Dette er hele artiklen. Alle afsnit er med. De er i ordnet rækkefølge. - Ren side - Tilbage

Review and Herald d. 15. april 1858

En advarsel.

Bro. Smith: Idet jeg ser på Guds folks ansvar og farer, får det mig til at frygte for mange, og jeg ønsker at frembringe efterfølgende, som jeg betragter som en meget højtidelig advarsel.   ret

Da det blev tydeligt for nogle få år siden, at byrden fra det tredje budskab ville være i veststaterne, besluttede en bror, som havde meget af denne verdens goder, at flytte til veststaterne sammen med sin familie, og derved begynde at arbejde i veststaterne.   ret

Han gik med en intention, hans hustru med en anden. Hans intention var at proklamere sandheden, men hendes intention var at få alle deres midler lagt ud i huse og jorde, så midlerne ikke kun var sikret, men holdes borte fra Guds sag, men også så hendes mands tid kunne bruges på at bygge, plante, så Han var overbevist om at hans pligt er at anbringe en del af hans midler til at fremme Guds sag, men det var et stort offer for ham at gøre, for han elskede denne verden, og han lod sig nemt overtale af sin hustru og datter, og efterkomme deres ønske og kærlighed for deres jordiske rigdomme, og beholde dem. Han var ulydig mod Guds kald, for at glæde sin hustru og datter, og havde for ofte nemt til at undskylde eller dække over sin kærlighed til verden, under påskud af at sørge for hans familie.   ret

På et bestemt tidspunkt, gav Herren mig et syn på deres situation. Jeg så deres verdslige sind, i stedet for at leve deres tro ud, efter at de tog til det nye land. De fik et fastere greb om denne verden, indtil det var et ordsprog for dem omkring dem. De bekendte at de ventede på Jesu herlige tilsynekomst, bekendte at være Guds særskilte folk, at han rensede sig et særskilt folk, nidkær for gode gerninger, alligevel erklærede deres indkøbte attraktive landområder hvilke gerninger de gør, at denne verden var deres hjem, at deres rigdomme er her.   ret

Jeg fik vist vor brors hustru, at han var optaget af denne verdens ånd, og elskede og dyrkede den, at hun måtte slippe sit greb, at hun var en anstødssten for hendes mands vej, hun holdt ham tilbage, og var uvillig til at han kunne sælge og give almisse, også uvillig til at han kunne gå ud og sig sandheden til andre. Jeg så at hvis hun ikke forlod sin mands vej, gøre sig fri af verden, og lede sig til det nødvendige i Guds sag, ville Herren hjemsøge familien med domme, og tage hende bort fra vejen. Hun gav ikke agt på budskabet. Hele hendes sind var optaget af at udruste sig for og gøre tiltag for at blive her. Midt i alt dette kom lidelserne. Hun blev ramt af sygdom, og taget bort.   ret

Nogle få uger efter hendes død besøgte vi stedet med budskabet til dem i Laodikæa. Vi gik ind i den ramte families bolig, og arbejdede og bad for dem. De var i en lav og verdsligsindet og modløs tilstand. En tung byrde blev rullet på mig. Faderen kæmpede for frihed. Herren mødte os nådigt, og lod lidt af hans lys skinne på os. Men vi vidste at der stadig meget at gøre. Idet vor bror kom frem til at opgive verden, og få den ud af hans hjerte; idet han ville lægge sin gård på alteret, og sige at han ville sælge en del, eller det hele, så ville datteren gøre det samme som moderen havde gjort, at trække ham tilbage, og hun ville bede om deres rigdomme var her. O hvilken åndspinsel mærkede jeg dog. Vi havde en bedestund. Guds søns lidelser blev holdt frem for mig. Hans pinsler i Getsemane have, idet hele verdens synder blev lagt på ham, hans skamfulde død på korset, alt dette for at frelse skyldige mennesker. Han blev fattig for deres skyld, så de gennem hans fattigdom kunne gøres rige. Når jeg så hvor lidt dem, som dette store offer blev gjort for, var villig til at lide for sandheden, havde jeg svært vid at erkende fornemmelsen for disse ting.   ret

Før jeg forlod stedet fik jeg vist et syn at Gud havde taget moderen bort i vrede, og hvis faderen og datteren ikke underlage sig Gud, og hvis de ikke gør sig fri af denne verden og fik afvænnet deres kærlighed til den, så vil Gud gå over tærsklen igen i dommen. Jeg var forbavset over det som blev vist mig i synet. Jeg så at denne bror elskede denne verden mere end han selv troede at han gjorde, og det var en snare for ham, det bedragede ham. Jeg så at han var så nøjeregnende i forretninger, at det faktisk førte ham over den rene sandheds og ærligheds grænser. Englen sagde: Rigdommenes bedrag får mange, mange af deres ejermænd til at snuble over deres rigdomme til undergang, medens kun få at den uretfærdige mammon vil få venner, og til sidst modtages i de evige boliger.   ret

Jeg så at broderen ikke gav sine ansatte en ærlig chance for at tjene Gud. Det var hastværk, hastværk, arbejde, arbejde, som om de ikke havde en eneste doller at gøre godt med. Der var kun lidt chance for dem at bede. Jeg så at Gud ser det som mennesker ikke ser, for Gud foragter en så nøjeregnende behandling og begærlighed, og uden fuldstændig forandring, var det umuligt for ham at blive frelst, da han strammer alle nerver for at bevare små midler, som ikke vil gavne ham selv eller andre, da han ikke besad en ædel og ophøjet natur. Jeg så at det var rigtigt at sparre op, men det havde strækket sig ud over et godt formål, kun for at berige beholdningen, som hurtig ville spise deres kød, som var det ild, hvis de ikke, som trofaste forvaltere, gjorde en rigtig forvaltning af Herrens goder. Jeg så at han knapt nok kunne give sig tid til at bede, og at det blot var en tør formssag uden kraft.   ret

Jeg så datterens begærlighed, at hendes lov var pakket ind i selviskhed. Hun havde ikke lidt nogen mangel. Enhver mangel var blevet dækket. Hun havde levet for sig selv, og hendes hjerte slog sjældent i sympati for andres ve og vel; da en sådan nøjagtighed, selviskhed, og begærlighed var sjælden at se, og at dette uden fuldstændig forandring, ville vise sig at være hendes ruin. Og hvis hendes fader efterlod hende nogle få tusinde, uanset om han levede eller døde, ville dette være nok til at ruinere hende og mishage Gud.   ret

Jeg så at faderen ikke havde været medynkende for den ulykkelige, dem som arbejdede for ham, endog ikke for den fattige forældreløse. De var blevet behandlet nøjeregnende, at Gud ikke kunne se med behag på det, før der blev gjort fuld genoprettelse; for han så på det med afsky. Alt dette fortalte jeg ham, medens min sjæl var bøjet i dyb pine.   ret

Sidste sommer fik jeg igen vist denne brors sag, at han ikke bevægede sig hurtig nok, at han ikke brugte sine midler til at fremme Guds sag, så hurtigt som han bude. De næste nyheder jeg hørte var at han var død, og havde efterladt sin store ejendomme til sin datter. Intet var overdraget til Guds sag. Sidste tirsdag, (d. 30. marts,) så jeg at Satans ønske var blevet opnået. Medens han levede, havde hans brødre bortødslet alle deres penge i verden, og stået parat til at fæste hans penge til deres eget forbrug, og derved blev pengene holdt borte fra Guds sag. Og jeg så at Satan fik det præcis som han ønskede det ved hans død, at intet blev overladt til Guds sag, men hans datter blev forbandet ved det, og kom i en situation hvor det var nemmere for en kamel at gå igennem et nåleøje, end for hende at gå ind i himlens rige. Jeg så at det var Satans plan at holde så mange penge væk fra sandhedens rækker som han kunne, og bruge dem som anstødsstene for sjæle. Han er villig til at dem som bekender sandheden, og er nøjeregnende, selviske og begærlige, at de har deres midler i deres ejendom, for de forguder dem. De dyrker dette, og det vil vise sig at være deres ruin; for de samler sig rigdomme på jorden, og mister deres rigdomme i himlen.   ret

Så vidt jeg har set begærlighedens løn til denne familie, bør det være en advarsel i menigheden. Det som er blevet vist mig om dem kan jeg ikke holde det tilbage fra Guds folk.

Ellen G. White.