Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 4. april 1899

Efter lejrmødet.

Der var megen interesse i de sidste dage ved Brisbane lejrmødet. Tilslutningen til aftensmøderne var støt stigende, og ofte kom mænd og kvinder lang vej fra, og sagde at de havde netop hørt om møderne. I løbet af den anden søndag var der trængsel på pladserne. Nogle var til mødet den første søndag, og kom igen, og bragte venner med sig; mange blev genkendt fra at være til aftensmøderne; men der var hundredevis som kom til mødet for første gang. Det var besluttet at vort møde skulle slutte den efterfølgende dag, men det var tydeligt at mødernes arbejde ikke var omme endnu. Der var for travlt til at gøre rådssamling; for enhver medarbejder på pladsen var travlt optaget, besøge, tage sig af de interesserede og de videbegærlige, uddele læsemateriale, og holde korte bibellæsninger med dem som spurgte ud om læresætninger der blev holdt ved mødet. Dem som bar byrde for mødet mærkede at en alvorlig indsats måtte gøres for denne interesse, og mange bønner blev sendt op til Gud, om han ville styre planlægningen og udførelsen af værket.   ret

Om natten kom der lys til mig, og jeg var dybt berørt. Det viste mig at en sky stadig hvilede over tabernaklet. Skyen blev ikke løftet bort endnu, og teltene måtte ikke tages ned. Dette var vor tid til at søge Herren alvorligt efter visdom og styrke, og arbejde med al vor kraft for at give advarselsbudskabet til folk. Folk var ved at blive overbevist, og dette lejrmøde forblev i fornødenheder. Jeg var ikke i stand til at tale ved det tidlige morgenmøde, men sendte ord som var efter det lys jeg fik, at der ikke bør gøres noget unødigt indtryk der får folk til at tro at mødet var ved at slutte.   ret

Det var allerede gjort sådan at det store telt kunne stå i en uge eller to; men det var vore folks plan at tage familie teltene ned, så hurtigt så muligt, og lade alle tage tid deres hjem, undtagen de særligt udpegede bibelarbejdere. Men nu er der hurtigt lagt andre planer. Et bibelstudie for medarbejdere var fastsat til at være hver morgen; og vore folk blev indbudt til at blive på pladserne, og hjælpe med i den efterfølgende uge. Flest mulige telte fik lov at stå, og familierne blev der for at hjælpe med i den almene interesse og bibelstudernes blev holdt i telte, som blev brugt uden vederlag. En snes eller mere blev på pladserne den næste uge, og mange andre ville også dette, hvis de var klar over det på et tidligere tidspunkt.   ret

Erfaringerne af dette møde, hvilke er blevet vist mig adskillige gange om lejermøder i store byer, får mig til fortælle, at et større antal lejrmøder er blevet holdt hvert år. Også selv om nogle af dem er små. For disse møder vil være kraftfulde midler til at fange massernes opmærksomhed. Holdes lejrmøder i disse byer, vil tusindvis drages til at høre indbydelsen til festen: ”Kom! for nu er det rede.” Efter at have vækket en interesse, må vi ikke korte disse møder ned, hive teltene ned, lade folk tro at mødet er ovre, netop som hundredvis er blevet interesserede. Det er netop dér at man kan gøre det bedste og alvorligste arbejde. Møderne må ledes sådan at offentlighedens interesse fastholdes.   ret

Det kan nogle gange være svært at holde på hovedtalerne nogle uger, for at udvikle den vakte interesse gennem møderne; det kan være dyrt at beholde pladserne og holde det tilstrækkelige antal familietelte, for at fastholde udseende af lejrmøde. Det kan være et offer at flere familier forbliver camperende på pladsen, for at assistere prædikanter og bibelarbejdere med at besøge og holde bibelstudie for dem som kommer til pladsen, og besøge folk i deres hjem, fortælle dem om de velsignelser de får af møderne og indbyde dem til at komme; men resultatet vil være anstrengelserne værd. Det er ved så alvorlige og energiske anstrengelser som disse, at nogle af vore lejrmøder har været med til at oprejse stærke, arbejdsomme menigheder; og det er ved netop et sådant alvorligt arbejde at den tredje engels budskab må bringes til folkene i vore byer.   ret

Nogle gange er der mange talere, som deltager ved et lejrmøde i nogle få dage; og netop som folks interesse begynder at vækkes til fulde, skynder næsten alle sig væk til et andet møde, og efterlader to eller tre talere bagud til at kæmpe mod den deprimerende stemning når familieteltene slås ned og fjernes. Hvor meget bedre ville det ikke være i mange tilfælde, hvis møderne fortsatte en længere tid; hvis personerne fra hver menighed var indstillet på at blive en måned eller længere, og hjælpe til ved møderne og lære at arbejde ordentligt. Så kunne de få en værdifuld erfaring til deres menigheder, når de vender hjem. Hvor meget bedre ville det ikke være, hvis nogle af de samme talere som vækker folks interesse under deres lange ophold under møderne, kunne blive der og følge deres påbegyndte arbejde, ved et grundigt organiseret og langvarigt arbejde. At lede møderne på den måde ville kræve at flere var i gang på en gang, og dette ville ikke lade nogle få mennesker deltage i alle møderne; men vi må huske at arbejdet må udrettes ”ikke ved magt, ikke ved styrke, men ved min Ånd, siger Herskares Herre.”   ret

Instruktion om arbejdet
Nogle få dage efter blev det besluttet at fortsætte lejrmødet, det var en ganske god kamp for medarbejderne at holde hjertet til, fordi deres deltagende venner rejste, og forberedelsen med at flytte sommerens arbejde. Mødet mandag aften havde forsamlingen givet en hjertelig anmodning om at møderne måtte fortsætte, og hver aften var det store telt fyldt. Bibelklasserne om morgen, som fyldte omkring tredive personer, havde usædvanlig interesse. Der var hen ved tolv medarbejdere med forskellige erfaring og begavelser, der fulgte op om den opvågnende interesse ved dette måde; og idet vi så omfanget af den arbejdsmark der lå foran, ønskede vi at der var mange flere.   ret

Ved begyndelsen af sabbaten var mit hjerte vendt til Gud i bøn, at han ville give de medarbejdere visdom, og om nattesynerne blev der talt mange belærende og opmuntrende ord til os. Prædikanter og medarbejdere var til et måde hvor der blev givet bibellæsninger. Vi sagde: Vi har den Store Lærer med os i dag, og vi lyttede med interesse til hans ord. Han sagde: Der er et stort arbejde foran dig på dette sted. I har brug for at bringe sandheden i sin enkelthed. Bring folk til livets vande. Sig de ting til dem som angår deres nuværende og evige gode. Bring ikke emner frem der vil skabe strid, - ting som vil kræve en erfaren person ved sin side at forsvare. Vid i alt hvad du siger at du har noget værdigt for den tid du tager til at sige det, og for dine tilhøreres tid. Sig de ting som er væsentlige, de ting som vil belære, bringe lys i ethvert ord der siges.   ret

Lær at møde folk hvor de er. Lad ikke dit studie af skrifterne være tarvelig eller tilfældig orden. Lad ikke din undervisning være af en karakter der forvirrer sindet. Få ikke folk til at bekymre sig over ting som du kan se, men som de ikke ser, medmindre dette er af vital betydning for sjælens frelse. Fremvis ikke skriften på en måde der ophøjer selvet, og opmunter til praleri hos dem som åbner Ordet for andre. Arbejdet for denne tid er at oplære studerende og medarbejdere skal oplære studerende og medarbejdere til at behandle emnerne på en enkel, alvorlig og højtidelig måde. Ingen tid må bruges unødigt i dette store arbejde. Vi må ikke miste kendetegnet. Tiden er for kort til at begynde og åbenbare alt som kan åbenbares. Evigheden er nødvendig for at vi kan forstå hele skrifternes længde og bredde, højde og dybde. Der er nogle sjæle for hvem visse sandheder er vigtigere end andre sandheder. Der er brug for dygtighed for at uddanne i skriftsmæssige linier. Læs og studér Sal. 40,7. 8; Joh. 1-14; 1.Tim. 3,16; Fil. 2,5-11; Kol. 1,14-17; Åb. 5,11-14.   ret

På øen Patmos fik apostlen Johannes åbenbaret ting som Gud ønskede han skulle give folk. Studér disse åbenbaringer. Her er emner det er værd for os at beskue, store omfangsrige lektier, som alle englehærene nu forsøger at viderebringe. Betragt Kristi liv og karakter og studér hans midlergerning. Her er uendelig visdom, uendelig kærlighed, uendelig retfærdighed og uendelig barmhjertighed. Her er dybder og højder, længder og bredder vi kan tænke over. Utallige penne er blevet brugt til at viderebringe verden Kristi liv, karakter og midlergerning, dog har hvert menneske, hvorigennem Helligånden har arbejdet, fremstillet disse emner i et lys, som er friskt og nyt, alt efter menneskeagentens sind og ånd.   ret

Hvis sandheden modtages i hjertet, vil den hele tiden udvikles og udvides. Den vil øge sin klarhed, idet vi ser den; og sådan som vi higer efter at gribe den, vil dens højder og bredder altid øges. Således vil de ophøje os til fuldkommenhedens standard, og gøre os egnet til at arbejde i tro og tillid til Gud. Vi ønsker sandheden, som den er i Jesus; for vi ønsker at folk skal forstå hvad Kristus er for dem, og hvilke ansvar de har for at tage imod ham. Som hans respræsentanter og vidner behøver vi at komme til fuld forståelse af frelsende sandheder, som fås ved erfaringer.   ret

Lær de store praktiske sandheder som må indprentes på sjælen. Lær at Jesu frelsende kraft”i hvem vi har genløsning gennem hans blod, synders tilgivelse.” Alle bør begribe sandhedens kraft hos dem som tager imod den. ”I ham bør al Guddommens fylde legemligt.” Mennesker behøver at forstå at Guddommen led under Golgatas pinsler. Himlens majestæt fik lov at lide under onde menneskers hænder, - religiøse fanatikere, som hævde at være de mest oplyste folk på jordens overflade. Mennesker der hævder at være Abrahams børn, udvirkede Satans vrede på den uendelige Guds uskyldige søn. Medens Kristus bar den tunge skyld, udsat for menneskers overtrædelse af Guds lov, medens han i sin antagelse af vore synder, bære på vor sorg, blev forhånet og spottet af de mennesker der var udpeget til at undervise i livet, og lede folk til at elske og adlyde Gud.   ret

Det var på korset at nåde og sandhed mødte hinanden, at retfærdighed og fred kyssede hinanden. Lad studerende og medarbejdere studere igen og igen, at de, fremsatte Herren korsfæstet iblandt os, måtte gøre det til en frisk erindring for folk. Lær at Kristi liv åbenbarer en uendelig fuldkommen karakter. Lær at ”alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.” Sig det igen og igen, så vi må blive Guds sønner, medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske Konge. Lad det blive kendt at alle som accepterer Jesus Kristus, og fastholder deres tillid fra begyndelsen til enden, vil være Guds arvinger, og Kristi medarvinger, ”til en uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv, gemt i Himlene til jer, som i Guds kraft bliver bevaret ved tro til en frelse, der er beredt til at åbenbares i den sidste tid.”   ret