Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 25. marts 1884

Æbler af guld

Salomo skriver at ” Æbler af Gud i skåle af sølv er ord der tales i rette tid”. Læseren vil finde at følgende ord kommer fra søster Whites pen er som sådanne æbler. Det var et personligt brev, men de venner som det cirkulerede iblandt har fundet så megen trøst og opmuntring i det at vi taget os friheden at publicere følgende uddrag til gavn for vore læsere.   ret

”Jeg er vedvarende taknemmelig mod Gud for hans nådefulde venlighed. Når jeg tænker på hvor svag og skrøbelig jeg var da jeg begyndte min rejse mod øst, og hvordan Herren holdt mig oppe og velsignede mig og så til at jeg kom hjem i sikkerhed, fyldes mit hjerte til randen af hans store kærlighed. Når jeg skriver i min bog føler jeg mig dybt rørt. Jeg vil have ud den så hurtigt som muligt, for vort folk behøver den ret meget. Jeg skal gøre den færdig næste måned, om Herren giver mig sundhed på den måde som han har gjort hidtil. Jeg har ikke kunne sove om nætterne for at jeg tænkte på de vigtige sager som vil ske. Tre timer, ud af fem, er den søvn jeg får. Jeg er så oprørt at jeg ikke kan slippe det. Jeg føler at jeg må skrive, skrive, skrive uden tøven.   ret

Store ting ligger foran os og vi vil kalde mennesker fra sin ligegyldighed for at gøre sig rede. Evige ting trænger på mit sind dag og nat. De jordiske ting blegner for mig. Vi skal ikke slippe vort håb nu, uden at have en fast tillid, fastere end nogensinde tidligere. Herren har hjulpet os hidtil og han vil hjælpe os til sidst. Vi skal se på støttepillerne, erindringer om hvad Herren har gjort for at trøste og redde os fra ødelæggerens hånd. Vi skal have hver tåre som Herren har tørret af vore øjne i frisk erindring, hver smerte som han lindrede, al uro som han fjernede, al rædsel som han taget bort, hvert behov han stillet, al nåde han gav, og på den måde styrke os selv indenfor alt det som ligger foran os ved at mindes vor pilgrimsfærd. Vi kan ikke andet en se frem imod nye forvirrende omstændigheder i den kommende konflikt, men vi kan se på det som ligger bagom os lige så godt som på det som skal komme, og sige – Hidtil har Herren hjulpet os. ”Som din dag, så skal din kraft også være”. Prøvelserne skal ikke overstige den styrke som vi kommer at få for at bære dem. Så lad os tage vort arbejde op præcis der hvor vi fandt det, uden et beklagende ord, og stole på at ingenting kan komma over os uden at kraften kommer i forholde til prøvelsen.   ret

Vore børn er i Guds hånd. Vor tro må vækkes til at gribe løfterne, og vi skal ikke klage eller sørge for så vanærer vi Gud. Vi må opmuntre et glad og håbefuldt sindelag. Vor nuværende fred må ikke forstyrres af forudindtagede prøvelser, for Gud vil aldrig at forlade eller svigte en eneste sjæl som stoler på ham. Gud er stærkere end vore onde anelser. Om vi skulle forsøge at ofte huske og opremse vore velsignelser, udregne til situationer hvor Gud har virket for os, når han har grebet ind med sin kraft og sin nåde når vi har været helt rådvilde, holdt os oppe når vi var ved at falde, trøstet os når vi sørgede, så vil vi se at det er vantro at tvivle på Gud eller at være fyldt af uro. Lad os huske og glæde os over velsignelserne hver dag. Vi må leve af tro hver dag.   ret

Jeg ved ikke hvad som lokkede disse iagttagelser frem, kun tanken at mange vil se bort fra nuværende pligter, nuværende trøst og velsignelser og låne bekymringer for den kommende krise. Det er at gøre sig bekymringer forud, og vi skal ikke have nogen nåde for nogle bekymringer som er taget på forskud på den måde. Glæd jer i Gud, altid. Pris Gud idag for hans nåde og fortsæt at prise ham hver dag, og så, når trækkes op til hårde konflikter, eftersom vi har lært os hellig tillid og velsignet tillid, lægger vi vor hånd i Kristi hånd, stiller vore fødder på klippen, og vi er sikre fra storm og tumult.”   ret