Review and Herald d. 2. april 1889
Betingelser for at accepteres af Gud
"At dølge sin synd fører ikke til held, men bekendes og slippes den, finder man nåde." Hvis nogen har været uærlig og begået fejl for sin næste og for sin Gud, er der kun en måde for ham at handle på. Han må bekende sine fejl, han må genoprette det som han har berøvet; han må aflægge sine onde metoder, og få tilgivelse mod Gud, og tro mod vor Herre Jesus Kristus. ret
Et værdifuldt arbejde er blevet gjort i Californien og i Battle Creek. Vi har hørt indrømmelserne, og vi har set genoprettelserne. Mænd og kvinder med ansigterne oplyst af Guds herlighed er kommet til mødet for at frembære vidnesbyrd om Jesu villighed, til at tilgive synder og rense fra al uretfærdighed. De har smagt på det og fundet at Herren var god. Gud er parat til at gøre et lignende arbejde for sit folk. "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed." ret
Jesus har erklæret: "Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer." Vi er sammensat af det vi spiser og drikker, og sådan som det er med den fysiske forvaltning, ligeså er det med den åndelige forvaltning. Det som vi tænker på, og mediterer over, vil farve og styrke vor åndelige natur. Vi skal få del i den guddommelige natur, undfly verdens fordærv, gennem lyster. Jesus sagde: "Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag." "Bliv i mig, så bliver jeg også i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vin træet, således kan I heller ikke, uden I bliver i mig. Jeg er vin træet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre." Vi skal have del i vin træets rod og fedme. Vi skal være som Kristus, fuld af godgørenhed og kærlighed. Vi besidde Guds karaktertræk. ret
Herren erklærede sin karakter til Moses, da han stod hos ham på bjerget. "Og Herren gik forbi ham og råbte: "Herren, Herren, Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd." Moses bad Gud for at han ville åbenbare sig for ham. Gud forvissede ham at han havde fundet nåde i sine øjne, men Moses var ikke tilfreds. Han bad endnu Gud indstændigt, og sagde: "Hvis jeg nu virkelig har fundet nåde for dine øjne, så lær mig dine veje at kende, at jeg kan kende dig og finde nåde for dine øjne; tænk dog på, at dette folk er dit folk!" Hvor mange ville være tilfreds med Guds billigelse, og ikke spørge mere. Og Herren svarede Moses, og sagde: "Skal mit åsyn da vandre med, og skal jeg således føre dig til målet?" Denne troens mand pressede endnu engang på over for Gud: "Hvis dit åsyn ikke vandrer med, så lad os ikke drage herfra! Hvorpå skal det dog kendes. at jeg har fundet nåde for dine øjne, jeg og dit folk? Mon ikke på, at du vandrer med os, og der således vises os, mig og dit folk, en udmærkelse frem for alle andre folkeslag på jorden?" Oh om vi alle havde ligesom Moses, at vi ikke kunne gå uden Herrens nærvær! "Herren svarede Moses: Også hvad du der siger, vil jeg gøre, thi du har fundet nåde for mine øjne, og jeg kalder dig ved navn." Skridt efter skridt går denne troens mand frem. Tre gange har han fået de ting han bad Gud om. Men er han stadig tilfreds. Har Gud ikke mere at give af? Moses ønsker at spørge endnu en gang. "Lad mig dog skue din herlighed!" Er dette som en formastelse? Irettesatte Gud ham for at bede om så store ting fra hans hånd? - Nej, nej. Gud bliver ikke forarmet af at give. Hør hvad han svarede Moses: "Han svarede: Jeg vil lade al min rigdom drage forbi dig og udråbe Herrens navn foran dig, thi jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og barmhjertighed, mod hvem jeg vil! Og han sagde: Du kan ikke skue mit åsyn, thi intet menneske kan se mig og leve. Og Herren sagde: Se, her er et sted i min nærhed, stil dig på klippen der! Når da min herlighed drager forbi, vil jeg lade dig stå i klippehulen, og jeg vil dække dig med min hånd, indtil jeg er kommet forbi." Og Moses så Herrens godhed. Han viste sin karakter til ham. Han fremstillede sig selv som en Gud, fuld af medfølelse og øm barmhjertighed. Og dette er de frugter vi skal bære, hvis vi vil have del i guddommelig natur. Vi skal spise af Guds Søns kød og drikke af Hans blod, ellers er der ikke liv i os. Jesus forklarede hvad det betyder når han kommer med disse ord. Han sagde: "Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv." Vi lever ikke af ethvert ord der udgår af Guds mund, sådan som vi burde. Vi giver ikke bibelen det ihærdige og bønne lige studium som vi burde, ønsker ordets oprigtige mælk, som vi vokser af. Vi tror ikke på Kristus, sådan som vi burde, ellers ville vi ikke være så langt væk fra Gud. Hvad skal vi gøre? Hvordan vil vi stå i dommen? Vi skal stå sådan i dag, som vi ønsker at stå på det tidspunkt. "Søg Herren, medens han findes, kald på ham, den stund han er nær! Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade." ret
Hvem var forberedt sig til at gå ud og arbejde I hans vingård? Gud er ikke tilfreds med bare nyomvendt. Han ønsker at vi skal gøre den allerbedste og højeste mulige brug af de talenter han har givet. De evner som vor Far har skænket os er dyrebare talenter der skal lægges ud til vekselerne, så Giveren får renter ud af det. Hvis vi er tilfredse med at være dværge og nyomvendte, tilfredse med at lade vore evner gå til spilde af passivitet, er vi glade for at berøve Gud. Enhver ung må føle det er nødvendigt at bruge sine talenter i Guds værk. Vi må søge op til målets allerhøjeste højder, og i Gudsfrygt og med skælven, arbejde for vor egen frelse, fordi vi mærker at der påhviler os et ansvar for at nå de højeste krav som Gud har på alle sjæle. Vi er bange for at vi ikke skal overvinde Guds og menneskers fjende; men når vi arbejder med frygt og bæven, indser vi vor egen svaghed, Gud vil arbejde med os til at ville og gøre hans egen gode behag. Idet mennesket ser lovens krav, og bærer sandheden ind i sin sjæl, samarbejder en magt ovenfra med hans bestræbelser, og han bliver en medarbejder sammen med Gud. ret
Der er hele tiden gang i en karakter målestok. Guds engle vurderer din moralske værdi, og forvisser sig om dine behov, og bringer din sag til Gud. Hvor alvorligt bør vi bestræbe os for at møde sindelaget i Guds Ånd! Og oh, hvor taknemmelige bør vi ikke være for at den hjælp er lagt på Ham, som er mægtig til at frelse! ret
Da Daniel var i Babylon, blev han udsat for fristelser som vi aldrig har drømt om, og han indså at han måtte bevogte sit legeme nøje. Han havde nøje i sit hjerte, at han ikke ville drikke af kongens vin, eller spise af hans lækre mad. Han vidste at for at han kunne komme ud af det som sejrherre, måtte han have en klar mental forståelse, så han kunne skelne mellem ret og forkert. Medens han arbejdede for sin del, arbejdede Gud også, og gav ham "kundskab og dygtighed i al lærdom og visdom, og Daniel fik forstand på alle syner og drømme." Det er den måde Gud arbejdede for Daniel; og Han havde ikke i sinde at gøre en udskillelse nu. Mennesker må samarbejde med Gud og gennemføre frelses planen. ret
Er du utålmodig, og siger overilede ord? Er du fuld af selvfølelse? Har du egen lystne tanker og gerninger? Gør du ting direkte imod Guds hensigter? Berøver du din himmelske far, og tilbageholder dine talenter og dit hjerte fra ham? Hvorfor ophører du ikke med dette? Hvorfor ikke overgive dig helt til Gud? Han vil tildele dig hans lys og fred, og du vil smage af hans frelse. Kom ikke til Gud med et mangelfuldt og sygeligt offer. Dine kræfter, mentale og fysiske, svækkes ved din egne overtrædelser; men et sådant offer er ikke antageligt for himlen. Hvorfor kommer du ikke og bliver helbredt for dine sygdomme, og ofre et levende offer, helligt og uden lyde? Har du berøvet Gud for tiende og gaver? Her er belæring til dig. Herren siger: "Bring hele tienden til forråds huset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskares Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål." Hvorfor ikke tage Herren på hans ord? Det er vort privilegium at erfare Kristi glæde. ret
Det vil være vanskeligt at overbevise dem, som har smagt af Kristi rige kundskab, at han er som rodskud af tør jord, uden nogen form eller skønhed; og han kommer til vore sjæle "herlig blandt titusinder," og Ham der "er idel ynde." Jeg elsker ham! Jeg elsker ham! I Jesus ser jeg uforlignelig yndighed. I ham ser jeg alt som menneske børnene kan ønske. Lad os komme til "Guds Lam der bærer alverdens synd bort." Lad os, gennem hans fortjenester og hans retfærdighed, blive udrustet til himlen. Det brudte og brødebetyngede hjerte vil han ikke foragte. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | Egw Bibelkommentaren bind 4 side 1166, NBL |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |