eksemplar af Den store Strid, når der bliver trykt et nyt oplag? "Gjorde jeg, " var mit svar, "og tror du virkelig, at jeg mente det?" "Ja, naturligvis," svarede hun. "Hvordan kunne du tro det?" spurgte jeg; "er det ikke mærkværdigt, at du tror det, simpelthen fordi jeg lovede det?" Hun så forbavset på mig. Jeg sagde dette, fordi hun før havde klaget over, at hun ikke kunne tro Gud. "Nuvel," sagde jeg, "hvordan kan det være, at du kan stole på mine løfter, men ikke tro din himmelske Faders ord? Hvordan kan det være, at du kan have tillid til et stakkels, skrøbeligt menneske, men ikke til den evige, uforanderlige Gud? Jeg havde glemt mit løfte; men Gud glemmer aldrig sine. Hvorfor kan du ikke tro ham på hans ord, ligesom du tror mig på mit ord? Vi ærer Gud, når vi tror ham på hans ord og vandrer i tro, fuldt forvissede om, at han mener, netop hvad han siger. "Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?" Hele himlen blev udgydt over mennesket i den ene gave, og hvordan kan vi betvivle vor Himmelske Fader?   ret

Guds løfter er rige og overmådelige; og hvorfor er det så at der er så lidt kraft og succes med Guds budbringere? - Der er en mangel den tro som kræver hans ords løfter. Lad prædikanterne gå frem for Gud og sige: "Jeg vil ikke lade dig gå, før du velsigner mig." Lad dem aldrig rejse sig fra deres knæ før arbejdet er udrettet. Der forkyndes for meget uden den tjeneste som Gud ønsker I skal gøre. Prædikanter bør ikke tænke at hans arbejde er gjort når han forlader talerstolen. Han bør gå til hver enkel sjæl, og arbejde med dem i Kristi Ånd. O, om I ville gå til de fortabte, og lade jeres hjerter brydes for dem, vi bør se et arbejde der ligner det som blev gjort i 1844. Den gang kunne I have set tre ud af fire frugtplantagen, to eller tre i en stald, fem eller seks i et kammer, der beder sammen med Gud for sjæle. Når de kommer til mødet, bliver deres ansigter lyst op af Guds herlighed.   ret

Vi taler alt for meget om Satans store magt. Det er sandt, at Satan er mægtig; men lovet være Gud, vi har en Frelser, der er endnu mægtigere, og som har nedstyrtet den mægtige fra Himmelen. Vi taler om vor store modstander, beder om beskyttelse mod ham og tænker på ham, og derved bliver han større og større i vor indbildning. Hvorfor ikke tale om Jesus? Hvorfor ikke tænke på hans magt og hans kærlighed. Satan synes godt om, at vi taler om og tænker på ham. Lad os ikke gøre ham denne fornøjelse, men hellere tænke på og tale om Jesus, dvæle ved hans egenskaber og ved at beskue ham blive forvandlede efter hans billede.   ret

Johannes så et Lam på Zions bjerg og med det 144.000, som havde dets Faders navn skrevet på deres pander. De bar himmelens segl. De afspejlede Guds billede. De var fyldt af den Helliges lys og herlighed. Dersom vi skal have Guds billede og bære hans segl, må vi adskille os fra al uretfærdighed. Vi må forsage enhver ond vej, og så må vi lægge vor sag i Kristi hånd. Mens vi arbejder på vor egen frelse med frygt og bæven, vil Gud virke i os både at ville og at udrette efter sit velbehag. Mens du må gøre din egen del, er det dog Gud, der må hjælpe dig og helliggøre dig. Kristus gør os bodfærdige, så han kan tilgive os. Vi har en ide om, at vi må gøre en del af arbejdet alene. Vi har troet, at der er to eller tre skridt, som vi må tage uden nogen hjælp eller støtte. Men sådan forholder det sig ikke. Guds Ånd bønfalder og drager sjælen hele tiden mod rigtige hensigter og ind i harmoni med Guds lov. Indbydelsen gives til de hjælpeløse: "Hid alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk!" Så snart vi skiller os fra det onde og vælger at tjene Gud, besvarer vi denne indbydelse.   ret

Lad os vogte os for at tage det første skridt på overtrædelsens vej. Vi må ikke følge vore egne ønsker, ikke lade os lede af vore egen begæringer. Vi skal fornægte os selv, tage vort kors op og følge Jesus. Vi må gøre alt, som står i vor magt, for at adskille os fra alt, der er Gud imod. Hvordan kan vi opløfte hellige hænder uden vrede og trætte, dersom vi begår uretfærdighed? Når du har overtrådt Guds lov og siden åbner din bibel, forekommer det dig, som alle Guds vredes trusler er rettet mod dig, og dit vidnesbyrd i menigheden bliver fuldt af vantro og mørke. Derved ærer du ikke din himmelske Fader, men fremstiller ham, som om han ikke var villig til at tilgive dig, når du ønsker at vende tilbage til ham. Han har lovet: Søger I mig, skal I finde mig, når I søger mig af hele jeres hjerte." Hvorfor kan du ikke tro Herren på hans ord? Hvorfor kan du ikke med et oprigtigt hjerte tilegne dig Guds forjættelser, som han har givet også til dig?   ret

Medens jeg var i Europa, fik jeg brev fra en søster, som befandt sig i den dybeste fortvivlelse. "Kan du ikke sige et ord, som kan opmuntre mig?" skrev hun; "kan du ikke sige mig noget, jeg kan gøre for at blive befriet fra denne tunge byrde?" Den næste nat drømte jeg, at jeg og denne søster var i en have, og at en høj, smuk person førte os omkring. Jeg var netop i færd med at plukke nogle yndige blomster og nyde deres vellugt, da hun kaldte min opmærksomhed på nogle stygge tidsler, som stod et stykke borte. "Ak," klagede hun, "er det ikke sørgeligt, at der også i denne dejlige have skal findes torne og tidsler?" Da vendte vor fører sig til os og sagde: "Rør ikke tornene og tidslerne, for de vil bare såre dig, men sank roser og liljer" - og nu gør hun det. Lad os tænke på det, som er behageligt og godt, og glemme det, som er ondt. "I øvrigt, brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!"   ret

Hvis I havde en børnefamilie som I gav mange behagelige og nyttige ting, og de skulle plukke noget ud som de ikke havde noget imod, og skulle tale om dens mangler, og knurre og ærgre sig fordi en ting ikke lige passede dem; hvordan ville du tro at de ville gengælde den godhed og venlighed du gav dem? Ville du føle at dine anstrengelser blev belønnet som de burde? Ville det ikke såre dit hjerte at finde dine børn så utaknemmelige og så upåagtet din kærlighed imod dem?   ret

Den dyrebare bibel er Guds have, og hans forjættelser er roserne og liljerne. Hvorfor opsamler du ikke disse yndige blomster og lade tidslerne være? Hvorfor tænker du ikke mere på Jesu kærlighed? Hvorfor bringer du ikke mere solskin ind i dit liv ved at tænke på alle de velsignelser, du har nydt, alle de goder, du har modtaget? Jo mere du takker Herren, des mere vil du få at takke ham for. Hele verdensaltet betragter os. Og se, hvor meget Gud har gjort for vor frelse! Han har givet sin enbårne Søn i døden for os, og Sønnen var villig til at forlade sin trone i Himmelen og komme til verden for at frelse vor faldne slægt. Profeten siger: "Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, én man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget. Men det var vore sygdomme, han tog; det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt." Kristus bragte et evigt offer for os på Golgata. Hvoraf kommer det da, at vi altid taler om vore sår? Hvorfor er de ikke lægt? Han døde, for at vore synder kunne tilgives, og han bliver vor retfærdighed. Når Satan siger til dig, at du er en synder, så sig, at du ved det godt, men Kristus kom til verden for at frelse syndere, og han er din frelser. Jeg elsker ham, jeg tror på ham i dag.   ret

Opløft din sjæl fra vantroens og syndens sumpland til Guds sandheds herlige solskin, og tro på Gud som alle gode gavers giver, som den evige barmhjertigheds og kærligheds ophav, såvel som på, at han ikke vil holde den skyldige for uskyldig. Mød godhed med godhed. Rens sjælens tempel fra al besmittelse, at Guds Ånd kan komme ind. Vær et skinnende lys i verden. Ransag Bibelen, grav dybt i dens miner efter sandhedens kostelige skatte. Da vil dit vidnesbyrd altid blive lysere og lysere til Guds ære. - Således kan vi alle have en liden himmel i vort indre, idet vi vandrer mod hjemmet deroppe. Allerede her kan vi lære den sejrssang, som engang skal synges på Zions bjerg. Priset være Herrens navn for hans uendelige kærlighed mod os!   ret