Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 21. marts 1878

En appel for vore europæiske missioners skyld

Vi får breve hver uge fra Europa der siger at missionsarbejdet forhindres stærkt i sin fremvækst, af mangel på tilstrækkelige midler. Vi vil selv gladeligt sende dem den tiltrængte hjælp, men vi er blevet meget forkrøblet af midler, og finder det uden for vor magt at give så megen hjælp til denne gren af sagen. Men der er mange i menigheden som er i stand til at dække dette præsserende behov, og til dem vil vi sige: Investeres en dollar rigtigt i sagen, er mere værd end når tiderne er bedre, og penge flyder ind i kassen. Nu er det på tide at vore velhavende brødre sætter en gavmild gave øverst på listen, og rundeler den nidkært, tager imod anmodningerne, enhver efter evne. Dette vil give mange midler at imødekomme nødssituationen med, uden at nogen presses for meget. Den enkelte kan gøre meget. Lad vore brødre gøre denne sag til sin personlige interesse.   ret

Europa rækker sine hænder ud til os efter hjælp, og vejen åbnes for at gøre et godt arbejde der, hvis der kan oprettes et trykkeri, og publikationer udgår fra det på de tyske, franske og italienske sprog. Bror Ribton siger at Italien behøver publikationer i sit eget sprog, for at vor forkyndergerning kan lykkes der. Disse gentagene og indtrængende kald oprør vor inderste sjæl; alligevel kan vi ikke hjælpe den europæiske missin sådan som vi gerne ville. Nu er det tid til at investere de midler Gud har betroet sine forvaltere med til netop dette værk. Tiden er kort; ophobet rigdom vil snart være værdiløs. Når påbudet lyder, at ingen kan købe eller sælge uden de, der har dyrets mærke, a vil de mange midler ikke være til nogen nytte. Gud opfordrer os nu til med al magt at fremføre advarslen for verden.   ret

Vi ønsker at brødrene vækkes op til deres Mesterens tjeneste i dette missionsarbejde. Lad dem ikke lægge deres hjerter til deres ejendomme, og hold på dem med et gnigeragtig greb; men investere deres midler og bruge deres indflydelse til at fremme Guds sag, derved sende rigdommene til Himlen før de kommer. Kærlighed til verden er en stor forhindring i et kristenliv. Dens greb om hjertet kan næsten ikke mærkes, og fordunkler himlens værdi og forsoningsevne i sindet. Den erstatter kærligheden til Gud og hans sandhed, og bliver roden til alt ondt. Iblandt os er der fare for at vi skulker fra vort Gudsgivne ansvar, og driver over i en ligegyldighedstilstand over for Guds sag, i alle dens forskellige grene og afdelinger. Mange der ikke støtter pengemæssigt er i stand til at yde til hjemme- og udlandsmissionen. De har fået advarsler fra Gud, men undlader at drage nytte af dem. Først gør de indtryk på dem, men den indflydelse bærer snart bort, og de bar kun lidt frugt til Guds ære. De gemte på pengekærlighed indtil det blev en altopslugende lidenskab, og himlen synes ikke så værdifuld for dem, som deres nuværende jordiske rigdom. Hvordan kan de holde Guds bud sådan som Gud forlanger at de skal holdes, og alligevel ligge to tredjedele af deres hengivenhed til verden? Et sådant liv vanærer vor hellige tro, og er i modsætning til Kristi formaning, som har sagt: ”Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene.”   ret

Ord og bekendelser har ikke værdi hos Gud når hjertet er fordærvet af overdreven kærlighed til vinding. Kristus har sagt: “I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så dur det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker.” Hvis vi vil efterligne Kristi eksempel vil vi være selvfornægtende, og parat til at ofre vor egen trøst og behag for at gøre andre godt. Det var ikke behageligt for Kristus at forlade Himlens renhed og glans, og dø for at frelse faldne mennesker fra konsekvenserne fra deres syndighed. Er vi villige til at efterligne Kristi liv og karakter? Er vi villig til om nødvendigt, at lide for hans skyld, opgive nogle af livets bekvemmeligheder, for at frelse vore fortabte medskabninger fra evig død?! I så fald bør vi være villige til at give meget af vor overflod til dette formål.   ret

Hvilken frygtelig fejltagelse at den unge rigmand begik da han vendte bort fra Kristi krav, og besluttede at risikere ledelsen af sin havesyge. Han valgte at bruge sit liv på at få timelige rigdomme og kraft, frem for at følge Kristus og give afkald på sine verdslige rigdomme. Jesus ynkedes over den unge mand; han så et dyrebart potentiale i ham for at forkynde retfærdighed, hvis han ville overvinde sit selviske begær efter vinding. Jesus sagde: »Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i Himlene; og kom så og følg mig!«   ret

Jesus forlangte kun af han at han skulle gå der hvor han ledte vejen. Pligtens tornede sti bliver lettere at følge nor vi opsporer hans guddommelige fodspor foran os, bryder vildroserne ned. Kristus vil have accepteret denne talentfulde og ædle hersker, hvis han havde givet efter for hans krav, lige så hurtigt som han accepterede fiskerne som han bad følge sig. Denne unge dygtige mand der kunne skaffe sig ejendomme var ikke imod ham, gav sin elskede sin næste som sig selv, og begik ikke fejl ved at skaffe sine rigdomme. Om denne evne blev brugt i Guds tjeneste, til at redde sjæle fra fordærv, ville det have været antageligt for den guddommelige mester, og han kunne være blevet en flittig og succesrig medarbejder for Kristus. Men han afviste det ophøjede privilegium at samarbejde med Kristus i at frelse sjæle; han vendte bort fra den herlige skat han var udlovet i Guds rige, og klyngede sig til jordens flygtige rigdomme.   ret

Vi er bange for dette er tilfældet for mange, der bekender at holde Guds bud. Kærlighed til vinding har taget deres sjæle i besiddelse, og de nægter at besvare Guds kraft, med at bruge deres rigdomme på at udbrede hans sandhed til alle tungemål og folk. Jesus rørte ved det ømme punkt i den unge rige mands hjerte, som vil udslette hans sjæl, om det ikke blev helbredt. Han vise ham at han ikke holdt Guds bud, eftersom han ikke elskede Gud højest, og sin næste som sig selv. Jesus ofrede sig til at gøre ham til sin arbejdsfælde og arbejde med at bringe sjæle ind i Himmelens rige. Den unge mand havde velstand, uddannelse, position, og indflydelse og var derfor kvalificeret til at arbejde forstandsmæssigt og succesrigt for Mesteren. Men hans kærlighed til verden forhindrede ham i at tage imod Kristi indbydelse.   ret

Den ydmyge fiskermand adlød Jesu kald, og aflagde alt for at følge ham. For nogle kan det se ud som om at det krævede lidt selvfornægtelse for dem at gøre dette, da deres erhverv hverken var ophøjet eller indbringende; men det bør huskes at disse mænd ejede både og net, og fik en god livsernæring af deres beskæftigelse. Også deres liv på vandet var tiltrækkende, og det var et stort offer for dem at forlade den beskæftigelse, som de havde brugt så meget af deres liv på.   ret

Den unge hersker repræsenterer en stor klasse som ville være fremragende kristne hvis de ikke havde noget kors at opløfte, ingen ydmyge byrder de skulle bære, ingen jordiske goder at aflægge, intet offer for ejendomme eller følelser at gøre sig. Kristus havde betroet dem talenternes og midlernes kapital, og han forventer et tilsvarende afkast. Det som vi ejer er ikke vor ejendom, men skal bruges til at tjene Ham med, som vi har fået alt vi ejer af.   ret

Det golde figentræ fik Guds vissende forbandelse, fordi det var en fordringsfuld hykler, der bekendte overlegenhed over andre figentræer, ved at vise sit luksusseriøse løv, skønt det var blottet for frugter som de bladløse træer. Det golde figentræ repræsenterer godt dem som bekender at holde Guds bud, ligesom jøderne gjorde, og derved se ud som frugtbare, dog er den religion, ligesom farisæernes, humbug, der ikke bærer frugt til Guds ære.   ret

Genløs tiden så længe du forskånes til at kunne arbejde. Alle dine gode gerninger kan ikke frelse dig; men det er ikke desto mindre muligt for dig at blive frelst uden gode gerninger. Alle ofre der gøres for Kristus, vil være til dit evige gode. Hvad vil I gøre for at hjælpe missionen i Europa? Hvad vil I gøre for at afhjælpe nuværende presserende behov?   ret

afsn nr:1
afsn nr:2Guds folk i Krise II s. 9
afsn nr:3
afsn nr:4
afsn nr:5
afsn nr:6
afsn nr:7
afsn nr:8
afsn nr:9
afsn nr:10
afsn nr:11