Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 11. april 1899

Newcastle lejrmødet.

Det var et alvorligt spørgsmål i de ledende mænds sind ved New South Wales konferensen om vi kunne holde et lejrmøde i år i denne konferens. Mødet sidste år i Stanmore var en stor succes. Fra dette lød sandheden til Sydneys folk; og ved gæsternes deltagelse fra landet, blev kundskab til sabbaten og adventbudskabet ført ud til snesevis byer og landsbyer udover hele kolonien. Men omkostningerne til dette møde havde givet vor lille konferense en gæld, og vi var bange for at vi måtte springe lejrmødet over dette, i mangel på fondsmidler.   ret

Til sidst blev det foreslået at vi skulle holde mødet i Newcastle. Da der aldrig har været et lejrmøde i Newcastle, vil der ikke være noget at sammenligne med, hvis dette var et lille et. Blot femogtyve miles fra Cooranbong, var det meningen at brødre fra Avondale menigheden kunne hjælpe med at klargøre pladserne, og dække behovene, hvilket ville hjælpe med at gennemføre mødet uden større omkostninger. Det var også meningen at tiden var kommet for os at overbringe sandheden til firs tusinde folk i Newcastle og omkringliggende byer; og vi vidste at den bedste mulige måde for dette, var at holde et lejrmøde, efterfulgt med teltmøder, sammen med besøg, bibelarbejde, salg af Bible Echo og religiøse og sundhedsbøger, og ved ”Kristent Hjælpearbejde” og oprettelse af en lægemission.   ret

Gentagende gange i løbet af de sidste fem år, er det blevet vist mig at et stort arbejde skal gøres i Australasiens byer, at det nu er i rette tid at arbejde, og at ingen tid bør gå tabt; og nyt lys er komme til mig, opmuntret os til at lægge større arbejde i Sydney, Melbourne, og Brisbane, og tilkendegive at tiden var kommet for os at tage til Newcastle og dens omkringliggende byer. Flere mindre virksomheder blev vist mig, og med dem to større virksomheder, som rak deres hænder bønfaldende ud og sagde: ”’Kom over, . . . og hjælp os,’ vi hungrer efter livets Brød.” I de to større virksomheder var der nogle som bad, og græd. En stemme sagde: ”De er som får uden hyrde. Jeg vil give min hjord føde. Jeg vil give dem det levende brød fra himlen.” Medens lejrmøderne blev afholdt i Brisbane og Newcastle, genkendte jeg to større selskaber i forsamlingen, som jeg havde set kalde efter hjælp.   ret

Vi var bange for at dette ville være et lille mindre besat møde, men vore folk kom ganske godt. Ud af et medlemskab på firehundrede i konferensen, var der tohundrede til lejrmødet. Og for udefrakommende var vi pænt overraskede. Den første aften var der et tusinde tilstede. Modsat hvad vi frygtede, viste det sig at helligdagene var det bedste tidspunkt at få så stor en tilhørsskare, med meget alvorlige interesserede folk. Jeg har aldrig før deltaget i møder med en dybere og mere varig interesse.   ret

I løbet af det første sabbatsmøde, mærkede vi at himlens engle var ved lejren. Det virkede til at udefrakommende elementer arbejdede imod os. Der var en hård vind og regn, men ingen virkede til at miste modet. De himmelske strømme af Guds kærlighed flød ind i vore hjerter, og nogles ansigtsudtryk åbenbarede Helligåndens arbejde. Flere som ikke er af vor tro tog del sammen med os, og takkede og priste Gud. Da regnen kom ned i strømme, udgød vi vor taksigelse i sang og pris. Mange sagde at det var det bedste sabbatsmøde som de nogen sinde havde nydt.   ret

En drøm der gør indtryk.
Natten til den første sabbat under Newcastle-konferensen var det som om jeg var til stede ved et møde og talte om betydningen og nødvendigheden af at modtage Ånden. Der blev lagt vægt på at vi måtte åbne vore hjerter for Den Hellige Ånd. Jesus sagde engang til sine disciple: "Endnu har jeg meget at sige jer, men I kan ikke bære det nu." Det var en hindring for ham, at de ikke havde mulighed for at forstå. Han længtes efter at åbenbare store sandheder for dem, men så længe deres hjerter var lukket, ville hans åbenbaring af disse sandheder være bortkastet. De måtte modtage Guds Ånd før de fuldt ud kunne forstå Kristi undervisning. Jesus sagde: "Men talsmanden, Den Hellige Ånd, som Faderen skal sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt det jeg har sagt til jer.   ret

I drømmen så jeg en stor bygning og en vagtmand stå ved indgangen. Han spurgte alle som kom til døren: "Har du modtaget Den Hellige Ånd?" Han havde en målesnor i hånden og der var kun få, meget få, som fik lov til at komme ind i bygningen. "Det betyder ingenting hvor store de menneskeligt set er," sagde han, "men hvis de er blevet modne mennesker, som har nået deres fulde vækst og fået hele kristi fylde, ud fra det lys de har fået, vil de få lov til at sidde til bords med Jesus ved Lammets bryllupsmåltid. Gennem evighedernes evigheder vil I lære stadig mere om de velsignelser festen betyder for jer.   ret

Den som er stor i sig selv, kan ikke komme ind her. De som kun er voksne børn og stadigvæk har et barns indstilling, vaner og egenskaber, kan ikke komme ind her. Har du været fuld af mistanke, kritik, hidsighed og selvophøjelse, kan vi ikke lukke dig ind, du vil bare ødelægge festen. Alle som skal ind gennem denne dør, må være iført bryllupsklæder, de som er vejet på himmelens vægtskål. De som har vænnet sig til at finde fejl hos andre, afslører en skavank som ødelægger familier og får mennesker til at vende sig fra sandheden til vildfarelse. Mistillidens surdej og de veludviklede evner til at anklage andre, lukker indgangsdøren for dem. Ind gennem denne dør kommer ikke nogen som kan ødelægge lykken for dem som skal bo her. De må have fuldkommen tillid til hverandre. De kan ikke være med i den lykkelige himmelske familie, for jeg har tørret alle tårer bort fra deres øjne. Kun den som selv repræsenterer hans karakter, kan få lov til at se kongen i hans herlighed.   ret

I vil få adgang til Guds rige når I giver afkald på jeres egen vilje og visdom og lærer af Kristus. Han forlanger en hel og udelt overgivelse. Giv ham livet så han kan forme og danne det. Tag hans åg på jer, lær af ham og lad jer lede af ham. I må lære og forstå hvad det vil sige at kun dem der bliver som små børn, kan komme ind i Guds rige.   ret

At være i Kristus vil sige at vælge at være som Kristus og have det samme sindelag som han. Bliv i ham, vær som han var og gør som han vil. Dette er betingelsen for at være hans discipel. I vil aldrig finde fred hvis I ikke opfylder den. I Kristus er der fred, uden ham, findes den ikke.   ret

Det er let at bære Kristi åg når det er tilpasset dig. Da kan du udføre krævende åndeligt arbejde og bære tunge byrder, for Herren giver kraft og styrke og han gør arbejdet til en glæde. Læg mærke til hvad han siger: "Lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet" (Matt 11,29). Hvem er han som siger dette? Han er himmelens majestæt, herlighedens konge. Han ønsker at dine begreber om åndelige spørgsmål må blive renset for egenkærlighedens slagger og forureninger fra en primitiv og usympatisk natur. Du må få en dybere indre erfaring. Ved at være i Kristus vil du vokse i nåde. Når du omvender dig, vil du ikke længere være en hindring for dine medmennesker, men du vil styrke dem."   ret

Idet disse ord blev talt, så jeg at nogle vendte bedrøvet bort og blandede sig med spottere. Oandre, med tårer, helt sønderbrudt i hjertet, bekendte for dem som de havde hånet, og såret. De tænkte ikke at fastholde deres egen værdighed, men spurgte for hvert skridt: ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” Svaret var: ”Vend om, og bliv omvendte, så jeres synder må gå forud til dommen, og blive udslettet.” Der blev sagt ord som irettesatte åndeligt liv. Dette vil Gud ikke tolerere. Det er imod hans ord og med vor trosbekendelse. Søg Herren, og alle I som er hans tjenere. Søg ham så længe han findes, kald på ham så længe han er nær. ”Den gudløse forlade sin vej, urettens mand sine tanker og vende sig til Herren, at han må forbarme sig, til vor Gud, thi han er rund til at forlade.”   ret

Idet jeg bragte disse principper frem for folk til sabbatsmødet, virkede alle til at mærke at herren havde talt gennem det svage redskab. Vi kaldte på dem som ønskede at hellige sig selv til Herren, og flere svarede igen. Efter at disse havde frembåret deres vidnesbyrd, kom styrtregnen ned. Det var som om himlens vinduer blev åbnet. Jeg gør dette til symbol på hvad Herren vil gøre for sit folk og lade sildigregnen falde på dem, med sin rige velsignelse i sandhed og retfærdighed. Vi brugte nogen tid på at synge ”Den evig grønne kyst,” ”Står mit navn skrevet der?” ”Når sløret er rullet bort,” og lignende sange. Ligeså snart stormen stilnede af, havde vi en bedestund, og ældre Daniells og Robinson bad i Ånden, som jeg aldrig havde hørt dem bede før. Så sluttede mødet.   ret