Review and Herald d. 21. marts 1882
Hjemmet og skolen
Nu om dage praler man sig af at mennesker aldrig før har haft så store evner til at få kundskab, eller vise så bred interesse for uddannelse. På trods af dette pralende fremskridt, eksisterer der en usammenlignelig lydighedsnægtelse og hensynsløshed i den kommende slægt; mental og moralsk degeneration er næsten universel. Populær uddannelse hjælper ikke på det onde. En efterladenhed på mange læreanstalter har næsten gjort dem nyttesløse, og nogle gange regnes de mere for en forbandelse frem for en velsignelse. Denne kendsgerning kan ses og beklages, og der bestræbes på at afhjælpe manglerne på vort uddannelsessystem. Der er et presserende behov for skoler, hvor de unge kan oplæres til selvkontrollens vane, flid og selv hjulpen hed, med respekt for Guds overhøjhed og ære Gud. Med en sådan oplæring, håber vi at se de unge forberedt på at ære deres Skaber og velsigne deres medmennesker. ret
Det var for at nå disse at vort college i Battle Creek blev grundlagt. Men dem som bestræber sig på dette arbejde, finder at deres opgave er belastet med mange og alvorlige vanskeligheder. Det onde som ligger alle andre, og som ofte modvirker indflydelsen fra den bedste instruktøre, kan findes i opdragelsen hjemme fra. Forældre ser ikke betydningen af at beskytte deres børn fra denne tidsalders for gyldne fristelser. De har ikke ordentlig kontrol over sig selv, og tilskriver derfor ikke dens værdi rigtigt. ret
Mange fædre og mødre fejler når de ikke bakker op om den trofaste lærer. Unge og børn er, med deres ufuldkomne fatteevne og uudviklede dømmekraft, ikke altid i stand til at forstå alle lærerens planer og metoder. Når de kommer hjem med efterretning om hvad der er sagt og gjort i skolen, diskuterer forældrene disse i familiekredsen, og lærerens handlemåde kritiseres uden videre. Børn lærer lektier, som ikke er nemme at få ud af hovedet. Selvom om de er underlagt stærke restriktioner eller der forlanges hårde studier af dem, appellerer de til deres ukloge forældre efter forståelse og eftergivenhed. Derved anspores der til en hvile løs hed og skolen i helhed lider af en demoraliserende indflydelse, og lærernes byrde bliver meget tungere. Men det største tab bæres af ofrene for forældrenes forkerte ledelse. Karaktermangler, som en korrekt opdragelse ville have rettet, overlades til styrke inden for årene, og ødelægger og måske udsletter karakterindehaverens nytte. ret
De studerende, der som regel har nemt ved at beklage sig over skoledisciplinen, er dem som har fået en overfladisk uddannelse. Er de aldrig blevet undervist i den nødvendige grundighed, ser de på den med modvilje. Forældre har undladt at oplære deres sønner og døtre i hjemmepligters trofaste udførelse. Børn får lov til at bruge timer på leg, medens far og moder slider uophørlig. Nogle få unge personer føler at det er deres pligt at tage en del af familiebyrden. De lærer ikke at eftergivenhed for appetitten, eller trang til fornøjelser, ikke er den store hjælp til livet. ret
Familiekredsen er den skole som børnene får deres første og mest udholdende lektier. Derfor bør forældre være meget hjemme. De bør ved forskrift og eksempel lære deres børn kærlighed til og frygt for Gud; lære dem at være forstandige, sociale, hengivne, opdyrke flidsvaner, sparsommelighed og selvfornægtelse. Ved at give deres børn kærlighed, forståelse og opmuntring i hjemmet, kan forældre give dem et sikkert og indbydende tilholdssted fra verdens fristelser. ret
Ikke tid, siger faderen, Jeg har ikke tid til at oplære mine børn, ikke tid til sociale og hjemlige fornøjelser. Så skulle du ikke have påtaget dig et ansvar for en familie. Når du nægter dem den tid der retmæssigt er deres, berøver du dem den uddannelse som de skulle have af dig. Hvis du har børn, har du et arbejde at gøre, i samarbejde med moderen, i dannelsen af deres karakter. Dem som føler at de har et bydende kald til at arbejde for samfundets forbedring, medens deres egne børn vokser uopdragede op, bør spørge om de ikke har taget fejl af deres opgave. Deres eget hjem er den første missionsmark, som forældrene er pålagt at arbejde på. Dem som lader hjemmehave gro op med torne og tidsler, medens de viser stor interesse for at opdyrke deres nabos jordområde, viser ikke hensyn til Guds ord. ret
Jeg gentager, det er den manglende kærlighed og medynk, og fordømt ordentlig hjemmedisciplin, som skaber så mange vanskeligheder i skoler og colleger. Der er en forfærdelig kulde og apati iblandt bekendende kristne. De er ufølsomme, og ukærlige og utilgivelige. Får disse onde træk frit løb hjemmefra, vil de udøve deres fordærvende indflydelse i alle dagliglivets gøremål. Hvis forældre og børn værnede om venlighed og belevenhed, vil det også kunne ses i samkvemmet mellem lærer og elev. Kristus bør være en æret gæst i familiekredsen, og der er ikke mindre brug for hans tilstedeværelse i klasseværelset. Ville Guds omvendende kraft blødgøre og underlægge forældres og børns hjerter, og forvandle dem til Kristi lighed. ret
Fædre og mødre bør under bøn og omhyggeligt studere deres børns karaktertræk. De bør prøve at betvinge de træk der er for fremtrædende, og opmuntre andre som er mangelfulde, og derved sikre en harmonisk udvikling. Dette er ikke særlig nemt. Faderen betragter det måske ikke som nogen stor synd at forsømme oplæringen af hans børn; men sådan ser Gud det ikke. Kristne forældre behøver en grundig omvendelse på dette område. Skylden hober sig op om dem, og konsekvensen af deres handlinger når fra børnene til børnebørnene. Det uligevægtige sind, det heftige temperament, utålmodigheden, misundelsen og skinsygen vidner om forældrenes forsømmelighed. Disse dårlige karaktertræk vil bringe stor ulykke over den, der har dem. Mange får ikke den kærlighed fra kammerater og venner, som de kunne få, hvis de var mere venlige. Mange skaber vanskeligheder, hvor de end kommer, og hvad de end beskæftiger sig med. ret
Børn har krav som deres forældre bør anerkende og respektere. De har ret til en uddannelse og oplæring som vil gøre dem til nyttige, respekterede og elskede medlemmer af samfundet her, og give dem en moralsk tillid til det rene og hellige samfund herefter. Den unge bør lære at både deres nuværende og fremtidige velbefindende beror i høj grad på de levevaner de danner i barndommen og ungdommen. De bør tidligt vende sig til underdanighed, selvfornægtelse og et hensyn til andres lykke. De bør lære at underkue et iltert temperament, holde lidenskabelige ord tilbage, udvise uforanderlig venlighed, belevenhed og selvkontrol. Fædre og mødre bør gøre det til deres livs studium at deres børn bliver næsten fuldkomne i karakter, sådan som menneskelig anstrengelse, kombineret med guddommelig hjælp, kan gøre dem til. Dette arbejde har de accepteret med al hvad det indebærer, da de har bragt børn ind i verden. ret
Forældre må se at deres egne hjerter og liv kontrolleres af guddommelige forskrifter, hvis de vil opdrage deres børn i Herrens tugt og formaning. De er ikke bemyndiget til at irritere, skælde ud og latterliggøre. De burde aldrig spotte deres børn for dårlige karaktertræk, som de selv har overført til dem. Denne form for disciplin vil aldrig helbrede ondet. Forældre, brug Guds ords forskrifter til at formane og irettesætte jeres egensindige børn. Vis dem et ”Så siger Herren” til støtte for jeres krav. En irettesættelse, der kommer som et ord fra Gud, er langt mere effektiv end den, der kommer i et hårdt, vredt tonefald fra forældrenes læber. " ret
I tilfælde, hvor det synes nødvendigt at sige nej til et barns ønsker eller modsætte sig dets vilje, bør det alvorligt indprentes den tanke, at dette ikke sker for at stille forældrene tilfreds eller for at vise deres enevældige autoritet, men til dets eget bedste. Det bør belæres om, at enhver fejl, som ikke bliver rettet, vil gøre det ulykkeligt og mishage Gud. Under en sådan disciplinering vil børnene finde den største glæde ved at give deres vilje ind under deres himmelske Faders vilje. ret
Nogle forældre og lige så godt nogle lærere synes at glemme at de selv engang har været børn. De er ophøjede, kolde og uforstående. Hvor de end er i kontakt med unge, i hjemmet, i dagskolen, i sabbatsskolen eller i menigheden, bevarer de det samme udseende af myndighed, og deres ansigter bærer jævnligt et højtideligt og irettesættende udtryk. Barnlig munterhed eller lunefuldhed, de unge livs hvileløse aktiviteter, finder ingen undskyldninger for deres øjne. Ubetydelige forseelser behandles som alvorlige synder. En sådan opdragelse er ikke Kristus lig. Børn der således er opdraget til frygt for deres forældre eller lærere, men ikke elsker dem; betror ikke deres barnlige erfaringer til dem. Nogle af sindets og hjertets mest dyrebare kvaliteter er frosset til døde, som en øm plante i den kolde blæst. ret
Smil, forældre; smil, lærere. Hvis dit hjerte er bedrøvet, så lad ikke dit ansigt afsløre dette. Lad sollyset fra et elskende og taknemmeligt hjerte lyse op i ansigtet. Frigør dig fra din hårde ophøjethed og indret dig selv til børnenes behov, og få dem til at elske dig. Du må vinde deres hengivenhed, hvis du vil indprente religiøs sandhed i deres hjerter. ret
Jesus elskede børnene. Han huske på at han en gang var et barn, og hans godgørende ansigt vandt de smås hengivenhed. De elskede at lege omkring ham, og stryge det elskelige ansigt med deres uskyldige hænder. Da de hebræiske mødre bragte deres små børn for at velsignes af den dyrebare frelser, fordømte disciplene deres ærinde af for lidt betydning til at afbryde hans undervisning. Men Jesus læste den alvorlige længsel i disse mødres hjerte, og standsede sine disciple, og han sagde: "Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig; thi Himmeriget hører sådanne til." ret
Forældre, I har et arbejde at gøre for jeres børn, som andre ikke kan gøre. I kan ikke lægge jeres ansvar over på andre. Fædrenes pligt over deres børn kan ikke overføres til moderen. Hvis hun passer sit eget arbejde, har hun nok byrde at bære. Kun i samarbejde, kan faderen og moderen udrette det arbejde som Gud har betroet i deres hænder. ret
Den tid er dårligere end forældres og børns tabte tid, der skulle være brugt på at få rigdomme, medens den mentale forbedring og moralske dannelse forsømmes. Jordiske rigdomme må gå bort; men karakteradel, moraladel, vil stå for altid. Hvis forældrenes arbejde gøres godt, vil det være i evigheden at deres visdom og trofasthed bevidnes Dem som belaster deres pengemidler og deres renhed til det yderste for at give deres hjem et kostbart udseende og elegant, eller fastholder dem uvidende i unyttigt arbejde, vil kun belønnes af stolthed, misundelse, egenvilje, og respektløshed fra deres ødelagte børn. ret
De unge behøver at bygge en fast barriere op fra deres barndom af mellem dem og verden, så dens fordærvende indflydelse ikke påvirke dem. Forældre må være mere og mere på vagt, så deres børn ikke tabes for Gud. Hvis det betragtes som vigtigt at de unge har en smuk karakter og en beundringsværdig natur, som det er når de efterligner verdens moder i klæder og optræden, vil vi se hundredvis, hvor der er een i dag der kommer på det aktive livs trin, forberedt til at udøve en forædlende indflydelse på samfundet. ret
Forældrenes arbejde med uddannelse, undervisning og opdragelse påligger enhver anden. De bedste læreres bestræbelser må ofte bære lidt frugt, hvis fædre og mødre ikke gør deres del i trofasthed. Guds ord må altid være deres vejleder. Vi bestræber os ikke på at få nye pligter ind. Vi bringer dette ords lære frem for alle, som vort arbejde skal bedømmes ud fra, og vi spørger: Er dette den standard som vi som kristne forældre bestræber os for at nå? ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | Sind karakter personlighed 550 |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | FE 67... Barnet i hjemmet 201 |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | FE 67... Barnet i hjemmet 274 |
afsn nr:11 | FE 68... Barnet i hjemmet 251 |
afsn nr:12 | vejledning i sabbatsskolearbejdet 176... Barnet i hjemmet 143... FE 68 |
afsn nr:13 | vejledning i sabbatsskolearbejdet 177... Barnet i hjemmet 143... FE 68 |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |
afsn nr:17 | |
afsn nr:18 | |