Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 25. marts 1875

Kristi fristelse (Fortsat)

( Fortsat )
Fremmed ild Nadab og Abihu, Aarons sønner, som tjente i præstestandens hellige embede, tog flittig del i vinen, og som deres sædvanlige skik, gik frem for at tjene Herren. Præsterne som brændte røgelse for Herren, hvor ild fra Guds optænding var påkrævet, som brændte dag og nat, og skulle aldrig slukkes. Gud gav ubetingede anvisninger om hvordan alle dele af hans tjeneste skulle udføres, så alle dele af hans tjeneste bliver ført sådan, at alle der er knyttet hans hellige tjeneste kan tilbede i overensstemmelse med hans hellige karakter. Og nogen afvigelse fra Guds udtrykkelige anvisninger i forbindelse med hans hellige tjeneste var nok til dødsstraf. Intet offer vil være antageligt for Gud, som ikke var saltet ej heller besjælet med guddommelig ild, som repræsenterer samfundet mellem Gud og mennesker som åbnes gennem Jesus Kristus alene. Den hellige ild som tændes på røgelse, skal hele tiden holdes brændende. Og medens Guds folk ikke bad alvorligt, blev røgelsen optændt af hellig ild for at stige op til Gud, blandet med deres bønner. Denne røgelse var et kendemærke på Kristi mellemkomst.   ret

Arons sønner tog den almindelige ild som Gud ikke accepterede, og de forhånede den almægtige Gud, ved at bringe fremmed ild frem for ham. Gud fortærede dem med ild fordi de ignorerede hans anvisninger så tydeligt. Alle deres gerninger var ligesom Kains offer. Der blev ikke fremstillet nogen guddommelig frelser. Havde disse Arons sønner deres fornuft i fuld behold, ville de have set forskellen mellem den almindelige og hellige ild. At stille appetitten forvansker deres evner og omtåger deres forstand at deres dømmekraft er gået. De forstår den forbilledlige tjeneste til fulde, og den højtidelighed og det ansvar som er ved at bringe sig selv, frem for Gud, for at tjene ham i den hellige tjeneste.   ret

Nogle kan spørge: Hvordan kunne Arons sønner drages til ansvar nå deres forstand er så lammet af forgiftning at de ikke kan se forskellen mellem den hellige og almindelige ild? Det var da de tog bægeret til deres læber at de gjorde sig ansvarlige for alle de handlinger de begik da de var under vinens indflydelse. Appetittens indflydelse koster disse præster deres liv. Gud forbød udtrykkeligt anvendelsen af den vin som virker til at omtåge forstanden.   ret

Når du og dine sønner går ind i Åbenbaringsteltet, må I hverken drikke vin eller øl, for så skal I dø. Det skal være en eviggyldig ordning for jer, slægt efter slægt, for at I kan skille helligt fra uhelligt og urent fra rent, og for at I kan belære israelitterne om alle de love, som Herren har kundgjort for dem gennem Moses.   ret

Guds særlige formaning til hebræerne med hensyn til brug af giftig vin eller øl bør der tages hensyn til i denne forordning. Men mange som tager de højeste ansvar i vort land er, i for mange tilfælde, slaver af alkohol og tobak.   ret

Jurister i vore retssale, som afgør skyld eller uskyld hos deres medmennesker, er mange af dem alkoholikere og tobaks-misbrugere. Og under indflydelse af disse ting, som omtåger forstanden og fornedrer sjælen, gives der dømmekraft på deres medmenneskers frihed og liv.   ret

I mange tilfælde går en forvansket dømmekraft fri for at blive straffet for de største forbrydelser, skønt samfundets sikkerhed beror på om de får hele straffen for den lovovertrædelse de har begået.   ret

De mænd som lovgiver og dem som gennemfører vore regeringslove, imedens de overtræder deres krops love, med en fordærvet appetit, som fordummer og lammer forstanden, egner sig ikke til at afgøre deres medmenneskers skæbne. Kun dem føler at det er nødvendigt at bevare sjæl, krop og ånd, i overensstemmelse med naturlovene, til sidst bevare den rigtige balance for deres mentale styrke, vil kunne afgøre vigtige spørgsmål om hvordan vort lands love udrettes. Dette var Guds sindelag ved dekreter til hebræerne, at vinen ikke skal bruges af dem som tjener i det hellige embede.   ret

Her har vi de tydeligste anvisninger fra Gud, og hans begrundelse for at forbyde brugen af vin; så at deres skarpsindighed og dømmekraft kan være klar, og ikke forvirres på nogen måde; så deres dømmekraft er korrekt, og de altid er i stand til at skelne mellem rent og urent. En anden grund som er af stor betydning bliver også givet: hvorfor skal de afstå fra alt som forgifter. Det kræve fuld brug af en uomtåget fornuft at give Israels børn, alle de forordninger som Gud har sagt til dem.   ret

Alt med spise og drikke som diskvalificerer de mentale kræfter til sund og aktiv motion, er en forsætlig synd i Guds øjne. Det er især tilfældet for dem der tjener de hellige sager, som bør være eksempler for folk til alle tider, og være i stand til at undervise dem ordentligt.   ret

”Uanset om de har dette slående eksempel for sig, vil nogle bekendende kristne vanhellige Guds hus med brød besmittet med brændevins- og tobaks dunste. Og spyttebakkerne er nogle gange fyldt med ud spyttet skrå- og tobaksstykker. Dunsten kommer hele tiden fra disse beholdere, og forurener atmosfæren. Mennesker der bekender at være kristne bøjer sig for at tilbede Gud, og vover at bede til ham med deres læber som lugter af tobak, medens deres halvlammede nerver der skælver af overdreven brug af denne kraftige narkotika. Og dette er den helligelse de giver til en hellig og synds hadende Gud. Prædikener bag prædikestolen, med forurenet mund og læber, vover at tage ord i deres forurenede læber. De tror at Gud ikke bemærker deres syndige udsvævelse. ”Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt.” Gud vil ikke længere tage imod et offer fra deres hænder som, forurener sig selv sådan, og ofre med deres tjeneste med dunst af tobak og brændevin, end ville få et offer fra Arons sønner, som sendte røgelse med fremmed ild."   ret

Gud har ikke forandret sig. Han er lige så bestemt og nøjeregnende i Sine krav nu, som Han var i Moses' dage. Men i tilbedelseshelligdommene i vor tid, med lovprisningssange, bønner og undervisning fra talerstolen, var der ikke blot en fremmed ild, men en direkte besmittelse. I stedet for at forkynde sandheder med hellig salvelse fra Gud, siges det nogle gange under indflydelse af tobak og brændevin. I virkeligheden fremmed ild! Bibelsandhed og bibelhellighed bringes frem til folk, og bønner sendes til Gud, blandet med tobak! En sådan røgelse er mere antagelig for Satan! Dette er et frygteligt bedrag! Hvilken fornærmelse i Guds øjne! Hvilken forhånelse mod Ham som er hellig, og bor i utilnærmeligt lys.   ret

Hvis sindets evner var i sundt vigør, ville bekendende kristne kunne se det inkonsekvente i en sådan tilbedelse. Ligesom Nadab og Abihu, er deres sanser så forblændede at de ikke sætter for Gud har ikke forandret sig. Han er lige så bestemt og nøjeregnende i sine krav nu, som Han var i Moses' dage. Men i tilbedelseshelligdommene i vor tid, med lovprisningssange, bønner og undervisning fra talerstolen, var der ikke blot en fremmed ild, men en direkte besmittelse. I stedet for at forkynde sandheder med hellig salvelse fra Gud, siges det nogle gange under indflydelse af tobak og brændevin. I virkeligheden fremmed ild! Bibelsandhed og bibelhellighed bringes frem til folk, og bønner sendes til Gud, blandet med tobak! En sådan røgelse er mere antagelig for Satan! Dette er et frygteligt bedrag! Hvilken fornærmelse i Guds øjne! Hvilken forhånelse mod Ham som er skellet mellem det hellige og almindelige. Hellige og indviede ting bringes ned på plan med deres tobakslugtende åndedrag, omtågede hjerner, og deres besmittede sjæle, besmittet ved at give efter for appetit og lidenskaber. Bekendende kristne spiser og drikker, ryger og gumler på tobak, og bliver frådsere og drankere, for at tilfredsstille appetitten, og stadig tale om at overvinde ligesom Kristus overvandt! (fortsættes)   ret