Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 14. april 1868

Reformklæder

En appel til folk for deres egen skyld.
Vi er ikke spirituaster. Vi er kristne kvinder, der tror at hele skriften udtaler sig om menneskets skabelse, dets fald, dets lidelse og ve på grund af fortsat overtrædelse, dets håb om genløsning til Kristus, og dets pligt af ære Gud i hans legeme og ånd som er hans, for at blive frelst. Vi bærer ikke den klædestil der fremvises som mærkelig, - så vi tiltrækker os opmærksomhed. Vi skiller os ikke ud fra kvinders almindelige klædestil med et sådant formål. Vi vælger at være enige med andre i teori og praksies, hvis vi kan gøre sådan, og samtidig være i harmoni med Guds lov, og med vort væsen. Vi tror det er forkert at skille sig ud fra andre, medmindre det er nødvendigt at udskille sig for at gøre det rette. Når vi bærer korset ved at antage klædereformen ledes vi af en fornemmelse af pligt. Og selv om det kan se anstødeligt ud for dem der som styres af moden, hævder vi at det er mest behagelige, det der er mest sømmeligt, og sundeste som klædestil til kvinder   ret

Vi har udregnet omkostningerne for et udseende der lignere det i deres øjene, som føler sig tvunget til at bøje sig for moden. Og vi beslutter at det i sidste ende vil kunne betale sig at gøre det rigtige, skønt vi for øjeblikket kan se mærkeligt ud i deres øjne som vil ofre bekvemmelighed, behagelighed og sundhed på modens alter.   ret

”Vi har også set på den kendsgerning at vor metoder i denne sag om klæder vil koste vore venner modstridende følelser, og har taget de ting til efterretning som vækkede deres modsatrettede følelser, og har taget de ting til efterretning som opægget deres fordomme imod reformklæder. Når der iblandt fremmede er såkaldte spirituaster, ud fra det faktum at nogle fra den klasse der antager det almindelige såkaldte ”korte klæder.” og spørgsmålet stilles ofre: ”Er I spirituaster?” Som svar på dette spørgsmål, og for at give læseren nogle grunde til at vi skal antage en så umoderne klædestil, gives denne lille traktat. Vi er godt klar over at nogle af dem som gør sig til talsmand for spiritualismens sag, over deres moral, som usikkerhedens skygge er faldet over, ved den øsselhed og umoralitet der er iblandt dem, har antaget de korset klæder, og at deres iver derved, under visse omstændigheder, blok kan vække folks væmmelse mod alt af den slags."   ret

Hvordan kunne det ellers være? Folk er forblændede af mode. De forstår ikke vor klædestils fordele. Og der er i det hele taget værre for dem, som det i nogle gange ser ud til det at nogle tvivlsomme spirituaster bærer. Vi må helt sikkert byde damer, som har grebet spiritualismen, hjerteligt velkommen til alle fordelene ved en behagelig, sund og (med den rette længte, og pæn og ordentlig tilrettelagt og tilgjort,) virkelig beskedne klæder, og ønsker at de var pålidelige og rigtige i andre henseender.   ret

I den nuværende tilstand af tingene, kan folk anse vor klædereform som et frimodigt skridt fra vor side af, der mere viser selvstændighed end god smag. De kan kritisere os. De kan sige vittigheder om os og være sarkastiske over vor klæder. De kan endog sige bitre ting, over den måde vi gør dette på. Men vort arbejde skal, ved Guds nåde, være at arbejde tålmodigt på at rette deres fejl, fjerne deres fordomme, og fremlægge begrundelserne for dem hvorfor vi lægger afstand fra kvinders populære klædestil, og også nogle begrundelser for at vi antager vor stil. Vi lægger afstand fra kvinders populære klædestil:   ret

1. Fordi det ikke er behageligt. Når vi gør husholdningsarbejdet og går op og ned ad trapper med begge hænderne fulde, er der brug for en tredje hånd til at holde de lange skørter oppe. Se når damen går op til sit værelse med et barn i sine arme, og begge hænder fulde, træder i hendes lange skørter, og snubler idet hun går. Hun finder den populære klædestil meget ubehagelig. Men den er moderigtig, og må udholdes.   ret

Hvis hun går ud i haven og går forbi eller arbejder imellem hendes blomster, for at få den tidlige, friske morgenluft vil hendes skørter opsnappe og opsuge støv og dug, hvis hun ikke holder dem oppe, og de vil blive våde og mudrede. Moden tiltrækker hende til nogle klæder, der bruges som en slags moppe her. Dette er umådelig ubehageligt. Men der må holdes ud for modens skyld.   ret

Når hun går på gaderne, på landet, i byen, eller i den tæt befolkede by, vil hendes lange skørter feje støv og mudder, og slikke tobaksspyt op, og al slags støv. Uforsigtige gentlemen træder nogle gange på disse lange klæder, og når damerne trækker, går de i stykker. Dette er prøvende og nogle gange provokerende; og ikke altid så gode at reparere og rense disse mudrede og iturevne klæder. Men de er i overensstemmelse med moden, og alt dette må man holde ud.   ret

Når vi rejser i heste- og togvogne og omnibusser, er især moderne klæder, særlig når de er udvidet med krinoliner, nogle gange ikke blot i vejen for den der bærer, men er det også for andre; og vi tænker venligt at det ikke er på grund af modens magt, må der gøres forhåndsregler for at gøre det af med deres ubekvemmelighed.   ret

Vi gør indsigelser imod kvinders populære klædestil . . . .   ret

2. Fordi det ikke er sundt. At ikke sige noget om den selvmorderiske skik at presse taljen, så at det naturlige åndedræt undertrykkes, fører til et vejrtrækningsmønster der kun går fra lungernes top; og dvæler ikke særligt ved den vane at vægten ikke lægges unødigt på hofterne, fordi der er for mange og for lange skørter, er der meget der kan siges om det usunde ved dameklæders moderne stil; men i denne tid foreslår vi kun dette: -   ret

a) Det belaster og hæmmer den frie brug af underben. Dette er stik imod Guds plan, for at kvinder kan få aktivitetens og sundhedens velsignelser.   ret

b) Det lukker hende ofte indendørs skønt hendes helbred kræver at hun nyder motion i den rene styrkende luft fra himlen. Hvis hun går ud i den lette sne, tilsøler hun sine lange skørter, afkøler de følsomme ubeskyttede ankler, og bliver forkølet. For at forhindre dette må hun holde sig inde i huset, og blive så sart og svag at når hun er tvunget til at tage ud bliver hun helt sikkert forkølet, som kan resultere i hoste, lungebetændelse og død.   ret

Det kan siges at hun kan vente med at gå tur indtil solen har fordampet det hele. Jovist kan hun det, og mærke trætheden af den brand hede middagssol. Fuglene tager ud og priser deres skaber med sange, og markens dyr nyder jordens friskhed sammen med dem; og når solens hede udgydes, trækker disse naturens skabninger sig ind i skyggen. Men dette er tidspunktet hvor kvinder kommer ud med deres modetøj! Når de går ud for at nyde morgenens styrkende luft, er hun berøvet denne overvældende rigdom fra himlen. Når den søger kølende skygge og hvile, går hun ud og lider hedeslag, udmattelse og træthed.   ret

c) Det klæder hende at beskytte sig imod kulde og fugt, som underbenene må have for at få en sund tilstand i kroppen. For at nyde et sundt helbred, må der være en god blodcirkulation. Og for at få en god gennemstrømning i menneskelivet, alle dele af kroppen må beklædes passende. Moden iklæder kvinders brystkasser rigeligt. Og vinteren klæder hun sig med sækkekjoler, kåber, sjaler og furs, indtil hun ikke har det koldt mere, undtagen på hendes ben og fødder, som, af deres mangel på passende klæder er afkølede, og bogstaveligt blevet slået med kulde. Hjertet arbejder på at trække blodet ud til ekstremiteterne; men det kølnes tilbage fra dem, fra dem fordi deres kroppe bliver udsat for kulde, når de ikke er klædt ordentligt til. Og den overvældende beklædning om brystet, hvor livskraftens store omdrejningspunkt er, tilfører lungerne til blodet og hjernen, og udgør blodtilstrømningen.   ret

Benene og fødderne har store vener, til at modtage en stor mængde blod, der varmer, giver næring, elasticitet, og styrke, vil blive givet til dem. Men når blodet afkøles fra disse yderpunkter, trækker deres blodkar sig sammen, som gør omløbet af den nødvendige mængde blod i dem endnu mere vanskelig. En god cirkulation bevarer det rene blod, og sikrer sundheden. Et dårligt omløb lader blodet blive urent, og ansporer til for meget blod i hjerne og lunger, og skaber sygdomme i hoved, hjerte, lever og lunger. Kvinders klæders modestil er en af de største årsager til alle disse frygtelige sygdomme.   ret

Men det onde stopper ikke her. Disse modebevidste mødre overfører deres sygdomme til deres svage afkom. Og de klæder deres svage små piger ligeså usundt som de klæder dem selv, og pådrager dem hurtigt invaliders vilkår, eller som det sker i mange tilfælde, sendes til graven. Derved fylder moden vore kirkegårde med mange små grave, og modeslavernes huse med invalider. Oh Gud! Skal denne tilstand af tingene fortsætte?   ret

Vi er imod kvinders moderne klædestil   ret

3. Fordi det under visse omstændigheder, i det mindste kan siges, det ikke er det mest ærbare, fordi kvindekroppens form bliver vist. Dette onde er indskærpes meget ved at bære krinoliner. Damer med lange klæder, især hvis krinolinerne er udvidede, når de går op og ned, når de går ind ad den smalle dør i vognen eller omnibussen, eller nå de hæver deres skørter, for at være fri for gadens mudder, fremvises formerne nogle gange sådan, at ærbarheden bliver udsat.   ret

Vi har bemærket at nogle de mest udbredte fejl ved kvinders klædestil; ønsker vi nu at vise om reformklæder at: - -   ret

1. Det er behageligt. Det er ikke nødvendigt at bevise at vor klædestil er behageligere i køkkenet. Når man går op og ned ad trapperne, er der ikke brug for at holde op vore klæders skørter. Har de en passende længde, passer de på sig selv, medens vore hænder beskæftiges bedre.   ret

Vi kan gå ud i den ubetrådte sne, eller efter et regnfald, og hvis vore fødder og ben er helt beskyttede, er alt tørt og behageligt.   ret

Vi er ikke bange for at blive kolde når vi går af sted fri for skørter på slæb, på vore morgenture. Om foråret og sommeren kan vi gå og arbejde iblandt vore blomster, uden at være bange for at den tidlige morgendug skader. Og så vil den lavere del af vore skørter ikke blive brugt som en kost, og er tørre, rene og behagelige, ikke tvinge os til at vaske og rense dem, som ikke altid er behageligt når der er andre vigtige ting der kræver tid og opmærksomhed.   ret

Når man går ind og ud af vognene, går forbi gamle bagagerum, bokse og andre forrevne møbler, og går over gamle opbrudte fortove, hvor søm stikker en eller to tommer ud overfladen af brættet, udsættes vore klæder vor tusindvis ulykker og river sig på det de slæbende klæder som er fatalt. For os er denne sag af største behagelighed.   ret

2. Det er sundt Vore skørter er få og lette, ikke belaster vore kræfter med byrde for mange og længere skørter. Vore ben er klædt ordentligt til, forholdsmæssigt har vi kun brug for et par; og disse er ophængt fra skuldrene. Vore klæder egner sig til at sidde let, hæmmer ikke blodcirkulationen, ej heller den naturlige, frie og hele respiration. Vore skørter er hverken talrige eller modemæssigt lange, hæmmer heller ikke bevægelsesfriheden, men lader os bevæge os med lethed og aktivt. Alle disse ting er nødvendigt for sundheden.   ret

Vore ben og fødder beskyttes passende fra kulde og fugt, for at sikre blodcirkulationen til dem, med alle dets fordele. Vi kan dyrke motion i den frie luft, i morgnens eller aftenens dug, eller efter at der har været snestorm eller regn, uden at være bange for at blive afkølede. Morgenmotion, gå i det fri, indånde himlens luft, eller dyrke blomster, små frugter og grøntsager er nødvendig for at få en blodcirkulation. Det er den sikreste grund imod afkøling, hoste og hjerne- og lunge-blodtilstrømning, betændelse i lever, nyrer og lunger, og hundredvis andre sygdomme.   ret

Hvis disse damer, som ikke altid er raske, lider på grund af disse sygdomme, ville lægge deres moderne klæder fra sig, iklæde sig passende så de kan røre sig, og først gå forsigtigt til værks, så meget de kan klare, og røre sig mere i den frie luft efter det de får styrke til, og fralægge sig læger og medicin, de fleste af dem genvinder sundheden, til velsignelse for verden med deres eksempel og deres hænders arbejde. Hvis de vil klæde deres døtre ordentligt, vil de leve og nyde sundheden, og være til velsignelse.   ret

Kristne moder: Hvorfor ikke klæde jeres datter ligeså konfortabelt og ordentligt som din søn? I vinterens kulde og storm, er hans ben og fødder klædt med linnedbukser, underbukser, uldsokker, og tykke støvlestropper. Det er som det skal være; men din datter er klædt i modemæssig øjemed, ikke sundt eller behageligt. Hendes sko er lette, og hendes strømper er tynde. Hendes skørter er rigtig nok korte, men hende ben er næsten bare, kun dækket af tynde flonelsokker der når til hendes muslingunderbukser. Hendes ben og fødder er afkølede, medens hendes broders er varme. Hans ben er beskyttede fra tre til fire lags tykkelse; hendes af kun et lag. Så behøver hun den største omsorg. Er hun for det meste indendørs og således mindre beskyttet imod storm og kulde? Så behøver hun at være dobbelt forsigtig. Men når hun er påklædt, er der intet håb for fremtiden med hendes helbred, end vedvarende kolde fødder, en blodfyldt hjerne, hovedpine, sygdomme i lever og lunger, og en tidlig grav.   ret

Hendes klæder lange nok; men lad dem sidde løst og behagelig. Beklædningen på hendes ben og fødder er ligeså behageligt og så klogt som du gør for din dreng; og lad hende komme ud, og nyde motion i den frie luft, og leve og nyde sundhed og lykke.   ret

3. Det er ærbart. Ja, vi mener det er en ærbar og passende klædestil kvinder bærer. Det som læseren ellers tænker, vil han gå til den første side, og undersøger igen det billede der blev vist, og fortæller os hvori denne klædestil er mangelfuld eller upassende? Jo vidst er den ikke moderigtig. Men er det så det? Modestil kommer ikke altid fra himlen. De kommer heller ikke altid fra det rene, dydige og gode.   ret

Det er rigtigt at denne klædestil bringer fødderne i fare. Og hvorfor skulle hun skamme sig mere over sine velklædte fødder end mænd gør for deres? Det nytter hende ikke noget at hun prøver at skjule, at hun har fødder. Dette fik hun længe før slæbeskørter udvidet af krinoliner, der så ud som en høstak eller en hollandsk mælkejunge.   ret

Men skjuler kvinders populære klædestil altid hendes fødder for offentligheden? Se når damen går over mudrede gader holder sine skørter næsten dobbelt så højt fra jorden som vi gør, udsætter de ikke kun hendes fødder for fare, men hendes næsten nøgne ben. Lignende situationer sker ofte når hun går op og ned ad trapper, og når hun hjælpes ind og ud af vognene. Disse blotlæggelser er ubehagelige, hvis de ikke er skændige; og en klædestil som næsten altid viser sig sikker, må vi betragte som en ringe sikkerhed for ærbarhed og dydighed. Men vi har ikke tænkt os udstille denne falske ærbarhed over for kvinders fødder, men blot et forsvar for den klædestil som vi på enhver måde betragter som sand ærbar.   ret

Hvilken klædestil kan være pænere, mere ærbar og mere passende for piger fra fire til fjorten års alderen, end vor? Står disse moderne piger på linje med disse, og siger så at det ser mest behagelig ud, mest ærbar og mest passende. Den moderne stil er ikke så lang som vor, alligevel griner ingen af dem der følger den stil at bære korte klæder. Deres ben er næsten nøgne, medens ærbarheden og sundheden klæder andres ben. Mode og falsk ærbarhed ser med rædsel på disse piger, der klæder deres ben behageligt, ærbart og sundt, men smiler af dem, hvis klæder er ligeså korte, og hvis ben er ubehageligt, uanstændigt og usundt udsatte. Her kommer korset og skammen, blot for at gøre det rette, i tyranens ansigt: moden. Gud hjælpe os til at få moralsk mod til at gøre det rigtige, og arbejde tålmodigt og ydmygt i den store klædereforms sag.   ret

Til glæde for mine søstre, der antager reformklæder,
Ellen G. White. Greenville, Montcalm Co., Mich., april, 1868.

Nogle få forslag
1. Vi anbefaler reformklæder til alle. Vi beder ingen indstændigt om det. Når kristne kvinder ser på modestilens fejl, og fordelene ved vore fordele, og tager det på ud fra en fornemmelse af pligt, og har moralsk mod til at bære det hvor som helst og over alt, vil de føle sig hjemme i det, og nyde en tilfredshed og velsignelse at forsøge det rigtige.   ret

2. Men dem som tager reformklæder bør have i sinde at modens kraft er frygtelig; og når denne tyran mødes, behøver de visdom, ydmyghed og tålmodighed - visdom til at tale og handle så at alle modens slaver ikke forhånes unødigt; og ydmyghed og tålmod til at klare deres miner, deres tab, deres skammelige tale.   ret

3. I synet af de eksisterende fordomme imod klædereformen, er det vor pligt at antage den for at undgå alle de ting der gør den unødigt stødende. Den bør nå inden for otte eller ni tomer fra gulvet. Klædernes skørter bør ikke udviddes til krinolinerne. De bør være ligeså fyldige som lange klæder. Med en passende mængde lette skørter, vil klæderne ordentligt og elegant om benene.   ret

Alt der er otte eller ni tommer fra gulvet er ikke reformklæderne. Dette bør skæres til, efter et anerkendt mønster, og tilvirkes efter anvisninger fra ham der har erfaring med denne klædestil.   ret

4. Der bør vises smag over for farverne. Ensformighed i dette henseende hos dem der antager denne klædestil, er ønskværdigt så vidt det er behageligt.   ret

Ikke desto mindre må hudfarven tages med i betragtning. Der må tilstræbes moderate farver. Når der bruges spraglede farver, vil dem der er store fyrrige, vise forfængelighed og stolthed hos dem der vælger dem, kunne undgås. Og en fantastisk smag med at påtage forskellige farver er dårlig, ligesom hvide ærmer og bukser er med en mørk klædning. Sjaler og kyser er ikke så god en smag som sammen med reformklæder som sækkekjoler, hatte og huer er om vinteren.   ret

5. Og vær selv rigtig. Sikre dig selv den himmelske besmykkelse og fasthold den i alle livets pligter og veje. Apostlen taler om dette punkt:   ret

Ligeså skal I hustruer underordne jer under jeres mænd, for at de af mændene, der er ulydige mod ordet, kan blive vundet uden ord gennem deres hustruers livsførelse, når de får syn for jeres rene, gudfrygtige liv. Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er; meget værd i Guds øjne.   ret

Mine kære søstre: Et sådant smykke, vil påvirke jer til det gode på jorden, og være værdsat i himlen. Hvis I ikke tilstræber og fastholder dette, beder jeg jer indstændigt at bortlægge reformklæderne. Vanær dem ikke ved jeres manglende skønhed, renhed, smag, orden, ædruelighed, sagtmodighed, betimelighed, ærbarhed og helligelse til jeres familier og jeres Gud. Vær en anbefaling og en besmykkelse for reformklæderne, og lad det være en anbefaling og en besmykkelse for jer.
E. G. W.   ret