Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 3. april 1900

Men den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød og lukker sit hjerte for ham, hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?” Stil jeres hjerter dette spørgsmål og besvare det som foran hele jordens Dommer. En reformation må finde sted i hver familie, institution og menighed. “Lad os ikke elske med ord, ej heller med tunge, men i gerning og sandhed.” “Lad os elske hverandre, thi kærligheden er af Gud, og enhver der elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, thi Gud er kærlighed. . . . Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder. I elskede, når Gud således elskede os, så er også vi skyldige at elske hverandre. . . Hvis nogen siger: “Jeg elsker Gud” og hader sin broder, så er han en løgner; thi den, der ikke elsker sin broder, som han har set, han kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham, at den, som elsker Gud, skal også elske sin broder.” “Hvis vi elsker hverandre, bliver Gud i os, og hans kærlighed er blevet fuldkommet i os.” Disse hellige lektier vil tilvejebringe den nødvendige reformation, hvis de modtages i hjertet.. Mange vil miste himlen, medmindre de forandrer deres selviske, ukærlige og usympatiske træk og lærer, at Kristi Ånd ikke er selvisk og forbydende, uhøflig og ukærlig.   ret

Disse hellige lektier vil tilvejebringe den nødvendige reformation, dersom de modtages af hjertet. Mange vil miste himmelen, medmindre de forandrer deres selviske, ukærlige og afvisende træk og lærer, at Kristi Ånd ikke er selvisk og forbydende, uhøflig og ukærlig. Medmindre vi udøver Kristi metoder og modtager hans Ånd, tilhører vi ikke ham: han ønsker, at vi skal åbenbare hans kærlighed i ord og gerning. Alt, hvad vi gør, skal stamme fra et dybt, blivende kærlighedsprincip, et princip, der er afbillede af Krist billede - han, som er kærlighed, lys og fred. Men hvor lidt, meget lidt, åbenbares der ikke af kristi karakter! Sevfornægtelsens ånd er blevet en sjælen ting. Dog er der kærlighed i vore menigheder. Der er dem, der elsker Gud i højeste grad og deres naboer som sig selv. Deres deres gaver stiger op til Gud som et minde. Herren taber dem ikke af syne. Han ser på den, der vandrer i lyset, så hurtigt som de modtager det. De genstande for hans særlige omsorg.   ret

kærlighed er grundvolken for sand gudsfrygt. Hvad din bekendelse end måtte være, da er din kærlighed til Gud ikke ægte, medmindre du er besjælet af uegennyttig kælrighed til din broder. Når vort eget jeg er smeltet sammen med Kristus, kommer kærligheden af sig selv. En fuldkommen kristen karakter opnås, når vi stadig tilskyndes af en indre trang til at hjælpe og glæde andre, når Himmelens solskin fylder vore hjerter og lyser i vore ansigter. Når vi er forenet med Kristus, er vi forenet med vore medmennesker med kærlighedens gyldne lænke. Så vil vi åbenbare Kristi medlidenhed og barmhjertighed i vort liv. Vi vil ikke vente på, at de nødlidende og de ulykkelige bliver ført til os. Det vil ikke være nødvendigt, at vi blive opfordret til at have medfølelse med andre i deres sorger. Det vil være lige så naturligt for os at hjælpe de fattige og syge, som det var for Kristus at gå omkring og gøre vel.   ret

afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 4.kv 1999. s. 21
afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2005. s. 38
afsn nr:Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2005. s. 38