Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 20. marts 1894

Kristus, center for budskabet.

Den tredje engels budskab kræver at sabbaten i det fjerde bud bliver forkyndt og denne sandhed må bringes frem for verden. Men midtpunktet for den store tiltrækningskraft, Jesus Kristus, må ikke blive udeladt i den tredje engels budskab. Mange af dem som forkynder budskabet for vor tid, har sat Kristus i anden række, teorier og argumenter har haft førstepladsen. Guds herlighed i hans karakter som blev åbenbaret for Moses, har ikke fået førstepladsen. Herren sagde til Moses: "Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig." (2Mos 33,19). "Herren gik forbi ham og råbte: Herren, Herren er en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed. Han bevarer troskab i tusind slægtled, tilgiver skyld og overtrædelse og synd; men han lader ikke den skyldige ustraffet."(2Mos 34,6-7).   ret

Det ser ud som om der har været et slør for øjnene på mange som har arbejdet i denne bevægelse. Når de har forkyndt loven, har de ikke haft Jesus i tankerne og de har ikke fremholdt at der hvor synden er stor, er nåden endnu større. Det er på Golgata at nåden og sandheden mødes og at retfærd og fred kysser hinanden. Synderen må altid have sit blik rettet mod Golgata og med et lille barns enkle tro må han hvile i Kristi fortjeneste, tage imod hans retfærdighed og tro på hans nåde. De som arbejder for sandhedens sag, skulle fremholde Kristi retfærdighed, ikke som nyt lys, men som dyrebart lys som midlertidigt har været skjult for folk. Vi må tage imod Kristus som vor personlige frelser og han tilregner os Guds retfærdighed. Vi må gentage og prioritere den sandhed Johannes gav udtryk for: "Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder." (1Joh 4,10)   ret

I Guds kærlighed er der blevet åbnet en kostelig åre med dyrebar sandhed og Kristi nådes rigdom er kommet til syne for menigheden og verden. "For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn." (Joh 3,16). Hvilken kærlighed er ikke dette - hvilken vidunderlig, ufattelig kærlighed - som leder Kristus til at dø for os, mens vi endnu var syndere! Hvilket tab det er for et menneske at forstå lovens strenge krav, men ikke forstå at Kristi nåde er endnu større! Det er sandt at Guds lov åbenbarer Guds kærlighed, når den bliver fremholdt som sandheden i Jesus, Kristus, Guds gave til en syndig verden, som må få en stor plads i enhver prædiken. Det er ikke underligt at hjerter ikke er blevet smeltet ved sandheden, når den er blevet fremholdt på en kølig og formel måde. Ikke underligt at troen ikke har kunnet gribe Guds løfter, når prædikanter og andre missionsarbejdere har undladt at fremholde Kristus i forbindelse med Guds lov. Hvor ofte burde de ikke have forsikret folk om at "Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt?" (Rom 8,32).   ret

Satan går ind for at menneskene ikke skal få Guds kærlighed at se, som fik ham til at give sin enbårne Søn for at frelse en fortabt menneskehed, for det er Guds godhed som leder menneskene til omvendelse. Hvordan skal vi kunne fremholde Guds store, dyrebare kærlighed? Vi kan kun magte dette ved at være med til at råbe: "Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn og vi er det!" (1Joh 3,1) Vi må sige til syndige mennesker: "Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd." (Joh 1,29) Ved at fremholde Jesus som Faderens repræsentant, bliver vi i stand til at sprede det mørke som Satan har kastet over vor livsvej, for at vi ikke skal kunne se Guds ubeskrivelige nåde og kærlighed som blev åbenbaret i Jesus Kristus.   ret

Hav blikket rettet mod korset på Golgata. Det er pantet på vor himmelske Faders uendelige kærlighed og grænseløse nåde. Å, om alle ville vende om og igen gøre de første gerninger! Når vore medlemmer gør det, vil de elske Gud over alle ting og deres næste som sig selv. Efraim vil ikke misunde Juda og Juda vil ikke plage Efraim. Da vil det som skiller, blive ordnet og den uhyggelige lyd af strid vil ikke længere blive hørt ved Israels grænser. Ved den nåde Gud så gerne giver, vil alle forsøge at besvare Kristi bøn om, at hans disciple må blive et, som han og Faderen var ét. Fred, kærlighed, barmhjertighed og godhed vil være de styrende principper i mennesket. Kristi kærlighed vil være temaet i alles sang og det sandfærdige vidne vil ikke længere behøve at sige: "Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed." (Åb 2,4) Guds folk vil leve i Kristus, Jesu kærlighed vil blive åbenbaret og én Ånd vil levendegøre alles hjerter, idet han genføder og fornyer dem i Kristi billede og danner deres hjerte efter det samme mønster. Som levende grene på det sande vintræ vil alle være forenet med hovedet som er Kristus. Han vil bo i alle hjerter og vil lede, trøste og helliggøre. Han vil vise verden at hans efterfølgere er ét og at de bærer vidnesbyrd om at det himmelske adgangstegn er blevet givet til den sidste menighed. At Kristi menighed er ét, vil vise at Gud sendte sin enbårne Søn til verden.   ret

Når Guds folk bliver ét i Åndens enhed, vil al farisæisme, al selvretfærdighed, som var det jødiske folks synd, blive renset ud af alle hjerter. Kristi præg vil være på hvert enkelt lem af hans legeme og hans folk vil være som nye vinsække som han kan hælde sin nye vin i, uden at de revner. Gud vil afdække den hemmelighed som har været skujlt fra evige tider. "For dem vil Gud kundgøre, vor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb." (Kol 1,27-29)   ret

Jesus kom for at give mennesker Den Hellig Ånd og derved bliver Guds kærlighed udøst i vore hjerter. Men det er umuligt at give Den Hellig Ånd til mennesker som er fastlåst i deres tankegang og har en stereotyp og uforanderlig lære, som lever efter menneskers traditioner og bud, ligesom jøderne på Jesu tid. De overholdt omhyggeligt menighedens skik og brug og fulgte nøje alle former, men de manglede fuldstændig åndeligt liv og religiøs fromhed. Kristus sammenlignede dem med gamle, tørre skindsække som de den gang brugte til at opbevare vin i. Evangeliet kunne ikke fyldes i deres hjerter, for de havde ikke plads til det. De kunne ikke være de nye vinsække han kunne fylde med sin nye vin. Kristus var nødt til at søge på en anden måde end blandt de skriftlærde og farisæerne efter vinsække til sandhedens og livets lære. Han måtte finde mennesker som var villige til at få et nyt og genfødt hjerte. Han kom for at give mennesker nye hjerter. Han sagde "Jeg vil give jer et nyt hjerte,"   ret

Men den tids og vor tids selvretfærdige mennesker føler ikke behov for at få et nyt hjerte. Han forkastede de skriftlærde og farisæerne, for de følte ikke behov for nogen frelser. De holdt fast ved deres former og ceremonier. Jesus selv havde forordnet deres gudstjeneste. Den havde været fuld af vitalitet og åndelig skønhed. Men det åndelige liv var gået tabt og kun ceremonierne var tilbage. De holdt fast ved de døde former og ceremonier også ét er at det åndelige liv var forsvundet iblandt dem. Når de afveg fra Guds forordninger og bud, forsøgte de at kompensere for det som var blevet borte, ved at øge antallet af deres egne forordninger og gøre dem endnu strengere end dem som Gud havde givet. Jo strengere de blev, desto mindre blev der igen af Guds Ånd og kærlighed. Kristus sagde til folket: "De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses' stol. Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen og lade sig hilse på torvet og at folk kalder dem rabbi." "Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes." (Matt 23,2-7.23).   ret

Den sidste menighed er kaldet til at gå igennem en lignende erfaring som den jøderne havde og det sandfærdige vidne som går omkring blandt de syv lysestager, har et alvorligt budskab til sit folk. Han siger: "Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet og omvend dig og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter dine lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig." (Åb 2,4-5). Kærligheden til Gud er gradvis blevet borte i menigheden og resultatet er at egenkærligheden fik nyt liv. Da kærligheden til Gud blev borte, forsvandt også kærligheden til trossøskende. Menigheden kan være lige så rosværdig som menigheden i Efesos og alligevel mangle det levende gudsliv. Om dem sagde Jesus: "Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og ved, at du ikke kan døje de onde og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det og har fundet, at de lyver. Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt. Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed." (Åb 2,2-4)   ret

En lovmæssig religionsform bliver anset for at være den rette for vor tid. Men det er en fejltagelse. Jesu irettesættelse til farisæerne passer på dem som har mistet den første kærlighed. En kold, lovmæssig religion kan aldrig lede mennesker til Kristus, for det er en religion uden kærlighed og uden Kristus. Når faste og bøn bliver praktiseret med en selvretfærdig indstilling, er det afskyeligt for Gud. Den højtidelige gudstjeneste, de religiøse ceremonier, den ydre ydmyghed - alt forkynder for verden at den som gør dette, ser på sig selv som retfærdig. Dette minder om en person som nidkært udfører sine religiøse pligter og siger: Her er en som er skikket for himmelen, Men det hele er et bedrag. Gerninger vil ikke købe os adgang til himmelen. Det ene store offer som blev bragt, er tilstrækkeligt for alle som vil tro. Kristi kærlighed vil fylde den troende med nyt liv.   ret

Den som drikker af vandet fra livets kilde, vil blive fyldt med gudsrigets nye vin. Troen på Kristus vil være det middel som giver den rette indstilling og de rette motiver og godhed og fromhed vil præge den som har blikket fæstet på Jesus, troens ophavsmand og fuldender. Hav blikket fæstet på Gud og ikke på mennesker. Gud er din himmelske Fader, som er villig til tålmodigt at bære over med dine svagheder og som tilgiver og læger. "Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud og ham, du har udsendt, Jesus Kristus." (Joh 17,3) Ved at have øjnene fæstet på Kristus, vil du blive forvandlet og du kommer til at afsky din tidligere stolthed, forfængelighed og selvgodhed, selvretfærdighed og vantro. Du vil kaste disse synder til side som en værdiløs byrde og vandre ydmygt og tillidsfuldt for Gud. Du vil vise kærlighed, tålmodighed, mildhed, godhed og hensynsfuldhed og have alle de gode egenskaber som præger et Guds barn. Til sidst vil du få en plads blandt de hellige.   ret