Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. marts 1958

Idet jeg har ser mange sabbatsholdende adventister blive verdslige i tanker, omgang og klæder, så bliver mit hjerte bedrøvet. Folk som hævder at tro at de har det sidste nådesbudskab at bringe verden, tiltrækkes af verdslige modeklæder, og gør store anstrengelser for at følge dem, så langt som de mener at deres trosbekendelse tillader. Verdslige klæder blandt vore folk, er så bemærkelsesværdige at ikke-troende ofte siger: ”På deres klæder kan du ikke se forskel fra dem fra verden.” Dette ved vi er sandt, selvom der er mange undtagelser.   ret

Der er ikke så få af dem som følger verdens standard. Vi bedrøves over at se at de udøver en indflydelse, der får andre til at følge deres eksempel. Når (244) jeg ser dem, som kalder sig ved Kristi navn, vise sig i verdeliges moder, får jeg den mest smertelige kritik. Deres mangel på Kristi lighed er tydelig frem for alt andet. Over for verdslige såvel som kristne afslører den ydre besmykkelse en mangel på indre besmykkelse, en ydmyg og stille ånds besmykkelse, som er af stor værdi i Guds øjne. . . .   ret

Vi advarer vore kristne søstre mod at tillempe deres klædestil efter verdens stil, og derved tiltrække opmærksomhed. Guds hus vanæres ved nutidens kristendomsbekendende kvinders klæder. Fantastiske klæder, fremvisning af guldkæder og fremtrædende blonder, tilkendegiver på en vis måde et svagt hoved og stolt hjerte.   ret

For at følge i modens kølvand, pådrager mange af vore unge sig omkostninger som deres livsforhold ikke retfærdiggør. Børn af fattige forældre forsøger at klæde sig på samme måde som velhavende. Forældre belaster deres punge og deres gudsgivne tid og styrke med at tillave og omforme klæder der tilfredsstiller deres børns forfængelighed. Hvis vore søstre, som har overflod af midler ville styre deres omkostninger, ikke efter deres rigdom, men efter deres ansvar over for Gud, som kloge forvaltere af de midler de har fået betroet, ville deres eksempel gøre meget for at modstå dette onde der nu er blandt os.   ret

Satan står i baggrunden, bedrager moden, som fører til ødselhed af midlerne. Ved at forme dagens moder, har han en bestemt hensigt. Han ved at tid og penge som bruges på modens krav ikke vil blive brugt til højere og helligere formål. Kostbar tid spildes på at holde de altid foranderlige og aldrig mættende moder. Lige så snart at en stil er indført, findes der på en ny stil, og således må klæderne syes om, for at moderigtige personer forbliver moderigtige. Således forspilder bekendende kristne, med splittede hjerter, deres tid på at give verden (245) næsten hele deres energi.   ret

Denne helt unødige byrde tages op og bæres villigt af vore søstre. Halvdelen af deres byrder kommer af et forsøg på at følge moderne; alligevel accepterer de ivrigt åget, fordi moden er den gud de dyrker. De holdes virkeligt i trældommens lænker ligesom en sand slave; og alligevel taler de om uafhængighed! De kender ikke de første principper for selvstændigheder. De har ikke deres eget sind, smag eller dømmekraft.   ret

Satan har fantastisk stort held med at forbløffe sind med en stadig foranderlig klædestil. Han ved at når kvinders sind hele tiden fyldes med febrilsk ønske om at følge moden, er deres moralske sanser svage, og de kan ikke vækkes til at indse deres sande åndelige tilstand. De er verdslige, uden Gud, uden håb.   ret

Vi er ikke imod pæne klæder. Korrekt klædesmag skal ikke afvise eller fordømmes. Når unødige flæser, klipninger og smykker bør udelades, opmuntrer vi vore søstre til at få godt, anvendeligt materiale. Der opnås ikke noget ved at købe materialer af billigt fabrikat. Lad klæderne være enkle og pæne, uden overflødig opvisning.   ret

Unge kvinder som bryder med modens slaveri vil være samfundets smykker. Den som er enkel og beskeden i sin klædedragt og sin optræden, viser at hun forstår at en sand kvinde karakteriseres ved moralsk værdi. – Manusskrift 106, 1901. (Genudgivet i Review and Herald, 20. marts, 1958.)   ret