Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 9. april 1895

Er vi virkelige kristne?

I kender jo vor Herres Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, da han var rig, for at I ved hans fattigdom skulle blive rige.« Vor frelses fyrste fornedrede sig selv og tog en tjeners skikkelse på, for at menneskene kunne blive forenet med Guddommen. Mennesket skal repræsentere Kristus. Det bør være langmodigt over for sine medmennesker, være tålmodigt, tilgivende og fuldt af kristelig kærlighed. Den, som i sandhed er omvendt, vil udvise respekt for sine brødre, han vil gøre, som Kristus har befalet. Jesus sagde: »En ny befaling giver jeg jer, at I skal elske hverandre; ligesom jeg har elsket jer, skal også I elske hverandre. Derpaa skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.« Hvor Kristi kærlighed er rigeligt til stede i hjertet, der vil denne kærlighed finde udtryk på en måde, som vil forstås af verden.   ret

Gud ville lade sin karakter komme til syne i menneskeheden; men Kristi egenskaber kan kun åbenbares gennem dem, der i kærlighed arbejder for de sjæle, Kristus er død for. Gud har givet sine menneskelige redskaber en kraft, der gør dem ansvarlige for den indflydelse, de øver på deres medmenneskers sind. J eg kan ikke sige-, det står godt til med jer, hvis I kun har ringe interesse for, hvilket indtryk I gør på deres sind og karakter, som I omgås. De, som arbejder på en ligegyldig, efterladende måde, og som ikke ænser, hvad der bliver af dem, de betragter som fejlende, har ingen forståelse af, hvad kristendom er. Jesus siger: »Den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb.«   ret

Det er ikke alle, som nævner Kristi navn, der er eet med Kristus. De, som ikke har Anden og Kristi nåde, er ikke hans, hvad stilling de så end indtager. Verdens sædvaner og skikke stemmer ikke overens med Guds lovs principper og bærer derfor ikke præg af hans ånd eller udtrykker hans karakter. Kristelighed vil kun åbenbares af dem, der er ligedannet med det himmelske forbillede. Kun de, som er dannet gennem den Helligånds virken, er Guds ords gørere og udtrykker Guds vilje og hensigt. Der findes både efterligning af kristendom og virkelig kristendom. Et menneskes sande ånd åbenbares ved den måde, hvorpå mennesket behandler sine medmennesker. Vi kan stille spørgsmålet: Repræsenterer' han Kristi karakter i ånd og gerning, eller åbenbarer han simpelthen de naturlige, egenkærlige karaktertræk, der tilhører denne verdens mennesker? Bekendelse betyder intet hos Gud. Før det for evigt er for sent, bør enhver spørge sig selv: »Hvad er jeg?«Det afhænger af os selv, om vi skal få dannet en karakter, der vil gøre os til medlemmer af Guds kongelige familie i det høje.   ret

Hvis vi vil være Kristus lig, må vi studere Kristi karakter. Gud har givet sine menneskelige redskaber evner, hvormed de skal samarbejde med Gud i at velsigne, højne, styrke og forædle ikke blot sig selv, men også dem, de kommer sammen med. Vi skal velsigne andre ved at give dem et eksempel på Kristi ånd, liv og gerninger i vort eget liv. Når selvet hersker, vil det fremkalde mismod og virke nedslående og drive sjæle bort fra deres frelser. Kristus siger: »Den, som ikke samler med mig, adspreder.«   ret

Det er nødvendigt, at vi nøje undersøger os selv og spørger: Er dette Kristi måde? Ville Kristus anvende samme handlemåde? Hvilket indtryk efterlader jeg på deres sind, jeg er i forbindelse med? Følger jeg en fremgangsmåde, der vil svække tilliden hos nogen af dem, jeg har med 'at gøre, og give dem ringe tanker om den kristendom, jeg bekender mig til? Er jeg uhøflig, ukristelig, ubarmhjertig over for dem, som Kristus har købt med sit blod?   ret

Jeg vil gerne udtale et advarende ord til søskende i vore menigheder; for jeg er bange for, at der er mange, der spiller den lade tjeners rolle, som skjulte sin herres talent i jorden. Hans synd bestod i ligegyldighed; han syndede ved ikke at forbedre de store kundskabsskatte, som var ham betroet. Gud har givet sit folk et dyrebart lys til at oplyse verden, og er der ikke mange, der behandler det med ligegyldighed og handler, som om den himmelske gave var af ringe betydning? Kristus sagde: »I er verdens lys.« Hvem mente han var verdens lys?   ret

Han mente dem, der følger i hans fodspor. Han siger: »Den, som følger mig, skal ikke vandre i mørke, men have livets lys.« Det er dem, der er grene på det sande vintræ, der bærer megen frugt. De opholdes af den næring, der flyder fra stammen. De, som bliver i Kristus, vil have samme ånd, som han åbenbarede, de vil ledes af samme motiver og være rene, fredsommelige og ubesmittede, og dog vil de være som brændende, skinnende lys i denne verdens moralske mørke.   ret

Solskinsdisciple vil ikke besvare Herrens kald i farens stund, som vi nærmer os i hast. Det kræver, at de, som ikke alene hører, men også gør Kristi gerninger, er aktive disciple, »ikke lunkne i jeres iver, brændende i ånden, tjener Herren«. Der er en ny energi, der udgår fra neden, og som er ved at tage hele Satans synagoge i besiddelse; og der er ved at komme nyt liv ned fra himmelen og tage enhver i besiddelse, der er helliget, gudhengiven, og som søger at gøre Guds gerninger. Herren kan gøre store ting gennem simple redskaber, når de er viet til hans tjeneste. Herren sagde til Moses: »Hvad har du der i din hånd?« Han svarede: »En stav.« Og han sagde: »Kast den til jorden.« Da kastede han den til jorden, og den blev til en slange, og Moses flyede for den. Og Herren sagde til Moses: »Ræk hånden ud og grib den i halen.« Da rakte han sin hånd ud, og den blev til en stav i hans hånd.«   ret

Lad dem, der tjener i ord og lære, blande tro med alvorlig bøn og søge at gøre brug af enhver lysstråle, der kommer fra det skrevne ord. Guds stemme kalder fra himmelen og kræver, at enhver evne, der er os betroet, benyttes. Ethvert talent bør bruges til det yderste. Hvis der nogen sinde har været en tid, da mænd og kvinder burde have en forvisning om, at de var Kristi medarbejdere i verdens frelse, så er det nu. Spørg dig selv: Er jeg en tro husholder over Guds nåde? Skjuler jeg lyset og undlader at udnytte og forbedre det talent, jeg har lånt for at købslå med det? Den måde, hvorpå vi bruger de evner, Gud har betroet os, bestemmer vor fremtidige skæbne og afgør spørgsmålet, om vi skal betros større gaver, ja, evige rigdomme.   ret

Der skinner et dyrebart lys, for at vi alle kan blive Kristi ords gørere og sprede sandhedens lys til andre. Idet du ser det mål, du burde nå, foran dig, bør du se tilbage på din tidligere erfaring og huske, at den, som bekender sin synd og afstår fra den, skal finde nåde. »Hvis vi bekender vore synder, er han, trofast og retfærdig, så han tilgiver vore synder og renser os fra al uretfærdighed.« For Kristi skyld kan vore synder blive tilgivet og gå forud til dom og blive »udslettede, for at husvalelsestiderne må komme fra Herrens åsyn«. Men fald ikke i søvn på tærskelen til den evige verden. Skaf jer den erfaring, at I hader de ting, som I engang elskede, og elsker de ting, I engang hadede, og regn alle ting for tab mod det vidunderlige at kende Kristus.   ret

Lev ikke et liv i uvished. »Men I, brødre I lever ikke i mørke, så dagen kan overraske jer som en tyv, thi alle er I lysets børn og dagens børn; vi hører ikke natten og mørket til. Så lad os da ikke sove som de andre. ,men lad os våge og være ædru!... Men da vi hører dagen til, så lad os være ædru, iført troen og kærligheden som en brynje og frelseshåbet som en hjelm.« Ethvert menneskeligt redskab ved med sig selv, om hans fødder vandrer mod Guds stad eller mod dødsskyggens mørke. Mange, som hævder at være kristne, er som en uægte mønt. De vandrer på egenkærlighedens og syndens brede vej. Men den, som har fundet hvile ved en korsfæstet og opstanden frelsers fortjenester, har det løfte, at han er et Guds. barn. »Alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. De blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud.« Som Guds sønner er vi delagtige i den guddommelige natur. Vi ved, hvad det sande lys er, og kender Kristi nådes kraft. Vi har den tro, som virker i kærlighed og renser sjælen.«   ret