Review and Herald d. 7. april 1896
En skat i himmelen
”Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være." .Når I altså er opvakt sammen med Kristus, så søg det, som er oventil, hvor Kristus er, siddende ved Guds højre hånd. Tragt efter det, som er oventil, ikke efter det, som hører jorden til. I er jo døde (fra jordiske fornøjelser og verdslige forlystelser), og jeres liv er skjult med Kristus i Gud." Hvad følger der efter denne erfaring? ”Når Kristus, vort liv, åbenbares, da skal også I åbenbares sammen med ham i herlighed. Så overgiv da til døden de lemmer, der hører jorden til: utugt, urenhed, begær, ond lyst, også havesygen, som jo er afgudsdyrkelse; for disse syndets skyld kommer Guds vrede." ret
Sandheden fører en hensygnende tilværelse her på jorden, og den, der dør fra det onde, gør sig selv til bytte. Hvad skal jeg spise? Hvad skal jeg drikke? Hvad skal jeg klæde mig i? Disse spørgsmål optager menneskenes sind, hvorimod de lader evigheden ude af betragtning. Menneskene anser ikke den Herre Jesus Kristus for at være verdens eneste håb. Han ser, hvorledes hans erhvervede ejendom er kastebold for alle former for bedrag, og ved, at enden på dette er evig undergang. De, han døde for, er optaget af at skaffe sig timelige ting, der ikke er påkrævede. Samtidig forsømmer de den udarbejdning af deres karakter, der ville gøre dem skikkede til at bo i en af de boliger, han har købt til dem for en uendelig høj pris. Kristus kalder dem til at ændre denne tingenes tilstand og til at handle som forstandige væsener. Man ønsker, at de skal bruge de evner, Gud har givet dem, til at tænke på den evige virkelighed. Advarende løfter han sin stemme, idet han siger: .Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler, men saml jer skatte i Himmelen. ... Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon." ret
Når timelige ting optager sindet og lægger beslag på opmærksomheden, bliver hele menneskets styrke optaget af menneskets tjeneste, og mennesket betragter den tilbedelse, det skylder Gud, som noget uvæsentligt. Religiøse interesser bringes til at gå verdens ærinde. Men Jesus, der har betalt løsepengene for den menneskelige families sjæle, kræver, at menneskene skal lade de timelige interesser være underordnet de himmelske. Han ønsker, at de skal høre op med at hengive sig til at ophobe jordiske skatte og bruge penge til vellevned og til at omgive sig med ting, de ikke behøver. Han ønsker ikke, at de skal ødelægge deres åndelige kraft, men at de skal rette opmærksomheden mod de himmelske ting. Han råder indtrængende menneskene til mere alvorligt og konstant at søge efter livets brød end efter det forgængelige brød. Han si, ger: "Arbejd ikke for den mad, som er forgængelig, men for den mad, som varer til evigt liv, den, som Menneskesønnen vil give jer; thi ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på." .Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag." Det er Guds ord, der er nødvendigt for vor åndelige vækst. "Det er ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer er ånd og er liv." De, som handler efter Kristi ord, vil bringe Himmelen ind i deres liv. ret
Kristus er vor Forløser og ejer os, og han er levende interesseret i, at vi skal have fred i denne verden. Han søger at fremstille Himmelens tillokkelser for os; for hvor skatten er, der vil hjertet også være. At samle en skat i Himmelen er at bruge vore gudgivne evner til at skaffe midler og indflydelse, der kan bruges til Guds ære. Hver eneste krone, vi tjener, er Herrens ejendom og bør bruges med henblik på den tid, hvor vi vil blive stillet til regnskab for vor forvaltning. Ingen af os vil være i stand til at undgå den fremtidige regnskabsaflæggelse. Vor karakter vil blive formet efter Kristi billede, når vi vælger at samle os skatte i Himmelen. Verden vil kunne se, at vore forventninger og planer formes med henblik på sandhedens fremgang og fortabte sjæles frelse. De vil kunne se, at Kristus er alt i alle for dem, som elsker ham. ret
Verden er bragt i voldsom aktivitet i sin søgen efter jordiske skatte. Menneskene misbruger deres gudgivne kræfter til at planlægge og udføre jordisk, foretagender; men Kristus løfter sin stemme som en Guds basun og påkalder sig menneskenes opmærksomhed, idet han siger: "Hvad gavner det et menneske, om han vinder den hele verden, men må bøde med sin sjæl? Eller hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl?" ret
Ved at sikre os skatte i Himmelen bringer vi os i levende forbindelse mol Gud, som ejer alle jordens skatte og giver al den timelige nåde, der er nødvendig til livets ophold. Hver eneste sjæl kan sikre sig den evige arv. Herren indvier sit folk i den kendsgerning, at der er frit spillerum for at bruge deres evner, for at nå de højeste mål og for at erhverve den ypperligste og mest bestandige skat. De kan samle sig skatte, hvor hverken brande eller oversvømmelser eller ulykker kan ramme dem Det er den højeste visdom at leve på en sådan måde, at det evige liv sikres. Dette kan gøres ved ikke at leve iver. den for os selv, men ved at leve for Gud; ved at give vor ejendom videre til en verden, hvor den aldrig skal forgå. Ved at bruge vor ejendom til at fremme Guds værk, bliver vore usikre rigdomme indsat i en sikker bank. Men det er ikke blot rigdomme, der regnes for skatte. Vi skal dele ud af vore tankers rigdom og bruge vor gudgivne visdom til at lægge og udføre planer, der kan ære og herliggøre Gud. Vi skal skaffe os venner ved at lindre de fattiges nød og ved at udvikle enhver indflydelse, vi har mulighed for på jorden til stadig at holde Gud og Himmelen for øje og til at rejse retfærdighedens banner blandt menneskene. Ved at gøre således, bruger vi de midler og den indflydelse, som husbonden har betroet os, så vi kan skaffe os venner ved den uretfærdige mammon. Verden vil måske fordømme os for at bruge vore midlet til kirkebyggeri, til at brødføde de sultne og til at hjælpe de undertrykte og lidende ud af deres vanskeligheder; men Herren siger, at det netop er dette arbejde, der bør udføres med den kapital, han har betroet os. De, der skaffet sig venner ved den uretfærdige mammon, vil blive modtaget i de evige boliger. Ethvert offer, der bringes med den hensigt at velsigne andre, og enhver henlæggelse af midler til tjeneste for Gud, vil være en skat i Himmelen. ret
afsn nr:1 | Adventnyt oktober 1973 |
afsn nr:2 | Adventnyt oktober 1973 |
afsn nr:3 | Adventnyt oktober 1973 |
afsn nr:4 | Adventnyt oktober 1973 |
afsn nr:5 | Adventnyt oktober 1973 |
afsn nr:6 | Adventnyt oktober 1973 |