Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. april 1909

Lektier fra Enoks liv

Vi læser om profeten Enok, at han "vandrede med Gud." Enoks vandring med Gud bestod ikke i noget overnaturligt; det var ikke et liv i henrykkelser og syner, men et liv i opfyldelse af dagens pligter. Han trak sig ikke lig en eremit tilbage fra andre mennesker; thi Gud havde betroet sin tjener at udføre et værk for verden. I familielivet, som ægtefælle og far, som ven og borger og i sin omgang med andre var han Herrens trofaste, utrættelige tjener. Hans hjerte var i overenstemmelse med Guds vilje; thi "følges to mennesker ad, uden at det er aftalt?" Am 3,3.   ret

Enok var en offentlig taler på sin tid. Han underviste om sandheden og efterlevede sandheden, og hans karakter svarede i enhver henseende til hans store og ophøjede mission. Enok var en profet, der talte, drevet af Helligånden. Han var et lys i mørket, et eksempel, en mand, som vandrede med Gud, adlydende hans lov, den lov, som Satan nægtede at adlyde, og som Adam overtrådte, den lov, som Abel adlød på bekostning af sit liv. Herren ville bevise for verden det usande i Satans påstand, at menneskene ikke kunne holde Guds lov. Han ville vise, at skønt menneskene havde syndet, så kunne de dog komme i et så inderligt forhold til Gud, at de havde hans sind og hans tanker. Den hellige Enok blev udvalgt for at fortælle verden om dens ugudelighed og give vidnesbyrd om, at Guds lov kan holdes.   ret

Der siges ganske lidt om Enok; hans biografi er ganske kort! Der er skrevet mange bind om Napoleon, der er sagt meget om Cæsar og andre store verdensmænd. Deres bedrifter står nedtegnet og sendt ud i landets længder og bereder; alligevel har vi ikke bevis for at disse mænd ærede Gud, eller at Gud ærede dem. Om Enok står der: ”Enok vandrede med Gud, og han var ikke mere, for Gud tog ham.”   ret

Enok vandrede med Gud, medens verdenomkring ham srev historiebøger: ”Menneskenes ondskab var stor på jorden,” ”enhver tankeforestilling i hjertet var hele tiden ond.Hans retfærdige liv stod som en tydelig modsætning til hans omgivelser. Hans fromhed, renhed og usvigelige retskaffenhed var en følge af, at han vandrede med Gud, medens verdens ugudelighed var en følge af, at de vandrede med ham, som er menneskeslægtens forfører.   ret

Enok var et aktiv medarbejder. Han søgte ikke bekvemmelighed og trøst. Han brugte heller ikke sin tid på ørkesløs meditation, eller prøve at vinde lykke for sig selv. Han deltog ikke i fester og fornøjelser som hele tiden tog fornøjelseselskernes opmærksomhed i verden før syndfloden. I hans dage var manges sind optaget af verdslige fornøjelser, fornøjelser som fristede dem til at gå på vildspor. Men Enok var meget alvorlig. Han blandede sig kun hos de syndige medarbejdernes synd for at advare dem og vendte sig med afsky fra deres onde veje, og til at angre og søge Gud.   ret

Enok blev ikke smittet af tidens synder. Hvorfor skulle vi i vor tid blive det? Vi må ligesom vor Mester have medfølelse med den lidende menneskeslægt, medlidenhed med de ulykkelige og et åbent og kærligt blik for trængendes vanskeligheder og fortvivlelse. De, som er kristne i hjertet, vil stræbe efter at gøre godt mod andre og samtidig våge over deres ord for at bevare en stille fred i hjertet. En kristen kan ikke være egennyttig og verdslig. Han kan heller ikke leve for at behage sig selv og samtidig vente at kunne nyde Guds velbehag.   ret

Kristus forbandede figntræet fordi det ikke bar frugter. På samme måde vil han lære at Gud ikke er tilfreds med menneskeagenter hvis de i deres liv ikke opfylder de mål som de var skabt til. Gennem den hjælp de fik, kan mennesket i sin faldne natur ikke gøre de ting som Gud forventer at de skal gøre. Han kan vandre og arbejde og leve af tro på Gud Søn. Herren drager mennesket nær til sin side, og vandre med sig, og undervise mennesket i at overvinde fristelse. I enhver fristelse er der udvej, ved at vandre ydmygt med Gud.   ret

Hvis Enok var her på jorden nu, så ville han leve i overenstemmelse med Guds fordringer. Selv om han var omgivet af den største ugudelighed, ville han vandre med Gud. På samme måde kan også vi vandre og bevare os rene og ufordærvede. Han var en fremstilling af Guds folk i de sidste dages vanskeligheder og farer. Ved sin urokkelige lydighed mod Gud blev han forvandlet, og det samme vil blive tilfældet med de udvalgte i den sidste tid; de vil blive overflyttede fra en syndig og fordærvet verden til himlens glæde og herlighed.   ret

Enok vågede og bad og søgte Gud i forbøn for sine medmennesker. Han forsøgte ikke at pynte på sandheden for at vinde yndest hos de vantro. Det inderlige samfund med Gud gav ham mod til at udføre Guds gerning. Han havde det vidnesbyrd, at han "behagede Gud." Dette vidnesbyrd kan enhver troende i vor tid have. Menneskene må leve et liv i Gud, og han vil bo i dem: "Jeg i dem og du i mig." At vandre med Gud og have det vidnesbyrd, at man behager ham, er ikke noget, som er begrænset til Enok, Elias, patriarkerne, profeterne, apostlene eller martyrerne; alle Kristi efterfølgere kan være så inderligt forenede med Jesus, at de har ham med sig, hvor de går. Alene herved vil deres liv kunne bære frugt.   ret

O at man med rette kunne indtrykke på enhver arbejder i Herrens vingård nødvendigheden af vedholdende inderlig bøn! De kan ikke altid ligge på knæ; men de kan altid opløfte hjertet i bøn til Gud. Vi tager alt for svagt og famlende på Gud og de evige virkeligheder.   ret

De, som underviser i Ordet, må selv stå i et bevidst levende samfund med Gud hvert øjeblik. Sandhedens, retfærdighedens og barmhjertighedens principper må komme til syne hos dem; de må hente al deres kraft fra visdommens kilde, og deres hjerter må være dybt påvirkede af Åndens indflydelse.   ret

Det er muligt for os i vor tid at kende Gud og være himlens sande lysbærere. Det var således, Enok vandrede. Det var ikke lettere for ham at leve et retfærdigt liv dengang, end det er for os nu. Verden var dengang ikke mere tilbøjelig til at tiltage i nåde og hellighed, end den er i vore dage; men Enok anvendte tid til bøn og samtale med Gud, og herved blev han i stand til at undfly verdens fordærvelser og lyster. Det var samfundet med Gud, som beredte ham til forvandling.   ret

Vi må modtage vor styrke fra samme kilde som han. Vi må vandre med Gud, og det er nødvendigt for os at være adskilt fra verden. Vi kan ikke undgå dens besmittelse, medmindre vi følger den trofaste Enoks eksempel.   ret

Den selvfornægtelse og selvopofrelse, som Frelseren udviste i sit liv, må også åbenbares hos hans efterfølgere. Vi formanes til at "vandre således, som han vandrede" (1Joh 2,6); og grunden til vor svaghed er, at vi undlader at efterkomme denne befaling. Hvor vi end vender os hen, gives der anledning til at virke for vore medmennesker. Det er vor pligt at lede sjæle til det Guds lam, som bærer verdens synd. Det er af vigtighed, at vi indtager vor rette plads i verden og i menigheden; men dette kan vi ikke, medmindre vi stadig har samfund med Gud. Vor tro må nå indenfor forhænget. Vi må gribe Guds evige løfter; men for at kunne gøre dette må vi eje en tro, som ikke svigter - en fast, urokkelig tro, der vil gribe den Usynlige.   ret

Enhver mand, kvinde og ung som bekender sig til Kristi religion bør erkende det ansvar der påhviler den troende. Alle bør føle at dette er et personligt arbejde, og en personlig krig, en en personlig forkyndelse af Kristus. Hvis enhver vil erkende dette, og gribe fat i arbejde, bør vi være mægtig, som en hær med bannere. Himlens due vil komme ned over os. Lyset fra Guds herlighed vil ikke lukkes mere borte fra os, end det blev fra den helligede Enok.   ret