Review and Herald d. 31. marts 1903
Guds ord, som tales til hjertet, har en levendegørende kraft. De, som undslår at blive bekendt med dette ord, kan ikke opfylde Guds krav. Karakterdefekt er resultatet af deres forsømmelse. Deres ord og handlinger er en bebrejdelse mod deres Frelser. Apostelen fortæller os, at “ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfær-dighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.” Hvis vi vil granske Skrifterne, vil vore hjerter brænde i os, idet sandhederne, som er åbenbaret deri, åbnes for vor forståelse. Vore håb vil lyse op, idet vi gør krav på de dyrebare løfter, som er strøet som perler gennem de hellige Skrifter. Idet vi studerer patriarkers og profeters historie, mænd, som elskede og frygtede Gud og vandrede med ham, vil vor sjæl gløde af den ånd, som levendegjorde dem. ret
| afsn nr: | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2002. s. 8 |