Review and Herald d. 06. april 1911
Kornelius, en sandhedssøger
Da Peter udførte sit arbejde, besøgte han de troende i Lydda. Her helbredte han Æneas, som havde være bundet til sin seng af lammelse i otte år. ret
”Æneas! Jesus Kristus helbreder dig!” sagde apostlen ”stå op og red selv din seng!« Da stod han straks op. Og alle beboerne i Lydda og på Saronsletten så ham, og de omvendte sig til Herren.” ret
I Joppe, som var nær Lydda, boede der en kvinde ved navn Dorkas, hvis gode gerninger har var højt elskede. En værdi discipel af Jesus, hendes liv var flydt af venlighedshandlinger. Hendes dygtige fingre var mere antive end hendes tunge. Hun vidste hvem behovede behagelige klæder og hvem behøvede forståelse, og ofte tjente hen de fatte og de sorrige. ret
”Men det skete i de dage, at hun blev syg og døde.” Menigheden i Joppe erkendte deres tab. Og med henblik af den livsgerning som Dorkas havde levet, er det en lille under at de sørge, eller at de varme tåredåber faldt på det livløse ler. ret
Da de hørte at Peter var i Lydda, sendte de troende i Joppa budbringere til ham, og bad ham: »Kom uden tøven over til os!« ret
”Peter brød så op og fulgte med dem. Og da han kom derhen, førte de ham op i salen ovenpå, og alle enkerne stod grædende omkring ham og viste han alle de kjortler og kapper, som »Hinden« havde syet, medens hun endnu var hos den.” ret
Peter bad om at de grædende venner blev sendt ud af lokalet, og knælede ned, bad han inderligt til Gud om at genoplive Dorkas’ liv og sundhed. Idet han vendte sig til legemet, sagde han: ”Tabita, stå op!« Og hun slog øjnene op, og da hun så Peter, satte hun sig op.” Dorkas gjorde et stort arbejde i menigheden, og Gud så det rigtigt at få hende tilbage fra fjendens land, så hendes flid og energik stadig kan være til velsignelse for andre, og at denne manifestation af hans kraft, Kristi sag måtte styrkes. ret
Det var da Peter stadig var i Joppe, at Gud kaldte ham til at tage til Kæsarea og bringe evangeliet til Kornelius. ret
Kornelius var en velhavende mand af god fødsel. Hans havde en betroet og ærefuld stilling. En hedning af fødsel, der optgrænede, uddannede, gennem kontakt med jøderne fik han kundskab til Gud, og han dyrkede ham af et sandt hjerte, viste sin tros oprigtighed ved medfølelse for de fattige. Han var kendt fjern og nær for sin godgørenhed, og hans retfærdige liv gav ham en godt ry iblandt både jøder og hedningene. Hans indflydels var til velsignelse for alle han kom i kontakt med. Det inspirede ord beskrivre ham som ”en from mand, som frygtede Gud tillige med hele sit hus og gav folket mange almisser og stadig bad til Gud.” ret
Idet han trode Gud som himlen og jordens skaber, ærede Kornelius ham, anerkendte hans autoritet, og søgtehans råd i alle livsanliggender. Han var trofast mod Jehova i sit hjemmeliv såvel som i hans offiielle pligter, og han rejste Guds alter i sit hjem. Han turde ikke prøve at gennemføre sine planer eller bære sine ansvar uden hjælp fra Gud, og han bad alvorligt efter den hjælp. ret
Selvom Kornelius troede profetierne og så frem til Messias’ komme, kendte han ikke til evangeliet åbenbaret i Kristi liv og død. Han var ikke medlem af den jødiske menighed, og ville anses af rabbinerne som en hedning og uren. Men Gud læste hans hjertes oprigtighed, og sendte et budskab direkte fra himlen til ham, og gav Peter andre budskaber, for at kunne besøge ham. ret
Da Kornelius bad, kom der en himmelsk budbringer til ham, som tiltalte ham ved navn. Høvedsmanden blev bange, alligevel vidste han at englen var udsendt af Gud, og han sagde: ”Hvad er der, Herre?” ”Dine bønner og dine almisser er steget op til Gud som et ihukommelsesoffer” svarede englen. ”Send nu nogle mænd til Joppe og lad dem hente en mand, der hedder Simon med tilnavn Peter. Han er gæst hos en garver ved navn Simon, der har sit hus ved havet.” ret
Disse anvisningers klarhed, som endog nævnte denne mands beskæftigelse, som Peter boede hos, vist at himlen kendte til menneskenes hitorie og erhverv i alle statdier i livet. Gud er fortrolig med ydmyge medarbejderes erfaring og arbejde, såvel som med kongen på sin trone. ret
”Send nu nogle mænd til Joppe og lad dem hente en mand.” Derved viste Gud sin hensigt med evangelieforkyngelsen, og med hans organiserede menighed. Englen blev ikke hvervet til at fortælle Kornelius beretningen om korset. En menneskelig undersåt, ligesom høvedsmanden selv var underlagt menneskelige skrøbeligheder og fristelser, skulle fortælle ham om den korsfæstede og opstandne Frelser. I sin visdom briger Herren dem som søger efter sandheden i berøring med medmennesker som kender sandheden. Det er himlens plan at dem som har taget imod lys, skal viderebringe det til dem som er i mørke. ret
Ligesom hans repræsentanter iblandt mennesker, vælger Gud ikke engle som aldrig er faldet, men menneskevæsener, mennesker af samme lidenskaber som dem de søger at frelse. Kristus påtog sig menneskelighed, så han kunne nå menneskeheden. Der var brug for en guddommelig-menneskelig Frelser til at bringe verden frelse. Og de mænd og kvinder som var betroet det hellige hverv at gøre ”Kristi uransagelige rigdomme” kendt. De skal være kannaler til at kommunikere mellem Gud og mennesker. ret
Kornelius var med glæde lydig over for synet. Da englen var gået, ”kaldte han på to af sine tjenestefolk og en gudfrygtig soldat af dem, som stadig var om ham; og han fortalte dem det hele og sendte dem så til Joppe.” ret
Kornelius’ erfaring vil manges erfaring, som selvom de ikke kender sandheden til fulde, vandrer i al det lys de har. Kornelius havde en levende lydighed mod hele den sandhed han fik modtaget, og Gud ordnede begivenhederne sådan at han fik mere sandhed. En budbringer fra salene der oppe blev sendt for at bringe denne romerske officer i berøring med en, der ledte ham til større lys. ret
I dag søger Gud efter sjæle iblandt de højeste såvel som de laveste. Der er mange ligesom Kornelius, mænd som ønsker skal knyttes til hans arbejde. Deres sympati er med Herrens folk, men de bånd der binder dem til verden holder dem fast. Det kræver moralsk mod for dem at tage standpunkt for Kristus. Der bør gøres særlige ofre for disse sjæle, på grund af deres ansvar og dem de omgås. ret
Meget er blevet sagt om vor pligt mod de forsømte fattige. Skulle man ikke give lidt opmærksomhed til de forsømte rige? Mange betragter denne klasse som håbløs, og de gør lidt for at åbne øjnene af dem, der, blindet og omtåget af glitren af det jordiske glans, har tabt sigte af evigheden. Tusindvis af velhavende mennesker er gået i graven uden varsel. Men ligegyldige som de lader vise sig, er mange blandt de rige nedtrykte. ”Den, der elsker sølv, mættes aldrig af sølv, og den, der elsker rigdom, mættes aldrig af vinding.” Han som siger om fint guld: ”Du er min tillid,” har ”fornægtet Gud som er der oppe.” ”Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum ? prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det? så han kunne blive i live.” ret
Rigdom og jordiske ære kan ikke tilfredsstille sjælen. Mange blandt de velhavende længes efter guddommelig forsikring, noget åndeligt håb. Mange længes efter noget der vil standse ensformigheden af deres formålsløse liv. Mange i det offentlige liv føler et behov af noget som de ikke besidder. Få iblandt dem går i kirke, fordi de ikke føler at få megen gavn. Læren som de hører, rører ikke hjertet. Skal vi ikke appellere til dem på en usædvanlig måde? ret
Gud kalder alvorlige, ydmyge arbejdere, der vil bringe evangeliet til de højere klasser. Det er ikke med ligegyldige, tilfældige berøring, at de velhavende, verdenselskende sjæle kan blive tiltrukket til Kristus. Personlig, beslutsomme bestræbelser skal komme fra mænd og kvinder der er besjælet med missions ånd, dem der ikke vil svigte eller tabe modet. ret
For at nå højere klasser, må de troende være levende breve, kendt og læst af alle. Vi repræsenterer ikke de ophøjende og forædlende karaktertræk af sandheden som vi burde. Vi er i fare for at blive snævre og selviske. Med frygt og bæven for at ikke fejle, bør vi altid huske på dette. Lad dem som arbejder for de højere klasser selv bære den sande værdighed, huske på at engle er deres ledsagere. Lad dem holde sindets og hjertets forrådshus fyldt med ”Der står skrevet.” Lad Kristi dyrebare ord hænge i mindeværelset, som skal værdsættes langt over guld eller sølv. ret
Der skal udrettes mirakler i ægte omvendelse, mirakler som ikke kan ses nu. Denne jords største mænd går ikke længere end en underfuld virkende Guds kraft. Hvis Hans medarbejdere arbejder sammen med ham, og gør deres pligt bravt og trofast, vil Gud omvende mænd som har ansvarsfulde stillinger, forstandsmæssige og indflydelsesrige mænd. Gennem Helligåndens kraft, vil mange acceptere de guddommelige principper. Omvendt til sandheden, vil de blive agenter i Guds hånd der viderebringer lyset. De fil have en særlig byrde for andre sjæle i denne forsømte klasse. De vil mærke evangeliet er blevet betroet dem, til dem som har gjort denne verden til deres alt. Der vil bruges tid og penge på sandheden, og ny virkekraft og magt vil tilføjes menigheden. ret
I vor verden er der mange som er nærmere Guds rige end vi tror. I denne mørke syndens verden har Herren mange dyrebare juveler, til hvem han vil vejlede sine budbringere. Over alt er der dem som tager standpunkt for Kristus. Mange vil værdsætte Guds visdom over nogen jordisk vinding, og vil blive trofaste lysbærere. Betvunget af Kristi kærlighed, vil de betvinge andre til at komme til ham. ret
afsn nr:1 | |
afsn nr:2 | |
afsn nr:3 | |
afsn nr:4 | |
afsn nr:5 | |
afsn nr:6 | |
afsn nr:7 | |
afsn nr:8 | |
afsn nr:9 | |
afsn nr:10 | |
afsn nr:11 | |
afsn nr:12 | |
afsn nr:13 | |
afsn nr:14 | |
afsn nr:15 | |
afsn nr:16 | |
afsn nr:17 | |
afsn nr:18 | |
afsn nr:19 | Egw Bibelkommentaren bind 6 side 1060 |
afsn nr:20 | Egw Bibelkommentaren bind 6 side 1060 |
afsn nr:21 | Egw Bibelkommentaren bind 6 side 1060 |
afsn nr:22 | |
afsn nr:23 | |
afsn nr:24 | |