Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 12. april 1892

Helliggørelse ved sandheden

Det er gennem sandheden, ved Helligåndens kraft, vi skal helliggøres - forvandles til lighed med Kristus. Og for at denne forandring kan ske i os, må vi tage imod sandheden, helhjertet og uden forbehold, idet sindet overgiver sig helt og fuldt til dens forvandlende kraft.   ret

Vor karakter forkvakle og forvanskes. Fordi de ikke udvikles ordentligt bliver de ikke symmetriske. Nogle fremragende kvaliteter for forenes med ubehagelige træk, og forkerte tendenser bliver næst naturlige ved at blive føjet længe, og mange klamrer sig stædigt til deres særegenheder. Selv efter at de har bekendt sig til at følge sandheden og har overgivet sig til Kristus, giver de efter for deres gamle vaner giver selvet samme fremtrædende plads som før og bevarer deres falske forestillinger. Selv om de hævder at de er omvendte, er det tydeligt, at de ikke har overgivet sig til sandhedens forvandlende kraft.   ret

Disse ting skader ikke kun deres egne sjælen, men fører andre på vildspor, som ser dem som repræsentatner for sandheder de bekender at tro. Her ser vi hvorfor nogle af vore prædikanter så vel som lægmænd ikke har lavere kræfter. De har ikke overgivet sig helt til Gud. De indser ikke det syndige i at klynge sig til deres egne veje, og følge deres egne ideer, som er grove og snævre, og uden symmetri. De holder sig hårdnakket til en teori om sandheden, og prøver at give den til andre, men den er så omtåget af deres egne særheder, at dens klarhed er formørket; den ser utiltrækkende ud, og afvises for ofte.   ret

Dem som accepterer den upopulære sandhed må tage imod i under megen modstand. Tradition, skikke og fordomme spærrer deres sjæle for lyset. Sandhedens forsvarer må bevise deres egen karakter for dens reformerende og forvandlende kraft, ellers vil deres arbejde kun have lille effekt.   ret

Igen: Dem som tager naturligt imod sandheden forventer at ham som bringer ham sandheden, har de rette tanker om de generelle hovedlinjer og hvad kristen karakter udgør. Når han omgås med ham, vil være tilbøjelig til at gøre sådan som han gør. Hvis hans handlemåde er forkert, bliver de næsten ubetinget del af det onde. Hans mangler genskabes i deres religiøse erfaring. Ofte vil nogle, i deres kærlighed og ærbødighed for ham, kopiere nogle anstødelige karaktertræk fra ham som om de var en dyd. Hvis ham som fremstiller Kristus forkert, vidste hvilken skade han har gjort ved de karakterfejl som han har undskyldt og gemt på, så vil han fyldes med rædsel.   ret

Alle som tager imod sandheden skal stå som dens repræsentanter og forsvarere, og det samme ansvar hviler i den grad på alle menighedsmedlemmerne, uanset om det er prædikanter eller lægmænd. Enhver sjæl som tager imod sandheden bør overgive sig mest mulig til Gud, - en overgivelse der viser sig faldt på klippen og brudt i stykker. Vore gamle vaner, vore nedarvede og opdyrkede karaktertræk, må overgives til Kristi forvandlende kraft, hvis vi vil være kar til ære, og blive brugt til Mesterens brug, forberedt til enhver god gerning.   ret

Når Trøstermanden skal komme, og irettesætte synd, og retfærdighed, og dom, så pas på at du ikke modsætter dig Guds Ånd, og efterlades derved til mørke, uden at vide at du snubler. Er villig til at se om det skal åbenbares for dig. Opgiv din egen vilje, de særlige vaner du har som du har tilbedt, at du må tage imod sandhedens principper. Derved bliver du en gren på den Sande vin, og du vi ikke bære vilde druer eller tjørnebær, men rige klaser med dyrebare frugter, ligesom dem der vokser på stamtræet.   ret

Kristus sagde: ”Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den tager han bort, og hver, som bærer frugt, den renser ham, for at den skal bære mere frugt.” Hvorfor beskære den gren der allerede bærer frugt? Fordi dens slyngtråde fæstner sig på jordisk stamme, for meget af dens kraft går til at stammens og bladenes vækst, og for lidt til frugtproduktion. Vinen må skæres bort, slyngtråde der binder til jorden må skilles ad. Den må rettes mod den rigtige vej. Så vil den yde mere frugt, og mere god kvalitet.   ret

Johannes siger: ”Lyset” – Kristus – ”skinner i mørket,” som er i verden, ”og der er slet intet mørke i ham. . . . . Men alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn.« De blev ikke født af blod, ej heller af køds vilje, ej heller af mands vilje, men af Gud.” Grunden til at den ikke-troende verden ikke er frelst er at de vælger at ikke blive oplyst. Den gamle natur, som er født af blod og køds vilje, kan ikke arve Guds rige. De gamle manerer, de nedarvede tilbøjeligheder, de gamle vaner, må opgives, for dydige egenskaber er ikke noget, man arver. Den nye fødsel består i at få nye motiver, ny smag, nye tilbøjeligheder. De, som er født til nyt liv ved Helligånden, har fået del i guddommelig natur, og i alle deres livsvaner og adfærd vil de vidne om deres forhold til Kristus. Når mennesker, som bekender sig til at være kristne, fastholder alle deres fejl i karakter og naturel, i hvilken henseende er deres standpunkt da anderledes end de verdsliges? De værdsætter ikke sandheden som noget, der helliggør og forædler. De er ikke blevet fødte på ny.   ret

Befalingen: "Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen," var aldrig givet, hvis ikke der havde været mulighed for at vi kan blive lige så fuldkomne på vort område, som Gud er på sit. Vi må stadig gå fremad fra lys til et større lys, mens vi både holder fast ved det, vi allerede har opnået og beder om mere. Da vil vi aldrig blive efterladt i mørke. "   ret

Lad ingen føle at deres fremgangsmåder ikke trænger forandring. Dem som beslutter det egner sig ikke til guds arbejde, for de føler ikke nødvendigheden at presse sig mod en højere standard, og hele tiden gøre sig bedre. Ingen kan vandre sikkert med mindre de lader være med at stole på selvet, og ser hele tiden på guds arbejde, studere det med et villigt hjerte, for at se deres egne fejl, og lære Kristi vilje, og bede om at det vil gøres i og ved og gennem dem. De viser at deres tillid ikke er til dem selv, men i Kristus. De holder sandheden som en hellig rigdom, i stand til at hellige og forædle, og de søger hele tiden at bringe deres ord og veje i harmoni med dens principper. De frygter og skælver for at noget der lugter af selvet ikke bliver forgudet, og derved genproduceres deres mangler hos andre, som betror sig til dem. De søger altid at underkue sig selv, og lægge alt væk der smager af det, og lægge Kristi sagtmodighed og ydmyg i stedet. De ser op til Jesus, vokser op til ham, samler lys og nåde hos ham, så de kan sprede det samme til andre.   ret

Sandheden, Kristi nåde, modtages af den sjæl der aldrig stiller sig til freds med sin egen tilværelse. Den samler altid, spreder og vokser ved spredning. Den er et aktivt virkende princip. Så længe som der er syndere at frelse, søger nåde og kærlighed og sandhed efter dem. Jesus har sagt: ”Og jeg når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.” Vi skal være medarbejdere sammen med ham; men vort arbejde skal opløfte Kristus. Han alene kan drage mennesker til ham.   ret

Tro aldrig at når du gør dit bedste, kan du af dig selv vinde sjæle til Kristus. Du må gøre det til vane at se en kraft der er udover det som kan ses med menneskers øjne, - en kraft som hele tiden arbejder på menneskers hjerter. Når du nærmer dig en fremmed, når du står ansigt til ansigt med det forhærde, forpint og sjælstrængende menneske, er Herren ved din side, hvis du virkelig har givet dig selv til ham. Han gør indtryk på hjertet. Men du kan være redskab for hans nådesarbejde. Du kan ikke nå hjerter ved blot ordformer, en papegøjeagtig gentagelse af nogle fraser. Hvad du ser må være udtryk for en personlig erfaring: Hvis glæder hjerter med opmuntrende og håbefulde ord, vil det være fordi Guds nåde og kærlighed giver dig en levende virkelighed. Det er Guds aftryk som disse sjæle skal have, ikke dit eget. Men hvis medarbejderen ikke er blevet forædlet og forvandlet kan han ikke bringe sandheden frisk frem med en styrke og kraft som vækker interesserede følelser hos dem der hører livets ord.   ret

Det er sand at der vil kunne findes nogle som antager sandheden på dens egne fortjenester, uanset manglerne hos dem som giver den til dem. Selvom han selv har et uhelligt hjerte, kan han bringe afgørende beviser for sandheden; og dem hvis hjerter Guds ånd har bevæget, leder dem til at hungre og tørste efter sandhed, vil med den samme Ånd lede dem til acceptere sandheden når den præsenteres. Det var ikke mennesker som gør indtrykket, men Trøstermanden, sandhedens Ånd, som Kristus har lovet at sende. Og lede hans disciple til hele sandheden. Men hvor meget mere vil ikke udrettet for sjælevinding, hvis alle der bringer sandheden var redskaber for Guds Ånds virke.   ret

De, til hvem budskabet bliver talt, spørger sjældent: “Er det sandt?” men: “Hvem er de mænd, der præsenterer sådanne læresætninger?” De bedømmer sandheden på baggrund af dens talsmænds karakter. Skarer vurderer den ud fra antallet af dem, som tager imod den; og spørgsmålet bliver ofte stillet som i gamle dage: “Har måske nogen af rådsherrerne troet på ham, eller nogen af farisæerne?” Vi kan ikke prale af store tal eller de riges støtte eller de store efter verdens skøn. Det er ikke her, kilden til vor styrke ligger. Gud erklærede for Israel gennem Moses: “Det er ikke, fordi I er større end alle de andre folk, at Herren har fattet velbehag til eder og udvalgt eder, thi I er det mindste af alle folk.” Sandhedens sendebud må skjule sig i Jesus. Han er deres storhed, deres kraft og dygtighed. De må elske sjæle ligesom han elskede dem, være lydig ligesom han var, være venlig, fuld af sympati. De bør føre krig mod alle deres kræfter imod de mindste karakterbrister hos dem selv. De må præsentere Jesus. Lad ham vise sig i enhver handling.   ret

Både hos de populære menigheder og i verden er der misforståelser om vor tro. Mange falske rygter er i omløb, mange anklager er der imod dem som holder Guds bud, som verden og kirken træder under deres fødder. Men hvis sandhedslæreren er i tæt forbindelse med Gud, vil Herren selv arbejde med sindene, og indprente dem med sandhedens kraft. Det allerbedste arbejde som vi kan gøre er at komme så tæt til folk som muligt, og åbenbare arbjdet i liv og karakter, der er udvirke på vore sjæle ved Guds ånd.   ret

Sandhedens lærer vil have en vidtrækkende indflydelse, en indflydelse der vil være en smag af liv til liv, eller af død til død. De forskrifter som han forsvarer er det hans mest hellige pligt at adlyde. Alle sandhedens grundsætninger må bringes ind i liv og karakter. Så vil forskrift praksis gå i harmoni. ”Jeg har skrevet dette til jer,” sagde Jesus, ” for at I skal have fred i mig” – Fred i Kristus, fred gennem tro på sandheden. Trøstermanden kaldes for sandhedens Ånd fordi der er trøst og håb og fred i sandheden. Falskneri kan ikke give den ægte fred; denne modtages kun gennem sandheden. Vi behøver himmelsk kultur og forædling. Under alle omstændigheder bør vi vise kristen sympati og dannelse. Vi bør dagligt sende vore bønner til himlen, for guddommelig nåde og kraft. Vi må bortlægge selviskhed, og søge den himmelske beskykkelse for en sagtmodig og stille ånd, der har høj pris i Guds øjne.   ret

Jesus bad for at hans efterfølgere måtte blive eet; men vi skal ikke ofre sandheden for at få denne enhed, for vi skal helliges gennem sandheden. Her er fundament for al sand fred. Menneskelig visdom vil forandre alt dette, erklære denne basis for snæver. Mennesker vil prøve at påvirke enheden ved at indrømme den populære mening, ved kompromis af verden, et offer at vital gudsfrygt. Men sandhed er Guds bases for enhed med sit folk.   ret

Helliggørelse, enhed, fred, - alt bliver vort ved sandheden. Troen på at sandheden gør at mennesker ikke bliver tungsindige og utrøstelige. Hvis du har fred i Kristus, siger hans dyrebare blod tilgivelse og håb for din sjæl. Ja mere end det, du har glæde i Helligånden, ved at tage imod de dyrebare løfter.   ret

Jesus siger: ” I verden har I trængsel; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.” ”Derfor skal verden ikke overvinde jer hvis I tror på mig. Det er en verden som jeg har besejret. Fordi jeg overvinder, hvis I tror på mig, skal I overvinde, og få evigt liv.”   ret

Alt som Jesus har lovet, vil han opfylde; og det er til stor vanære for ham, om vi betvivler ham. Alle hans ord er ånd og liv. Accepteret og adlydt vil de give fred og lykke og forsikring for evigt. ”Ikke som verden giver, giver jeg jer.” Kristus erklærer at han har givet os fred; den tilhører os. Og han har talt disse ting, så vi i ham kan få det som han gennem et uendelig offer har købt os for, - som han regner for vores. Denne fred behøver vi ikke at søge i verden, for verden har ikke mulighed for at give den. Det er i Kristus. Han vil give den på trods af verden, uanset dets trusler og dekreter, dens tiltrækkende charme, og bedrageriske løfter.   ret

Under fremstilling af sandhed er de store lektier nødvendige for succes at lære, ikke af menneskelige forfattere, men af Kristus. Menneskenes lærdomme kan være en hjælp for medarbejdere, men ikke før han i Kristi skole har lær lektien: ”Uden mig kan I slet intet gøre.” Det er når I ydmyger jeg selv i Guds øjne, at han løfter jer op. Ved at beskue ham, vil I blive forandret i hans lighed, og derved viser den Kristuslignende nåde, som beviser at du er eet med ham.   ret

Om Trøstermanden står der skrevet: ”Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og det, der kommer, skal han forkynde jer.” Gennem Helligånden vil Kristus gøre det mere klart for dem der tror på ham, alt det som som han har inspiret hellige mænd til at skrive om sandheden. Da Frelseren bad: ”Helliggør dem gennem din sandhed,” tilføjer han: ”Dit ord er sandhed.” Sandhedens lærere behøver at ransage ordet med stor flid. Som den fremstilles i Frelserens lignelse, skal de grave efter sandheden som efter en skjult rigdom, at de dyrebare juveler kan opdages og åbenbares for andre. Men sandhedens perler der findes i skriften kan kun opdages ved troens øjne. ”Den rene af hjertet skal se Gud.” De kan høre hans røst, og erkende hans kærlighed.   ret

Jesus siger: ”Jeg er vejen, sandheden og livet.” ”Jeg er den stige som Jakob så, det nederste sider fast på jorden, medens toppen når op til Guds trone. Jeg er det lys som skinner på enhver sjæl, der kravler op ved mig. Jeg er livet, der indgyder tro og kærlighed, idet du bevæger dig fremad og opad.”   ret

Al sandhed findes i Kristus. ”I er fuldkommen i ham.” Satan søger hele tiden på at vende menneskenes tanker bort fra Kristus. Gennem hans påfund, er menneskene blevet ophøjet, og har taget imod tillid og ære som kun tilkommer Gud. Det folk som ser på mennesker efter visdom, i stedet for at se på Gud. Og for at frelse menneskene fra ruin, er Gud blevet tvunget til at lade ham se sin egen svaghed ved at tilbageholde Helligånden, i stor mål, fra ham.   ret

Når Kristus er alt for os, når vor frelse beror på ham, og det er kun ved at beskue ham at vi kan håbe på at blive forvandlet, hvorfor er det så at der siges så lidt, heller ikke af dem der bekender at forkynde hans ord?   ret

”Vis os Faderen,” sagde Filip, ”og det er os nok.” Jesus svarede: »Så lang en tid har jeg været hos jer, og du har ikke lært mig at kende, Filip? Den, som har set mig, har set Faderen.« Jeg er ”Hans herligheds afglans, det udtrykte billede af hans person.” Du vil kende Gud ved at kende mig. Det er ved at forkynde Kristus og ham korsfæstet at sjælen smeltes og underlægges. Kun ved at bringe sandheden som den er i Jesus, vil vort arbejde effektivt kunne nå menneskenes hjerter.   ret

Løft Jesus op, I som underviser folk. Gør det klart for andre gennem din undervisning, i dine formaninger, din forkyndelse, i din sang og dine bønner, at for dig er Jesus alene hævet over alt andet. Da vil alle dine handlinger vise forvirrede, utrygge og fortabte sjæle hen til ""Guds lam, som borttager verdens synd". Vis dem et glimt af ham, så de kan leve. "   ret