Review and Herald d. 8. april 1902
Der findes aldrig en tid, hvor det er rigtigt af dig eller mig at sige: "Jeg vil ikke tilgive min broder; jeg vil ikke vandre i fællesskab med ham.” Den, som gør dette, sætter sig op imod Kristi lære. Hvis din broder ubevidst gør dig en uret og så rækker fællesskabets hånd frem og siger: "Hvis jeg har fejlet og skadet dig, så tilgiv mig,” og du trækker dig væk fra ham og nægter at tilgive ham, så vandrer du væk fra den store Rådgiver, og du behøver selv at angre og blive tilgivet. Hvis han bevidst gør dig fortræd og senere angrer og siger: "Tilgiv mig,” så har du ikke lov til at afvise ham og nægte at tilgive ham, fordi du måske tror, at han ikke føler sig ydmyg nok og ikke mener det, han siger. Du har ingen ret til at dømme ham, for du kan ikke læse hjertet. Hvis en broder fejler, så tilgiv ham, hvis han beder dig om det. Hvis han ikke er ydmyg nok til at bede om tilgivelse, så tilgiv ham i dit hjerte og udtryk din tilgivelse i ord og handling. Så vil vægten af hans synd på ingen måde hvile på dig. "Se du selv til, at ikke også du bliver fristet.” "Hvis han syv gange om dagen forsynder sig imod dig og syv gange kommer tilbage til dig og siger: ‘Jeg angrer det,’ så skal du tilgive ham.” Og vi skal ikke bare tilgive syv gange, men halvfjerds gange syv. Lige så ofte som Gud tilgiver os, skal vi tilgive hinanden. Et menneske skal ikke sige til et andet: "Når jeg ser, at du har reformeret dig, vil jeg tilgive dig.” Dette er ikke Guds plan. Dette er i overensstemmelse med den menneskelige naturs tilskyndelser. Ved at vise, at du ikke ønsker fællesskab med din broder, sårer du ikke blot hans sjæl og din egen, men du sårer også Kristi hjerte. ret
De skriftlærdes og farisæernes retfærdighed var af en selvisk natur og bestod af ydre formaliteter. Den retfærdighed, som Gud kræver, er indvortes så vel som udvortes. Hjertet må renses, ellers kan Kristus ikke trone der. Livet må tilpasses Guds vilje. ret
afsn nr: | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 3.kv 2009. s. 39 |
afsn nr: | Sabbatsskolelektier, Lys i mørke, 2.kv 2006. s.17 |