Dette er kun enkelte afsnnit af artiklen, i vilkårlig rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 13. april 1897

Børn, som bliver styret dårligt og som ikke er opdraget til at vise lydighed og respekt, knytter sig til verden og lægger deres forældre i tømme og leder dem, hvorhen de har lyst. Alt for ofte slækker forældrene på disciplinen netop når børnene skulle vise ubetinget respekt og lydighed over for deres forældres beslutning. Forældre, som hidtil har været strålende eksempler på gennemført fromhed, bliver nu ledet af deres børn. Deres bestandighed er borte. Fædre, som har båret Kristi kors og i en oprigtig hensigt har båret Herren Jesu sårmærker, ledes af deres børn på tvivlsomme og usikre veje. Man vanærer Gud for at vinde barnets velvilje. Fædre og mødre giver efter for gudløse børns tilbøjeligheder og hjælper dem med penge og muligheder, for at de skal se ud af noget i verden.   ret

O, hvilket regnskab sådanne forældre vil komme til at aflægge for Gud! De vanærer Gud og viser deres egensindige børn al mulig ære, idet de åbner døren for dem til fornøjelser, som de før principielt fordømte. De har tilladt kortspil, dans og baller at vinde deres børn for verden. På den tid, da indflydelsen over deres børn burde være stærkest og bære vidnesbyrd om, hvad sand kristendom vil sige, pådrager de sig ligesom Eli Guds forbandelse ved at vanære ham og ignorere hans krav for at vinde deres børns velvilje. Men en tillempet fromhed vil ikke være meget værd i dødstimen. Selv om nogle af evangeliets forkyndere måske godkender denne form for religion, vil forældrene opdage, at de har givet afkald på herlighedens krone for at vinde en værdiløs laurbærkrans. Måtte Gud hjælpe fædre og mødre til at vågne op og gøre deres pligt!   ret

Forældre og lærere, vær tro mod Gud! Jeres livsførelse bør være fri for svig og kneb. I jeres mund må der ikke findes løgn. Hvor ubehageligt det end kan være for jer for tiden, så lad jeres opførsel, ord og handlinger være retskafne i en hellig Guds øjne. O, virkningen af den første undervisning i svig er forfærdelig! Skal de, der bekender sig til at være Guds sønner og døtre, give sig hen til en svigefuld fremgangsmåde og lyve?   ret

Giv ikke jeres børn den mindste anledning til at kunne undskylde sig med ordene: "Mor taler ikke sandt. Far taler ikke sandt." Når I bliver anklaget for den himmelske domstol, skal der da ud for jeres navn skrives: "En bedrager"? Skal jeres børn fordærves ved deres eksempel, som burde lede dem på sandhedens vej? Bør Guds forvandlende kraft ikke i stedet komme ind i mors og fars hjerte? Skal Guds hellige Ånd ikke have lov til at sætte sit præg på deres børn?   ret

Man kan ikke forvente, at børn vil være helt uden svig. Men der er fare for, at forældrene gennem en uklog ledelse vil ødelægge den oprigtighed, der bør være karakteristisk for barnet. Ved deres ord og handlinger bør forældrene gøre alt, hvad der står i deres magt for at bevare en naturlig enkelhed. Efterhånden som børnene bliver ældre, bør forældrene ikke give den mindste anledning til, at den sæd bliver sået, der vil udvikle sig til svig og løgnagtighed og modnes til, at upålidelighed bliver en vane.   ret

En moder, der mangler dømmekraft og som ikke følger Herrens vejledning, kan opdrage sine børn til bedragere og hyklere. De karaktertræk, der således opelskes, kan blive så indgroede, at det vil være lige så naturligt at lyve som at trække vejret. Forstillelse vil blive regnet for at være oprigtighed og ægthed.   ret

afsn nr:4Barnet i hjemmet 269
afsn nr:5Barnet i hjemmet 269
afsn nr:6Barnet i hjemmet 146
afsn nr:7Barnet i hjemmet 146
afsn nr:8Barnet i hjemmet 146
afsn nr:9Barnet i hjemmet 147