Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 14. april 1896

Den sidste konflikts natur

Virkningerne af den store strid mellem lysets og mørkets fyrste er ikke aftaget det mindste i tidens løb. Den hårde kamp mellem lys og mørke, mellem sandhed og vildfarelse, vokser i styrke. Satans synagoge er i intens aktivitet, og i denne tid virker fjendens bedrageriske magt på den snedigste måde. Ethvert menneskes sind, der ikke er overgivet til Gud, og som ikke styres af Guds Ånd, vil blive fordærvet af djævelske kræfter. Fjenden arbejder til stadighed på at fortrænge Jesus Kristus fra menneskets hjerte og på at indføre sine egne egenskaber i menneskets karakter i stedet for Guds egenskaber. Han lader sine stærke fristelser påvirke menneskets sind, for at han selv kan få herredømmet. Han søger at udslette sandheden og at afskaffe det sande mønster for godhed og retfærdighed, for at den bekendende kristne verden kan blive styrtet i fortabelse ved adskillelsen fra Gud. Han arbejder på at gøre selviskheden verdensomspændende for således at gøre Kristi mission og gerning virkningsløs.   ret

Kristus kom til verden for at give menneskene Guds karaktertræk tilbage og for at genoprette Guds billede i menneskets sjæl. Gennem hele sit liv søgte Kristus ved stadige, slidsomme bestræbelser at rette verdens opmærksomhed mod Gud og hans hellige krav, så menneskene kunne blive besjælede af Guds Ånd og blive drevet af kærlighed og i liv og karakter åbenbare de guddommelige egenskaber. Kristus kom for at være verdens lys og liv, og hans liv bestod i uafbrudt selvfornægtelse og selvopofrelse. Vor Herre Jesus værdsatte ethvert menneske og kunne ikke holde den tanke ud, at en eneste sjæl skulle gå til grunde. Hans store kærlighed omfavnede hele verden og fik ham til at fremskaffe en fuld og hel frelse for alle, som ville tro på ham. I Kristi karakter blandedes majestæt og ydmyghed. Mådeholdenhed og selvfornægtelse kom til syne i alt, hvad han gjorde, men der kom intet spor af hykleri eller kold askese til syne i hans optræden, der kunne mindske hans indflydelse over dem, han kom i kontakt med. Verdens Frelsers natur var højere end englenes, og dog var der en sagtmodighed og ydmyghed over hans guddommelige majestæt, der drog alle til ham. Han taler til alle, idet han siger: .Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjerter; så skal l finde hvile for jeres sjæle."   ret

Kristus er menneskets forbillede. ”I der var liv, og livet var menneskenes lys. ... Det sande lys, som oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden. ... Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed." Kristus, vor Genløser, forstod hvad mennesket havde brug for. Han udformede den vældige plan, efter hvilken det faldne menneske skal løftes op fra syndens nedværdigelse. Han repræsenterede Faderen i alle forhold, hvor ubetydelige de end var. Han ville standse for at hjælpe en såret fugl, skønt han bar air med sit mægtige ord. Åh, havde vi blot alle et forstandigt kendskab til Jesus Kristus! Træt og udslidt, som han ofte var, gjorde han dog ikke, hvad der var ham selv ril behag. .Og dette er der evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus." .Tag jer i agt, at l ikke beder jer fri for ham, som taler." Hvem er det, der beder sig fri for at høre Kristi stemme? Det er dem, som ikke hører eller handler efter hans ord.   ret

Satans hjælpere har travlt med at holde menneskenes tanker optagne af tingene i dette liv, for at han kan modarbejde Kristi mission og gerning. Om Satan erklærer Kristus: .Han står ikke i sandheden." Engang samarbejdede Satan med Gud, Jesus Kristus og de hellige engle. Han var højt ophøjet i Himmelen og strålede af lyset og herligheden fra Faderen og Sønnen; men han blev illoyal og mistede sin høje og hellige stilling som skærmende kerub. Han blev Guds modstander, en frafalden, og blev udelukket fra Himmelen. Han grundlagde sit rige og hejste oprørsfanen mod Jehovas lov. Han ind. bød alle onde magter til at samle sig omkring sit banner for at få dannet et desperat ondt selskab, der kunne rotte sig sammen mod Himmelens Gud. Han arbejdede udholdende og energisk på uafbrudt at fortsætte sit oprør og på at få mennesker til at vende sig bort fra Bibelens sandhed for at stå under hans banner. Lige så snart Herren havde skabt verden ved Jesus Kristus og sat Adam og Eva i Edens have, bekendtgjorde Satan, at det var hans hensigt at bringe menneskeslægtens forældre i overensstemmelse med sin egen natur og forene dem med oprørernes rækker. Han var besluttet på at udslette Guds billede i menneskenes børn og at overføre sit eget billede til sjælen i stedet for Guds billede. Han tog bedrageriske metoder i brug for at nå sit mål. Han kaldes for løgnens fader, den, der anklager Gud og dem, der holder fast ved deres troskab mod Gud, og en morder fra begyndelsen af. Han satte alle sine kræfter ind på at få menneskene til at samarbejde med sig i frafaldet, og det lykkedes ham at føre oprøret ind i denne verden.   ret

Hele det vældige og komplicerede maskineri af onde kræfter sættes i virksomhed her i de sidste dage. Generation efter Generation, fra tidsalder til tidsalder, har Satan mobiliseret menneskes medvirken for at nå sine djævelske mål og få gennemtvunget sine planer og hensigter på jorden. Ondskabens store rådne flod har hele tiden flydt gennem menneskenes samfund. Skønt ude afstand til at støde Gud fra tronen har Satan beskyldt Gud for at have djævelske egenskaber og har hævdet selv at have Guds egenskaber. Han er en bedrager, og ved sin slangeagtige snuhed te og sin uærlige fremgangsmåde har han tiltaget sig den hyldest, mennesket skulle have givet Gud, og har rejst sin djævelske trone mellem det tilbedende menneske og den guddommelige Fader.   ret

Men til bedste for mennesket imødegik Kristus Satans besnærende fristelser og efterlod mennesket et eksempel på, hvordan Satan har gjort sig mester. lige anstrengelser for at videreføre synden. Han har opstillet alle onde kræfter til kamp mod Jesus Kristus i en aktiv og desperat strid for at knuse det evigt kærlige hjerte. Han forledte folket til at bøje sig for afguder for således at vinde herredømmet over de jordiske riger. Han fandt, at det at være denne verdens gud var det næstbedste efter at komme i besiddelse af Guds trone i Himmelen. Han har i vid udstrækning haft succes med sine planer. Da Jesus var her på jorden, fik Satan folket til at forkaste Guds Søn og vælge Barabbas, som i karakter repræsenterede Satan, denne verdens gud. Vor Herre Jesus Kristus kom for at kæmpe med Satan om det, han havde tilranet sig i denne verdens riger. Striden er endnu ikke til ende, og efterhånden som vi v nærmer os tidens ende, vokser slaget i intensitet. Efterhånden som vor Herre Jesu Kristi andet komme nærmer sig, sætter djævelske kræfter sig i bevægelse nede fra. Satan vil ikke blot komme til syne som et menneske, men også udgive sig for at være Jesus Kristus; og verden, der har forkaster sandheden, vil modtage ham som kongernes Konge og herrernes Herre. Han vil vise sin magt og påvirke den menneskelige forestillingsevne. Han vil demoralisere både sjæl og legeme hos mennesker og vil virke fortryllende og betagende gennem ulydighedens børn, som en slange gør det. Hvilket skuespil verden vil blive for de himmelske væsener! Hvilket skuespil at se på for Gud, verdens Skaber! Den skikkelse, Satan iførte sig i Eden, da han forledte vore første forældre til at synde, havde en sådan karakter, at den forvirrede tanken. Han vil virke på en lige så snedig måde, efterhånden som vi nærmer os afslutningen på jordens historie. Med al sin bedrageriske magt vil han påvirke sine menneskelige undersåtter til at fuldføre arbejdet med at vildlede menneskeslægten. Hans virke vil blive så vild. ledende, at menneskene vil gøre, som de gjorde på Kristi tid; og når de spørges: ”Hvem vil I, at jeg skal løslade jer: Barabbas eller Kristus?" vil næsten alle råbe: ”Barabbas, Barabbas!" Og når I spørgsmålet stilles: Hvad skal jeg da gøre med ham, som I kalder jødernes konge?" vil råbet på ny blive: .Korsfæst ham!" Kristus vil være repræsenteret i skikkelse af dem, som accepterer sandheden, og som har fælles interesser med deres Herre. Verden vil blive rasende på dem, på samme måde som de blev rasende på Kristus, og Kristi disciple vil være klare over, at de ikke vil blive behandlet bedre end deres Herre. Men Kristus vil med sikkerhed gøre fælles sag med dem, der modtager ham som deres personlige Frelser. Enhver forhånelse, enhver bebrejdelse og enhver falsk beskyldning, der rettes mod dem af dem, der har vendt deres øre bort fra sandheden og vendt sig til I fablerne, vil blive tilregnet den skyldige som rettet mod Kristus i skikkelse af hans hellige.   ret

Satans synagoge kan ikke udstå dem, som elsker og holder Guds hud, og ondskabens åndemagter vil vise deres had til dem i størst muligt omfang. Johannes forudså striden mellem menighedens rest og de onde magter og sagde: .Dragen vrededes på kvinden og gik bort for at føre krig mod de andre af hendes slægt, dem, der holder Guds bud og bevarer Jesu vidnesbyrd." Mørkets magter vil forene sig med menneskelige redskaber, der har givet sig i Satans vold, og de samme scener, der blev gennemspillet ved Kristi retsforfølgelse, forkastelse og korsfæstelse vil blive ud spillet på ny.   ret

Menneskene var besjælede af en djævelsk ånd, dengang de besluttede, at de ville have Barabbas, en tyv og morder, fremfor Guds Søn. Dæmonerne fik magten over menneskeheden; legioner af onde engle fik det fulde herredømme over menneskene, og som svar på Pilatus' spørgsmål om, hvem han skulle løslade dem, skreg de: ”Bort med ham, men lad os få Barabbas løsladt!" Da Pilatus igen talte tir dem om Jesus, opløftedes det hæse skrig: "Korsfæst, korsfæst ham!" Ved at give efter for dæmoniske magter blev mennesker ledet til at stille sig på den store frafaldnes side. Verdener, der aldrig var faldet i synd, betragtede sceneriet med forbavselse, ude af stand til at fatte den ned værdigende tilstand, synden havde skabt.   ret

Legioner af onde engle beherskede præsterne og rådsherrerne og gav udtryk for Satans forslag om at overtale og friste folket med falske påstande og bestikkelse til at forkaste Guds Søn og vælge en røver og morder i stedet for ham. De appellerede til det uigenfødte hjertes værste lidenskaber og satte skub i de værste sider i den menneskelige natur ved deres uretfærdige beskyldninger og beskrivelser.   ret

Kristus sagde: .Gør man således ved det grønne træ, hvordan vil det da gå med det visne?" .Man skal overgive jer til domstole, I skal blive pisket i synagoger og stillet for landshøvdinger og konger for min skyld til et vidnesbyrd for dem " Broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn; og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel. Og I skal blive hadet af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses." .Og dette evangelium om Riger skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme." Satans styrker har deres sidste chance til over fur verden, over for engle og mennesker at vise de sande grundregler for deres karakter. Guds folk skal nu stå som eksempler på Faderens og Sønnens egenskaber. Våg derfor, thi I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer. Men det skal I vide, at hvis husbonden vidste, i hvilken nattevagt tyven kom, så ville han våge og ikke finde sig i, at der skete indbrud i hans hus. Derfor vær også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den time, I ikke rænker. Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende til at give dem deres mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan. Sandelig siger jeg Eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer."   ret