Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 19. marts 1895

Fortæl om Guds handlinger igen.

Det vil vække troen og opmuntre håbet i Guds folks hjerter udførligt at tænke over hans handlemåde med dem i det forgangne. "Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og forkynder jer, at Gud er lys, og der er slet intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, og dog vandrer i mørket, så lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, så har vi fællesskab med hverandre, og Jesu, hans Søns, blod renser os fra al synd. "l Joh. 1,5-7.   ret

Dette er vidnesbyrdet vi ønsker at frembære, og det er et opløftende vidnesbyrd. Det er det vidnesbyrd folk behøver over alt. Argumentative prædikener blødgører ikke og underlægger ikke sjælen. Dem som har været medarbejdere sammen med Gud har haft en erfaring af højeste værdi, og der er brug for denne erfaring i denne tid. Menighederne overalt behøver det budskab Johannes frembar. Det bør frembæres til dem, af mennesker som forstår grundene til vor tro, som har haft en praktisk erfaring i syvendedags adventisternes tidligere historie, og som har en kundskab til Gud og Jesus Kristus vor Herre. Hvis vi vandrer i lyset, som han er i lyset, får vi ikke noget mørkt, utydeligt vidnesbyrd at aflægge. Vi behøver at fremstille for folket den måde. Gud har ledet os på i fortiden og opregne hans underfulde gerninger til bedste for sit folk. Vi behøver at komme "den første tid i hu, da I, efter at være blevet oplyst, udholdt mangen en lidelsesfuld kamp." Hebr. 10, 32. "Du er et folk, der er helliget Herren din Gud; dig har Herren din Gud udvalgt til sit ejendomsfolk blandt alle folk på jorden. Det er ikke, fordi I er større end alle de andre folk, at Herren har fattet velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle folk; men fordi Herren elskede eder. . . . . Så skal du vide, at Herren din Gud er den sande Gud, den trofaste Gud, der i tusinde slægtled holder fast ved sin pagt og sin miskundhed mod dem, der elsker ham og holder hans bud."   ret

Dem som har haft en lang erfaring i Guds sag, bør værtsættes højt af deres brødre, og deres råd bør sættes af højeste værdi. Der er drevet bort fra troens grundpiller. Det bør være enhver budbringers byrde at sætte Kristi fylde frem. Når den frie gave af Kristi retfærdighed ikke overbringes, er prædikenerne tørre og åndsløse; fårene og lammene får ikke føde. Paulus siger: ”Min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis.” Der er godt gods i evangeliet. Jesus er det levende center for alt. Sæt Kristus ind i enhver prædiken. Lad der blive dvælet ved Jesu Kristi dyrebarhed, barmhjertighed og herlighed indtil Kristus er formet inden i, herlighedens håb.   ret

Herren vil have at vi ser bort fra selvet og ophører med at nedvurdere andre. Lad os samles om det som vor egen erfaring har åbenbaret for os af det dyrebare hos Kristus, og bringe det til andre, som en dyrebar perle der glimter og skinner. Således vil synderen blive tiltrukket til Ham som er fremstillet som den Øverste blandt titusinde og den Eneste helt rigtige. Golgatas kors er for os et pant på evigt liv. Troen på Kristus betyder alt for den oprigtigt troende. Jesu fortjenester sletter overtrædelserne bort, og iklæder os retfærdighedens klædning vævet på himlens vævestol. Livets krone præsenteres for os som hædersbeviset der gives i slutningen af kampen. Disse dyrebare sandheder skal sættes frem i form af levende karaktertræk. Helligåndens arbejde er at åbne sindet op. Jesus sagde: "Han skal tage af mit og forkynde jer det." Er dette løfte ikke blevet bekræftet i vor erfaring?   ret

Herren skal komme snart; der må være en forædlene- og renselses-proces i enhver menighed, for iblandt os er der onde mennesker som ikke elsker sandheden. Der er behov for en karakterforvandling. Vil menigheden rejse sig og tage sine skønne klæder på, Kristi retfærdighed? Snart skal det kunne ses hvem er kar til ære. " Derefter så jeg en anden engel komme ned fra Himmelen; han havde stor magt, og jorden blev oplyst af hans herlighed. Og han råbte med vældig røst og sagde: »Faldet, faldet er Babylon, den store, og den er blevet bolig for dæmoner og tilhold for alskens urene ånder og tilhold for alskens urene og afskyede fugle!" "Da skal I atter kende forskel på retfærdig og gudløs, på den, som tjener Gud, og den, som ikke tjener ham. Thi se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå, og dagen, som kommer, skal lade dem gå op i luer, siger Hærskares Herre, så der ikke levnes rod eller gren at dem. Men for eder, som frygter mit navn, skal retfærds sol opgå med lægedom under sine vinger.”   ret

Her vises tydeligt dem som være kar til ære; for de vil modtage sildigregnen. Enhver sjæl der fortsætter i synd, over for det lys der nu sikker på vor stivej, vil blive forblindede og antage Satans bedrag. Vi nærmer os nu afslutningen af denne verdens historie. Hvor er de trofaste vagtfolk på Zions mure, som ikke vil slumre, men trofast erklære tidspunktet for nat? Kristus kommer for at blive beundret af alle dem der tror. Hvor smerteligt er det ikke at se at Herren Jesus bliver holdt i baggrunden. Hvor få ophøjer hans nåde og ophøjer hans uendelige medfølelse og kærlighed. Der vil ikke være misundelse, jalousi, i deres hjerter som søger at være som Jesus i karakter.   ret

Nu modsættes evangeliet stærkt på enhver måde. Aldrig før har den onde sammensværgelse været stærkere end nu. Mørkets ånder kombinerer sig med menneskeagenter for at sætte dem fast op imod Guds bud. Traditioner og falsnerier ophøjes over Skrifterne: forstand og videnskab over åbenbaring; menneskelig talent over Åndens lære; former og teorier over gudsfrygtens vitale kraft. Vi behøver den guddommelige berøring.   ret

Alligevel siger Jesus til sine efterfølgere: "Min fred giver jeg jer; ikke som verden giver, giver jeg den til jer.” Det er vort privilegium at erkende frelserens kostbarheder som aldrig før. Vor Forløser er en ”Prøvet sten.” Erfaringen er gjort, den store test er blevet anvendt, og med fuldkommen succes. I ham er opfyldelsen af Guds hensigt for at frelse en tabt verden. Aldrig har et fundament været underkastet så strenge trængsler og prøvelser som denne ”Prøvede Sten.” Herren Jehova vidste hvad denne grundpille-sten kunne klare. Hele verdens synder kunne lægges på den. Herrens udvalgte skulle åbenbares, himlens porte rives op for alle som vil tro; dens usigelige herligheder skulle gives til sejrherrerne.   ret

En Prøvet Sten er Kristus, prøvet ved menneskers udholdenhed. Du, O vor Frelser, har taget byrden; du har givet fred og hvile; du er blevet forsøgt, prøvet af troende som har påtaget deres prøvelser som din sympati, deres sorger til din kærlighed, deres sår til din helbredelse, deres svaghed til din styrke, deres tomhed til din fylde; og aldrig, aldrig er en sjæl blevet skuffet. Jesus, min Prøvede Sten, til dig vil jeg komme, øjeblik efter øjeblik. I din nærhed er jeg hævet over smerte. ”Når mit hjerte vansmægter, løft mig da op på en klippe.”   ret

Det er vort privilegium at nye et lifligt samfund med Gud. Hans soneblod er dyrebart fra den troende, hans retfærdigørende retfærdighed er dyrebar. ”Denne ære tilkommer altså jer, som tror.” Når jeg mediterer over hans kilde af levende kraft, hvorfra vi må drage, begræder jeg at så mange mister den glæde at de kunne haft i at se hans godhed. Vi skal være Guds sønner og døtre, vokse i et helligt tempel i Herren. ”Så er I da ikke længer fremmede og udlændinge, men I er de helliges medborgere . . . . opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold med Jesus Kristus selv som hovedhjørnesten.” Dette er vort privilegium. Hvor er himlen forbavset over at menighedens tilstand kunne være så meget verdens hvor enhver sten, på sit rette sted, en levende sten der skal sprede lys. Den sten der ikke skinner er værdiløs. Det som udgør vore menigheders værdi er ikke døde og uvillige stene; men levende stene, der griber de klare strler fra hovedhjørnestenen, helt fra Retfærdighedens Sol, - den strålende herlighed der er kombineret med sandhedens og barmhjertighedens stoler, der mødes med hinanden, retfærdigheden og freden som har kysset hinanden.   ret

Hvis vi i virkeligheden er Kristi efterfølgere, må vi nå en højere standard. Himlen ser med behage på ham, som dyrker Gud i ånd og i sandhed og i hellighedens skønhed. Hele himlen er beskæftiget med at opsøge og frelse det som er fortabt. Men der er mange som ikke ved at de er tabt. De er langt fra åndelighed; de har mistet Gud nærhed; mistet det sande ideal for karakteren og de kopierer det menneskelige i stedet for at kopiere det guddommelige. Hele Himlen er aktiv på at omgive mennesker med lys, og finde anledning til at vise de højeste motiver for at mennesket skal vende tilbage til Guds tjeneste. Verdens forløser har udtænkt sig en ophøjet plan: At forvandle alle som tjener ham i ånd og sandhed til himlens tempel deroppe. Men i Kristi skole er vi altid elever; menneskelige meninger og autoriteter er ikke de styrende kræfter; for Kristi lektier er ånd og liv, og der er ingen grænser for hvor meget sandhedens rige miner udforskes.   ret

Er vi gerning og i sandhed? eller er vi det kun af navn? Kristne er dem som vokser op i et hellig tempel i Herren. Men ”kan Guds tempel og afguder have med hinanden at gøre? Vi er jo den levende Guds tempel, thi Gud har sagt: ”Jeg vil bo og vandre iblandt dem og være deres Gud, og de skal være mit folk.” Dette viser en stadig vækst i kristen karakter, vækst i åndelig sindethed. Kristi menighed i verden skal blive en vældig kraft og et navn og til pris over hele jorden. Jesus har gjort alt, for at dette kan blive virkelighed. Nu er der behov for oprigtige, dybe, inderlige bestræbelser for at gøre fortidens utroskab god igen. Tid, dyrebar tid, er gået tabt i bortflakken og frafald fra Gud. Enhvers karakter skal vejes på den hellige vægtskål; hvis den moralske karakter og den åndelige fremgang ikke svarer til hinanden, vil der blive skrevet "for let" ud for navnet.   ret

Verdens Lys er vor leder, og stien er blevet klarere og klarer idet vi har gået frem i Jesu fodspor. Oh, om vi måtte holdes os nær til vor Leder. Han vil fylde ethvert hjerte med guddommelig kærlighed, - kærlighed til Gud og kærlighed til hinanden. Hvor længe vil der sendes bønner og advarsler, før de værdsættes tilstrækkeligt, til at der agtes på dem? Hvorfor ikke bortlægge al selviskhed, al synd, igennem vor Herre Jesu Kristi nåde? Mange er ikke på sikker grund. De har ikke en klar arveret iblandt de hellige. Men så længe soneblodet overbringes for vor skyld, hvorfor så ikke gøre et alvorligt og grundigt arbejde, og være fuldendt i Kristus Jesus?   ret

Alle, som gør fordring på at være Guds børn, bør daglig søge dybere forståelse af, hvad de tror, ved at ransage Skrifterne for sig selv. De, der ydmygt studerer Jesu karakter, vil genspejle hans billede mere og mere. Man betragter Helligåndens komme til menigheden som noget, der hører fremtiden til, men det er menighedens privilegium at få Helligånden nu. Søg efter den, bed for den. Vi må have den, og Himlen venter på at give den.   ret

Mange kommer til kort i at leve op til deres høje ansvar og privilegier. O, hvor længe vil denne kulde og ufølsomhed fortsætte? Hvor længe vil uoverensstemmelser sønderrive og splitte menigheden? Herren Jesus er i åndelig forstand menighedens hoved, og vi er lemmerne på hans legeme. Menigheden skal "i et og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv. Ham skyldes det, at hele legemet vokser sin vækst, så det opbygges i kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er til målt hver enkelt de!" Kan vi ikke bede mere inderligt om dette, at Guds Helligånd må levendegøre hans folks dømmekraft, så de indser, at ved at aflægge ondskab, ond mistanke, skinsyge vil de besvare Kristi bøn om, at hans disciple må være et, ligesom han er et med Faderen? Kunne det tænkes, at sanserne hos dem, der bekender sig til at tro på sandheden, er lammet? Ser de ikke, at de fornægter Kristus? Forstår de ikke, at de fjernes fra ham ved at handle, som om det var en let sag at være uenig og inddrages i stridigheder? Broder viser kulde over for broder, prædikant mistror prædikant. Menigheden synes at have mistet kærligheden som deres smukke kendetegn, og dens medlemmer har ikke bedre sammenhold end reb af sand. Og dog er Guds dags store krise nær forestående.   ret

Hvad er årsagen til denne selviskhed og blindhed? Hvad betyder denne selvtilfredsstillelse, denne tilbøjelighed til at rive ned og ikke bygge op? Sandheden helliger ikke sjælen og tager enhver tanke til fange under lydighed mod Kristus. Mange klynger sig til deres uafhængighed og vælger deres egen vej, men ikke Guds vej og vilje. I teorien tror man på sandheden, men man tager den ikke til sig i kærlighed, og sjælen efterlades så kold som en jernkile. De, der er helliget ved sandheden,' vil blive et i Kristus Jesus. Det rensende blod fra Guds Lam knytter hjerte til hjerte. Grenene forenes i vintræet.   ret

Trængsler kommer ovre Guds folk, og rajgræsset skal adskilles fra hveden. Men lad ikke Efraim misunde Juda mere, og Juda vil ikke længere genere Efraim. Venlige, ømme og medfølende ord vil flyde ud fra helliggjorte hjerter og læber. Det er absolut nødvendigt at vi er forenede, og hvis vi alle søger Kristi sagtmodighed og ydmyghed, skal vi have Kristi sindelag, og der vil herske enighed.   ret

afsn nr:1adventnyt nov 85
afsn nr:2adventnyt nov 85
afsn nr:3.evangelisering s 186
afsn nr:4evangelisering s 186
afsn nr:5
afsn nr:6
afsn nr:7
afsn nr:8
afsn nr:9
afsn nr:10
afsn nr:11
afsn nr:12adventnyt nov 85
afsn nr:13
afsn nr:14adventnyt nov 85
afsn nr:15adventnyt nov 85
afsn nr:16adventnyt nov 85
afsn nr:17